Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik - Reventlow, Friedrich og Ernst Christian og Theodor - Reventlow, Ernst von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inderlig Religiøsitet og en mærkelig
Fordomsfrihed, ansaa det for uforsvarligt at lade nogen
Tid gaa til Spilde, og allerede i Novbr 1784
fik han nedsat en Komission, den saakaldte lille
Landbokommission, der skulde omordne
Stillingen for Kronens Fæstebønder i
Frederiksborg og Kronborg Amter efter de af R.
fremsatte Forslag; ved en Fest paa Frederiksborg
Slot i Aug. 1788 overrakte R. de første 15 af
disse Bønder deres Arvefæsteskøder. Denne
Kommission var Forløberen for den store
Landbokommission, der blev nedsat efter R.’s
Indstilling i Juli 1786 og skulde undersøge de
Forhold, under hvilke hele den danske
Bondestand levede. Frugten af Kommissionens
Arbejder, der fortsattes gennem en længere
Aarrække, var bl. a. de kendte Forordninger om
Fæstevæsenets Omordning, Stavnsbaandets
Ophævelse, Tiendens Omdannelse og Hoveriets
Fastsættelse, hvilket sidste gennemførtes af
to Kommissioner (een for Jylland og een for
Øerne), begge med R. som Leder. En Del af
Æren for disse Reformer maa skrives paa
Colbjørnsen’s Regning, men største Parten
tilkommer med Rette R., hvis Navn dengang var
paa alles Læber, ligesom Kronprinsen viste ham
sin Paaskønnelse ved at tidnævne ham til
Præsident i Rentekamret (1789), Statsminister (1797)
og Elefantridder (1803). Ogsaa andre
Erhvervsgrene end Landbruget staar i stor
Taknemmelighedsgæld til R. Paa Skovbrugets Omraade
fik han bl. a. gennemført
Fredningsforordningen af 1805, og som Medlem af
Finanskommissionen (1787) øvede han en overordentlig
stor Indflydelse paa Danmarks frisindede
Handelspolitik, der kronedes af den banebrydende
Toldlov af 1797. Ikke mindre Bet. har R. haft
for det danske Skolevæsens Udvikling, særlig
hvad Almueundervisningen angaar; selv
vaagede han med største Omhu og med personlig
Deltagelse i Arbejdet over, at Skolerne paa
hans Godser trivedes vel, og han har som
Medlem af Skolekommissionen af 1789 haft
en væsentlig Andel i Forarbejderne til den
ypperlige Skoleforordning af 1814. — Det
meste af denne lige saa mangesidige som
frugtbringende Virksomhed falder i Aarrækken
1784—1800; efter den Tid fik han ringere
Anvendelse for sin store Arbejdskraft, navnlig i
Trængselstiden efter 1807, og da han mente, at
der ikke længere var Brug for hans Kræfter,
forlangte og fik han sin Afsked (Decbr 1813)
fra sine Embeder, dog med Bibeholdelse af
Posten som Statsminister, og trak sig, dybt
nedbøjet over Statens Ulykker, uden dog
derfor at opgive Haabet om Danmarks lykkelige
Fremtid, tilbage til sine Godser, hvor den store
Bondeven henlevede Resten af sine Dage,
beskæftiget med Forststudier og
Godsaministration, særlig Tilsynet med Grevskabets Skoler.
(Litt.: Bergsøe, »Grev C. D. F. R.’s
Virksomhed«. I—II [Kbhvn 1837]; Bobé,
»Efterladte Papirer fra den R.’ske Familiekreds«
[Kbhvn 1895 ff.]; Chr. B. Reventlow, »En
dansk Statsmands Hjem omkr. Aar 1800«, I—II
[Kbhvn 1902—03]).
(C. F.). C. A. T.
Reventlow, 1) Friedrich, Greve
(1797—1874), var 1825—36 Medlem af fl. holstenske
Retter, men blev 1836 Provst (d. v. s.
Forstander) for Frøkenklosteret i Preetz (kaldtes
derfor jævnlig R.-Preetz) og var fra 1840
Ridderskabets Fører i den holstenske
Stænderforsamling. Efter Oprørets Udbrud Marts 1848 blev
han Medlem af den foreløbige Regering indtil
Oktbr s. A., samt paa ny af Statholderskabet
Marts 1849—Febr 1851. Det var ham, som
udfandt og senere stadig hævdede den Lære, at
Folket i Hertugdømmerne ikke havde gjort
Oprør imod deres Landsherre Kongen, men at
denne var »ufri« under Trykket af Kbhvn’s
Indbyggere, som ikke vilde godkende
Hertugdømmernes Ret. (Maj 1851 blev han landsforvist
og drog til Preussen, hvor han 1861 blev
Medlem af Herrehuset. Febr 1867 stillede han sig
til Valg i Holsten til den nordtyske Rigsdag,
men faldt igennem imod en augustenborgsk
Kandidat. Han døde paa sit Gods i Schlesien.
2) Ernst Christian, foreg.’s Broder
(1799—1873), efter sit Gods kaldet R. Farve,
skrev 1842 et større Digt »Dänemark und seine
Könige« (fra Harald Hildetand og Regnar
Lodbrog indtil 1448) og blev 1844 kongevalgt
Medlem af de holstenske Stænder. 1848 sluttede han
sig til Oprøret og drog April—Maj 1850 til
Kbhvn, som en af Statholderskabets Sendemænd
for at søge Forstaaelse med den danske
Regering. Han var 1853—63 Medlem af de holstenske
Stænder og 1855—57 kongevalgt Medlem af
Rigsraadet, hvor han hørte til den tyske
Opposition. Efter Freden i Wien 1864 var han bl. de
Mænd, der ønskede Tilknytning til Preussen.
Han blev 1867 Medlem af det preussiske
Herrehus og 1868 Landmarskal for den
slesvig-holstenske Provinslanddag.
3) Theodor, Fætter til de to foregaaende
(1801—73), efter sit Gods kaldet R. Jersbeck,
var 1834—38 Amtmand i Cismar og blev 1840
Forstander for Frøkenklosteret i Slesvig, samt
1841 kongevalgt Medlem af slesvigske og n. A.
tillige af de holstenske Stænder, men sluttede
sig dog her til Stændernes Opposition; var 1848
Næstformand i den oprørske
»Landesversamlung« og Oktbr 1848—Marts 1849 Formand i den
ligeledes ulovlige Fællesregering. 1853—63 var
han Medlem af de holstenske Stænder og af
disse valgt til Rigsraadet 1856—57. Her var det,
at han 12. April 1856 gav sin Uvilje mod
Danmark Luft i den Ytring, at han blev »stupid«
ved den megen danske Tale. 1864 sluttede han
sig til det preussiske Parti, var 1867 Tillidsmand
i Berlin m. H. t. Hertugdømmernes
Indlemmelse og senere Medlem af Provinslanddagen
indtil sin Død.
E. E.
Reventlow, Ernst von, Greve, tysk
politisk Forf., f. i Husum i Sydslesvig 18. Aug.
1868, forhenværende Løjtnant, var 1909—20 en
meget skrivende Medarbejder ved »Deutsche
Tageszeitung« og har før, under og efter
Verdenskrigen udg. fl. Bøger og Pjecer
vedrørende tysk Udenrigspolitik og Storpolitik i det
hele, f. Eks. »Deutschlands auswärtige Politik
1880—1914«, »Politische Vorgeschichte des
grossen Krieges« (1919). Navnlig under Krigen
vakte R. Opmærksomhed som hensynsløs og
ensidig Talsmand for altyske Anskuelser. Med
utrættelig Lidenskabelighed stemplede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
