Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richmond (By i det nordlige England) - Richmond (Grevskab i Kaplandet) - Richmond (By i den Sydafrikanske Union) - Richmond (Byer i U. S. A.) - Richmond (eng Jarle- og Hertugtitel) - Richmond, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Richmond [’rit∫mənd], en ældgammel By i
det nordlige England, Yorkshire, 60 km S. f.
Newcastle, malerisk liggende ved Swale og
med en berømt Borg fra Vilhelm Erobrer’s Tid.
Byen har en gammel, men restaureret Kirke
(St Mary) og havde i Middelalderen stor Korn-
og Uldhandel. Endnu er Industrien ubetydelig.
(1901) 9251 Indb., hvoraf 2/3 i Landdistriktet.
Nær R. findes Ruiner af Easby Kloster.
G. G.
Richmond [’rit∫mənd], Grevskab i den
midterste Del af Kaplandet (11472 km2 med 7200 Indb.),
ligger paa en tør og træløs Højslette N. f.
Compassbjergene og er særlig skikket til Faareavl.
Hovedstaden R. ligger tæt Ø. f. Jernbanelinien
Kapstaden—Kimberley.
C. A.
Richmond [’rit∫mənd], By i den
Sydafrikanske Union, Prov. Cape of Good Hope
(Kaplandet), ligger paa Karroo’en NV. f.
Compassbjerget. (1921) 3500 Indb. Den er Hovedstad i et
Distrikt af samme Navn og er Depot for Ulden
fra de talrige Merinofaar, som holdes i
Omegnen.
C. A.
Richmond [’rit∫mənd], 1) By i U. S. A.,
Indiana, ligger 114 km Ø. f. Indianapolis i en
frugtbar Egn ved Whitewater River, er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt oghar Tilvirkning af
Landbrugsmaskiner. (1920) 26765 Indb.,
hvoriblandt talrige Kvækere, der her opretholder
en højere Skole (Earlham College). 2) By i U.
S. A., Hovedstad i Virginia, ligger 157 km SSV.
for Washington paa venstre Bred af James
River neden for denne Flods Strømsnævringer.
(1920) 171667 Indb. R. er endnu at betragte som
et socialt Centrum for Syden og udmærker sig
ved fl. monumentale Bygninger og
Mindesmærker. Af saadanne fremhæves Kapitolet, der
rager op over Byen og omgives af fl. Statuer af
Præsidenter og Generaler. Endvidere nævnes
den gamle St-Johns-Kirke, den moderne
Monumental Church og Raadhuset. R. er Virginias
industrielle og merkantile Centrum. Industrien
er i stærk Fremgang og benytter Drivkraften
fra Strømsnævringerne. Vigtigst er
Tobaksindustrien samt Jernværkerne, Maskinfabrikkerne og
Papirfabrikkerne. James River er uddybet, saa
at Skibe med 5 m Dybgaaende kan naa op til
R. ved Lavvande. Over Floden fører 3 Broer til
Forstaden Manchester. R. er Sæde for Virginias
Regeringsmyndigheder. — Byen er grundlagt
1737 og blev 1779 Statens Hovedstad. 1781
ødelagdes R. af Englænderne, men genopbyggedes
paa ny. 1861—65 var R. Sæde for Regeringen
i de konfødererede Sydstater, og Byen blev i
disse Aar stærkt befæstet. 3. Apr. 1865 faldt
den dog i Hænderne paa Unionstropperne,
hvorved Krigen faktisk var endt. Forinden
Overgivelsen lykkedes det de konfødererede Tropper
at stikke Ild paa Broerne og de store Pakhuse.
Et stort Tobaksoplagshus, der under Krigen
benyttedes som Fængsel, har under Navn af
Libby Prison vundet en sørgelig Berømmelse; det
blev 1888—89 ført til Chicago og genopbygget
der som »Libby Prison War Museum«. 3) R. i
Kentucky, ligger 140 km SØ. f. Louisville. (1910)
5340 Indb. I den frugtbare Omegn drives
Tobaksavl og Kvægavl, og R. har stor
Kvæghandel. Univ. i R. flyttedes 1901 til Danville i
Kentucky. 4) R. i New York, ligger paa Staten
Island og indlemmedes 1897 i Byen New York,
hvor den udgør et særligt Distrikt (borough)
med (1920) 116531 Indb.
