Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. a. 1797—1802 var Statsminister og Chef for
Tyske Kancelli og senere Guvernør i
Lauenburg, til Kurator ved Universitetet i Kiel,
Gesandt ved det preuss. Hof,
Geheimekonferensraad og Hvid Ridder, Grev Friedrich
(Fritz) R. til Emkendorf (1755—1828), der
skildredes som ualmindelig elskværdig,
kundskabsrig og talentfuld, til den ugifte
Generalmajor, Kammerherre, Grev Christian R.
til Wittenberg (1759—1816) og til Generalmajor,
Kammerherre, Grev Henrik R. til
Wittenberg (1763—1848). Nævnte Statsminister C. F.
R.’s ældste Søn, Geheimekonferensraad, Grev
Eugen R. til Altenhof (1798—1885), blev 1828
Gesandt i Berlin og beklædte denne Post til
1846, idet han, som hørte til det
slesvig-holstenske Parti, begærede sin Afsked efter
Udstedelsen af det aabne Brev. Senere blev han
Preuss. Undersaat og fik Sæde i Herrehuset.
Den grevelige Linie af 1767 er nu udelukkende
knyttet til Tyskland,
Ovenn. Storkansler Conrad R. til
Futterkamp, Clausholm, Frisenvold, Løistrup og Kalø
(1644—1708) blev 1665 Kammerherre hos
Kongen, gjorde en Tid Tjeneste i det tyske
Kancelli, udnævntes 1672 til Landraad i
Hertugdømmerne og spillede en fremtrædende Rolle
under Forhandlingerne om Erhvervelsen af
Grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst.
Under den Skaanske Krig udmærkede han sig som
Rytteroberst og deltog bl. a. i Slaget ved Lund
1676. Han udnævntes til Overjægermester og
Geheimeraad 1680, til Patron for Kbhvn’s Univ.
1681 og blev samtidig Medlem af Konseillet.
Efter Inddragelsen af den hertugelige Del af
Slesvig 1684 blev han Amtmand over Gottorp
Amt, men vedblev som første Minister at styre
begge Kancellierne lige til Christian V’s Død.
Fra 1692 var han Patron for det ridderlige
Akademi; Dagen efter Frederik IV’s
Tronbestigelse udnævntes han endelig til
Storkansler. Han skildres som en hæderlig og
retsindig Personlighed, uden synderlig fremragende
Evner, som flittig og arbejdsom. Han hædredes
med det blaa Baand og blev ved Patent af
3. Juli 1673 optaget i Grevestanden med flg.
Vaaben: Skjoldet firdelt med Slægtens
grevekronede Skjold som Hjerteskjold, 1. Felt 3
Sølv Spurve (2, 1) i blaat. 2. delt af Sølv og
rødt, 3. en kronet guldbevæbnet sort
Dobbeltørn i Sølv, 4. en med tre røde Roser belagt
Sølv Skraabjælke i blaat; tre grevekronede
Hjelme, den midterste med et guldrandet rundt
blaat Skjold mellem et Sølv og et rødt
Vesselhorn, stukne gennem en Krone, den heraldisk
højre med to jernklædte Arme, holdende den
nævnte Ørn, den venstre med seks, med den
nævnte Skraabjælke belagte Paafjer mellem to
røde Vesselhorn. Skjoldholdere to Vildmænd.
Ved Patent af 8. Novbr 1692 blev alle hans
mandlige Efterkommere Grever. Han erigerede
1681 Grevskabet R. i Sundeved. Hans Datter
Anna Sophie (s. d.) blev Frederik IV’s
anden Dronning. Den eneste af hans Sønner,
som naaede den voksne Alder, var Grev
Christian Ditlev R. (1671—1738). Denne
uddannedes baade til Officer og Diplomat. Han
kæmpede paa fremmede Valpladser, blev efter
Freden i Traventhal 1700 sendt til Karl XII i
Lejren ved Rungsted for at bevæge
Svenskekongen til at forlade Sjælland, gjorde
gentagne Gange Tjeneste i den kejserlige Armé og
blev senere af den danske Konge betroet
Overkommandoen over den Hær, med hvilken man
vilde prøve paa at tage Skaane tilbage. Som
Overgeneral i Felttoget Vinteren 1709—10 vandt
han Anerkendelse trods det uheldige Resultat.
Han stod 1699—1730 som Overjægermester i
Spidsen for Statens Skove, blev en meget
energisk Overpræsident i Altona, Overkammerherre
og Elefantridder. Han erigerede 25. Juli 1729
Grevskabet Christiansborg, hvis Navn 1741
forandredes til Christianssæde, samt Stamhusene
Frisenvold og Krænkerup, og blev 28. Decbr
1722 forlenet med det til Kronen hjemfaldne
Baroni Brahetrolleborg. Desuden ejede han
Tølløse og Godser i Hertugdømmerne. Hans
ældre Søn, Geheimekonferensraad og Hvid
Ridder, Grev Conrad Ditlev R. til
Grevskabet R. og Baroniet Brahetrolleborg
(1704—50), blev Præsident i Højesteret og
Stiftamtmand over Sjællands Stift. Han ægtede
Vilhelmine Augusta, Prinsesse af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plöen (1704—49). Den yngre Søn,
Assessor i Højesteret, Geheimekonferensraad
og Blaa Ridder, Grev Christian Ditlev
R. til Grevskaberne Christianssæde og R. og
Baroniet Brahetrolleborg (1710—75), blev
Fader til Statsminister, Grev Christian
Ditlev Frederik R. (s. d.) og til
Kammerherre, Grev Johan Ludvig R. til
Brahetrollebcrg (1751—1801). Sidstnævnte var i et
Par Aar i Statstjeneste, bl. a. som Deputeret i
Rentekamret, men trak sig 1788 tilbage til
Privatlivet for helt at hellige sig Styrelsen af
Baroniet Brahetrolleborg, som han havde
tiltraadt efter Faderens Død. Opfyldt af levende
og uegennyttig Interesse for sine Bønders Vel
lod han da straks Træhesten nedrive og
dannede et Raad paa otte Bønder, med hvem han
forhandlede om alle Godsets Anliggender. Han
ophævede Hoveriet og gjorde alle sine 88
Gaardmænd til fri Arvefæstere, men er særlig
mindet takket være sine Reformer af
Skolevæsenet. Paa Baroniet lod han opføre tre ny
Skoler og indrettede 1794 et Seminarium der.
Hans eneste voksne Søn, Kammerherre, Grev
Ditlev Christian Ernst R.
(1782—1854), der arvede Brahetrolleborg, var barnløs.
Broderen, Statsminister, Grev C. D. F. R., har
derimod efterladt en talrig Efterslægt. Her skal
først nævnes dennes ældste Søn, Kammerherre,
Grev Christian Ditlev R. til R. og
Christianssæde (1775—1851), der som human og
reformvenlig Godsejer traadte i Faderens
Fodspor, og som, i Egenskab af Stænderdeputeret
tog Ordet for fuldstændig Ophævelse af
Hoveriet, ligesom han slog til Lyd for Højnelsen af
Husmændenes Kaar. Sidstnævntes Sønnesøn,
Kammerherre, Hofjægermester, Grev
Christian Einar Ferdinand Ludvig
Eduard R. (f. 1864), som lod begge
Grevskaberne og Baroniet afløse, har indlagt sig
Fortjeneste af Hesteavl og Hundeopdrætning
og med rund Haand støttet hist. Videnskab,
ligesom han er meget kunstinteresseret. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
