Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richmond, George - Richmond, William Blake - Richomme, Jules - Richter, Aemilius Ludwig - Richter, Ernst Friederich Eduard - Richter, Eugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt sig Navn som Portrætmaler. Hans
Produktivitet var umaadelig (der nævnes henved
3000 Portrætter), hans Medium var Vandfarven,
som han var en Mester i at behandle. Kendte
Portrætter: Sir Robert Inglis, Macaulay (1850),
Earl of Elgin (1860), Sir Moses Montefiori,
Marchioness of Salisbury (1877). R. var Medlem
af Londons Akademi.
A. Hk.
Richmond [’rit∫mənd], William Blake,
Sir, eng. Maler, foreg.’s Søn, f. 29. Novbr 1840
i London. Han gik paa Roy. Academy og var
i Beg. stærkt prærafaelitisk paavirket, men
vendte sig senere under Leighton’s Vejledning
mod dennes klassicistiske Retning, som det ses
af en Række mytologiske og hist. Arbejder:
»Fængslet Prometheus« (1884), »Ariadne’s
Klage«, »Prometheus’ Befrielse«, »Elektra ved
Agamemnon’s Grav« o. s. v. 1895 blev han Medlem
af Roy. Academy, 1897 Knight of the Bath.
Foruden de alt anførte Arbejder kan nævnes:
»Venus og Anchises« (Walker-Gal. i Liverpool),
»Amor vincit omnia«, »De ukloge Jomfruer«,
»Jomfruen fra Orléans« samt en Række dygtige
Portrætter: Ch. Darwin, Bismarck, Miss
Wormald, Miss Rose Mirlees og nydelige
Børnebilleder. For Londons St Paul udførte han store
dekorative Arbejder (Mosaik, 1891). R. skrev
om Kunst, blev 1878 Professor i Kunsthistorie
ved Universitetet i Oxford, var ogsaa
Billedhugger.
A. Hk.
Richomme [ri’∫åm], Jules, fr. Maler, f. 5.
Septbr 1818 i Paris, d. 16. Oktbr 1902 smst. R.,
Søn af Kobberstikkeren J. Th. R. (1785—1849)
og Elev af Drolling, har udført en Mængde
hist., legendariske og bibelske Malerier:
Vægbilleder i St Vincent-de-Paul-Kapel i Kirken St
Severin (1861) og i forsk. Kirker i Provinserne,
endvidere »Den heil. Peter fra Alcantara
helbreder et Barn« (1864, kom til Mus. i
Luxembourg), »Johannes Døberens Henrettelse« (1866,
Mus. i Besançon) etc. Særlig højt sættes hans
Portrætter.
A. Hk.
Richter [’rektər], Aemilius Ludwig,
tysk Retslærd, f. 15. Febr 1808 i Stolpen, d. 8.
Maj 1864 i Berlin, 1829 Advokat i Leipzig, s. A.
Privatdocent smst., 1835 Dr. jur. h. c. i
Göttingen, 1836 Prof. extraord. i Leipzig, 1838 Prof.
ord. i Marburg, 1846 i Berlin, hvor han
samtidig bistod Kultusminister Eichhorn først som
Medlem af Konsistoriet, senere af
Overkirkeraadet, fra 1859 som Departementschef i
Kultusministeriet. Medens R.’s praktiske Virke, der
bragte ham i stadige Konflikter med F. J. Stahl,
ikke synes at have efterladt sig Spor af
varigere Bet., har han som Teoretiker lagt
Grunden for den nyere Tids kirkeretlige Studier; fra
hans Seminar udgik en statelig Række af
Tysklands førende Kirkeretslærere, Germanister og
Publicister. Selv tilhørte han den historiske
Skole; hans Værkers Objektivitet anerkendtes
baade fra protestantisk og katolsk Side. Efter
bl. a. at have skrevet »Beiträge zur Kenntniss
der Quellen des canonischen Rechts« (I—II,
1834), offentliggjorde han sin Udg. af Corpus
iuris canonici (I, 1833—36, II, 1839), et for
sin Tid fremragende Arbejde, der først i
Nutiden blev overfløjet af E. Friedberg’s, og —
delvis med Støtte af J. F. v. Schulte —
Canones et decreta sacr. oec. Concilii Tridentini
(1839 og 1853). Af stor Bet. er »Die
evangelischen Kirchenordnungen des sechszehnten
Jahrhunderts« (I—II, 1846), »Geschichte der
evangelischen Kirchenverfassung in
Deutschland« (1851), »Beiträge zur Geschichte des
Ehescheidungsrechts in der evangelischen
Kirche« (1858), »König Friedrich Wilhelm IV und
die Verfassung d. evangelischen Kirche« (1861),
»Beiträge zum preussischen Kirchenrechte«
(1865, udg. af Paul Hinschius) foruden en Rk.