G. Ht.
Richmond [’rit∫mənd], eng. Jarle-, senere
Hertugtitel. Edvard III gjorde 1342 sin yngre
Søn Johan af Gaunt til Jarl af R., og da
dennes Ætling Margrete ægtede Henrik VI’s
Halvbroder, Edmund Tudor, overførtes Titlen
paa ham og paa hans Søn, den senere Kong
Henrik VII. — Henrik VIII’s uægte Søn Henry
var 1525—36 Hertug af R., og Jakob I gjorde
1623 sin Fætter, Lodovick Stuart
(1574—1624), Hertug af Lennox, til Hertug af R.
Da hans Slægt uddøde 1672, overførte Karl II
1675 begge Hertugtitlerne paa sin uægte Søn
med Hertuginden af Portsmouth, Charles
(1672—1723), og fra ham stammer de senere
Hertuger. Sønnesønnen Charles, Hertug af
R. og Lennox, f. 22. Febr 1735, d. 29. Decbr
1806, førte med Udmærkelse et Regiment i
Slaget ved Minden 1757 og sluttede sig i
Overhuset til Whiggerne; var 1766 Statssekretær
under Rockingham og førte senere en skarp
Kamp mod North’s Ministerium. Han hævdede
afgjort Nordamerikanernes Ret til at modsætte
sig Regeringens Overgreb og udtalte sig 1778
aabent for at erkende Koloniernes
Uafhængighed. 1780 foreslog han, langt forud for sin Tid,
en radikal Valgreform med alm. Valgret,
aarlige Valg og lige store Valgkredse, hvilket gav
Stødet til Pitt’s mislykkede Forsøg 1782. Marts
1782 indtraadte han i Rockingham’s andet
Ministerium som Stormester for Artilleriet, dog
kun for et Aar, samt paa ny under W. Pitt
Decbr 1783—Marts 1795. Han var en kraftig
Støtte for Pitt og 1802—04 en skarp Kritiker
over for hans Efterfølger Addington. — Hans
Broders Sønnesøn Charles Gordon,
Hertug af R. og Lennox (1791—1860), kæmpede
som Jarl March under Wellington i Spanien
og ved Waterloo. Som Medlem af Overhuset
siden 1819 hørte han til de maadeholdne Torier,
blev Novbr 1830 Generalpostmester under Jarl
Grey og understøttede Valgreformen, men
udtraadte 1834 af Uvillie mod de irske
Kirkeforslag og var 1846 en Modstander af R. Peel’s
Frihandelspolitik. 1836 arvede han Titlen
Hertug af Gordon. — Hans Søn, Charles
Henry, Hertug af R. og Gordon (1818—1903), sad
1841—60 i Underhuset som Konservativ under
Navnet Jarl March og var 1859 en kort Tid
Præsident for Fattigkollegiet.
Marts 1867—Decbr 1868 var han Præsident for
Handelsministeriet og derefter sit Partis Ordfører i
Overhuset indtil 1878, da Disraeli blev Jarl
Beaconsfield. Febr 1874—Apr. 1880 var han
Præsident for Gehejmeraadet (gennemførte
1874 Loven om Afskaffelse af Kaldsretten i
Skotland), overtog paa ny denne Stilling Juni
1885, men ombyttede den snart med Posten
som Statssekretær for Skotland (var den første
Indehaver af dette Embede) indtil Jan. 1886.
Senere havde han ikke noget politisk Embede,
men udmærkede sig ved sin Iver for
Landbruget.
E. E.
Richmond [’rit∫mənd], George, eng.
Maler, f. 28. Marts 1809, d. 20. Marts 1896 i
London. R., Elev og stærkt paavirket af W. Blake,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
