Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Ernst von - Reventlow-Criminil - Reventlow-Sandberg - Revenu - re vera - Réverbère - Reverdil, Elie Salomon François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England som den lumske Arvefjende og krævede
ihærdig Anneksioner baade mod Ø og navnlig
mod V., hvor den flanderske Kyst forekom
ham aldeles nødvendig for Tyskland af Hensyn
til dets Verdensstilling og »Frihed paa Havet«.
Betmann-Holweg havde en streng Kritiker i
R., der ogsaa i det sidste af hans her nævnte
Skrifter har givet en meget nedsættende
Karakteristik af Kejser Vilhelm II.
H. J-n.
Reventlow-Criminil. Under den franske
Revolution udvandrede en Oberst de Criminil
til Hamburg (d. 1829); i sit Ægteskab med en
Grevinde Schimmelmann fik han to Sønner,
der senere adopteredes af en Grev Friederich
Reventlow (gift med hans Hustrus Faster), og
som 1815 optoges i den danske Adel, som
Grever R.-C.
Den ældste af disse, Joseph, Grev R.-C.
(1797—1850) blev 1829 Amtmand i Rendsborg,
og var 1835—40 Medlem af de holstenske
Stænder, hvor han tog Ordet for fl. vigtige
Fremskridt. 1842 blev han Præsident for det
slesvig-holstenske Kancelli og var kgl. Kommissarius
først i de holstenske, derefter i de slesvigske
Stænder, hvor hans Optræden i Novbr s. A.
over for P. Hiort Lorenzen i Sprogsagen vakte
dyb Uvillie i hele Danmark. Han mistede dog
ikke Kongens Tillid og var paa ny 1844
Kommissarius samt viste i denne Stilling til fulde
sin politiske Upaalidelighed. Først 1846, efter
det kgl. »aabne Brev« om Arvefølgen 8. Juli
krævede og fik han sin Afsked og blev
Overpræsident i Altona. 1848 sluttede han sig aabent
til Oprøret, men oplevede ikke dets Nederlag.
Den yngre Broder, Heinrich Anna,
Greve R.-C. (1798—1869) blev 1829 Amtmand i
Flensborg, og 1831 Deputeret i det
slesvig-holstenske Kancelli; Marts 1842 (efter Prinsen af
Augustenborgs Udnævnelse til Statholder) blev
han dansk Udenrigsminister og billigede som
saadan 1846 det »aabne Brev«. Sammen med
Grev Carl Moltke fik han, da en fri Forfatning
for hele Monarkiet bebudedes, 28. Jan. indført
det Løfte, at ingen Ændring skulde ske i
Forbindelsen mellem Slesvig og Holsten, og maatte
derfor ligesom de andre Ministre af gaa 21.
Marts. Han blev Febr 1851 kgl. Kommissær for
Holstens og Lauenborgs Styrelse og 28. Jan.
1852 Minister for de to Landsdele. Som saadan
udstedte han 11. Juni 1854 den særlige
Forfatning for Holsten, som Stænderne havde
forkastet, og underskrev ligeledes den ny
Helstatsordning af 26. Juli s. A., men fjernedes
i Decbr ligesom de andre Medlemmer af
Ministeriet Ørsted. Han fik ikke senere nogen
offentlig Stilling og afslog 1856 et Valg i
Lauenborg til Rigsraadet. Han var ligesom Carl
Moltke en af de saakaldte »loyale
Slesvig-Holstenere«, der holdt fast ved Hertugdømmernes
Forening med Danmark, men samtidig med
deres nøje Forbindelse indbyrdes.
E. E.
Reventlow-Sandberg, Grevskab i
Hertugdømmet Sønderjylland, oprettet 3. Oktbr 1685
for Storkansler Conrad Greve Reventlow. Det
bestaar af Godserne Sandberg og Ballegaard.
B. L.
Revenu [rö’vny] (fr.), Indkomst, Indtægt.
re vera (lat.), i Virkeligheden.
Réverbère [revæ’bæ.r],, d. s. s. Reflektor,
en Flade, der kaster Lys tilbage, f. Eks. en
blank Kugle, et Hulspejl o. s. v.
A. W. M.
Reverdil [rövær’dil], Elie Salomon
François, Lærer i Fransk hos Christian VII af
Danmark før dennes Tronbestigelse, derefter
Kongens Forelæser og Kabinetssekretær, f. 19.
Maj 1732 i Nion,
en lille By i det
nuværende
Schweizerkanton Pays de
Vaud, d. i
Genève 4. August
1808. Tidlig
faderløs fik han
af sin Moder
en omhyggelig
Opdragelse og
studerede
Teologi ved Univ.
i Genève, men
søgte efter
bestaaet Eksamen
ikke
Præstekald. Paa
Foranledning af
sin Fætter André Roger, der var
Privatsekretær hos J. H. E. Bernstorff, kom han
til Kbhvn, hvor han 1758 blev ansat som
Lærer i Fransk og Geometri ved Kunstakademiet
og 1760 som Lærer for Kronprinsen (Christian
VII). R., der var en dannet og kundskabsrig
Mand med et særdeles vindende Væsen, vandt
snart sin forskræmte Elevs Hengivenhed ved
sin Venlighed og sin forstandige
Undervisningsmetode, hvorved han opnaaede at gøre
de fr. Timer baade tiltalende og
underholdende for Prinsen, der ellers kun var vant til tom
Udenadslæren. Efter Frederik V’s Død (1766)
vedblev R. derfor at være knyttet til sin
fordums Elev som Forelæser, og snart efter
udnævnte den unge Konge ham til sin
Kabinetssekretær. Sin ny Stilling var han for retskaffen
og uegennyttig til at misbruge til
nogensomhelst personlig Fordel; han benyttede i det
væsentlige sin Indflydelse til at tale den
fortrykte Bondestands Sag, og det lykkedes ham
ogsaa Oktbr 1767 at faa nedsat en
Landvæsenskommission, hvori han selv havde Sæde; men
han fik ingen Glæde heraf, idet han Novbr
s. A. pludselig blev afskediget og fik Ordre til
inden 24 Timer at forlade Kbhvn. Den russ.
Kejserindes Afsendinge, der siden Foraaret
havde haft en ganske urimelig stor Indflydelse
paa Forholdene her hjemme, havde nemlig
faaet den urigtige Opfattelse, at R.
modarbejdede dem, og benyttede sig da af Kongens
Yndling, Grev Holck, til hurtigst muligt at faa
ham fjernet. Med en Pengegave een Gang for
alle af 10000 Rdl. (Kurant = 32000 Kr) forlod
R. Danmark for at vende tilbage til Schweiz,
men kom, hvor bittert han end følte den ham
overgaaede Uret, 4 Aar efter (Juli 1771) paa
ny til Kbhvn, opfordret dertil af Struensee, der
dog kun anvendte ham til Selskab for den
sindssyge Konge. Hans andet Ophold i Danmark
varede kun et halvt Aar; thi efter Struensee’s
 |
| S. F. Reverdil. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