Skr af mere praktisk og kirkepolitisk Tilsnit,
men altid uden politisk Tendens, Tidsskriftafh.,
Retsbetænkninger o. a. Et af tysk
Kirkeretsvidenskahs betydningsfuldeste Frembringelser
er R.’s »Lehrbuch des katholischen und
evangelischen Kirchenrechts. Mit besonderer
Rücksicht auf deutsche Zustände« (1842, 8. Opl. ved
Richard Dove og Wilhelm Kahl 1886). Først
alene, senere sammen med Robert Schneider,
udgav R. »Kritische Jahrbücher für deutsche
Rechtswissenschaft« (1837—41, fortsat af
Schneider indtil 1848). (Litt.: Paul Hinschius
i »Zeitschrift für Rechtsgeschichte«, IV [1864],
S. 351—79. Ogsaa som Særtryk [Weimar 1865];
J. F. von Schulte i »Zeitschrift für
Kirchenrecht«, V [1865], S. 259—80; R. Dove i
»Zeitschrift für Kirchenrecht«, VII [1867], S.
273—404; J. F. von Schulte i »Die Gesch. der
Quellen und Litteratur des Canonischen Rechts
von Gratian bis auf die Gegenwart«, II, 2. og 3.
Del [Stuttgart 1889], S. 210—25).
Fz. D.
Richter [’rektər], Ernst Friederich
Eduard, tysk Musikteoretiker og Komponist
(1808—79), var teol. Studerende og lagde sig
paa egen Haand efter Musik. 1843 blev R.
Teorilærer ved det nydannede
Musikkonservatorium i Leipzig, ansattes derhos som
Organist ved forsk. af Byens Kirker og blev 1868
Kantor ved den berømte Thomasskole. R.’s
Kompositioner omfatter navnlig Kirke- og
Kammermusik, dog uden selvstændig Bet.
Overordentlig Udbredelse vandt derimod R.’s
»Praktiske Studier til Musikkens Teori«, der
omfatter »Lehrbuch der Harmonie«, »Lehrbuch der
Fuge«, »Lehrbuch des einfachen und doppelten
Kontrapunkts« — Bøger, der mange Aar
igennem benyttedes overalt til Undervisning og
Selvstudium, udkom i talrige Udg. og oversattes
paa mange fremmede Sprog (paa Dansk ved
Gebauer og Bondesen).
W. B.
Richter [’rektər], Eugen, tysk Politiker,
f. 30. Juli 1838, d. 10. Marts 1906, indtraadte
1859 i den preussiske Statstjeneste, men tog
Afsked 1864, da Regeringen ikke vilde
stadfæste hans Valg til Borgmester i Neuwied, men
endog vilde forsætte ham til Bromberg i Posen.
Han flyttede til Berlin og hengav sig helt til
politisk og journalistisk Virksomhed;
1885—1904 udgav han »Freisinnige Zeitung« (siden
1903 kaldt »Freie deutsche Presse«). 1867
valgtes han til den første nordtyske Rigsdag og
havde siden 1869 Sæde i det preussiske
Underhus og siden 1871 i den tyske Rigsdag, dog
gentagne Gange skiftende Valgkreds. Han var en
ypperlig og altid slagfærdig Taler; var en bitter
og haardnakket Modstander af Bismarck —
dog med Undtagelse af Kulturkampen — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
