Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richter, Jean Paul Friedrich - Richter, Johann Heinrich - Richter, Julius - Richter, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem højst uensartede Elementer kæmper om
Overmagten, hos hvem stærke Følelsesudbrud
og snærtende Vid, fantastiske Indfald og
burlesk Satire mødes. Han har Beundrere, men
ogsaa Modstandere, faa Læsere, men mange
Kritikere. Han har paavirket Freytag, Keller,
Vischer og Fr. Reuter. Han skrev mod Slutn.
af sit Liv en Autobiografi: »Wahrheit aus J. P.’s
Leben« (1826). »Sämtliche Werke« (60 Bd,
1826—38); Hempel’s Udgave med Biografi af R.
Gottschall (60 Bd, 1879); af de forsk. Udvalg
kan nævnes Hempers (31 Bd) og Kürschner’s
(»Deutsche Nationallitt.«, Bd 130—34),
»Ausgewählte Werke« er udgivne af Nerrlich
(Stuttgart 1892), Wustmann (Leipzig 1908)
og E. Berend (Berlin 1923). Af
Brevsamlinger kan nævnes: »J. P.’s Briefe an
F. H. Jacobi« (1828), »Briefwechsel J. P.’s mit
seinem Freund Chr. Otto« (4 Bd, 1829—33),
»Briefwechsel zwischen H. Voss und J. P.«
(1833), »Die Briefe von Ch. v. Kalb an J. P.
und dessen Gattin« (1882). (Litt.: Spazier,
»J. P. Fr. R., ein biographischer Kommentar
zu dessen Werken« [5 Bd 1833]; Otto og
Förster, en Fortsættelse af »Wahrheit aus
J. P.’s Leben« [8 Hæfter 1826—33]; E.
Förster, »Denkwürdigkeiten aus dem Leben von
J. P.« [4 Bd, 1863]; Vischer, »Kritische
Gänge« [Neue Folge, 6. Bd, 1875]; Nerrlich,
»J. P. und seine Zeitgenossen« [1876] og »J. P.,
sein Leben und seine Werke« [1889]; Jos.
Müller, »J. P. und seine Bedeutung für die
Gegenwart« [1894] og »Die Seelenlehre J. P.’s«
[1894]; Börne, »Denkrede auf J. P.« [1825];
Georg Brandes, »Den romantiske Skole i
Tyskland« [ny Udg. 1924]; Schneider, »J. P.’s
Jugend und erstes Auftreten« [1905]; Joseph
Müller, »Das Leben J. P.’s« [1913]).
C. B-s.
Richter [’rektər], Johann Heinrich,
tysk Maler, f. 1803 i Koblenz, d. 1845 smst.
Han studerede i Paris under Gérard og
Girodet-Trioson, kom til München, 1832 til
Italien og gjorde her Lykke med Genrebilleder.
Fra denne Tid er de to Billeder i
Thorvaldsen’s Mus. »Fortunata« (1833, den skønne Model
fra Subiaco, som ogsaa ses paa andre Maleres
Billeder i denne Samling), og »Romerinde med
Tamburin« (1834); til Karlsruhes Gal. kom »Pige
fra Albano«. Allerede 1835 forlod han Syden
og malede nu igen, som tidligere i München,
Portrætter, saaledes Kong Otto af Grækenland.
A. Hk.
Richter [’rektər], Julius, tysk
Missionshistoriker, f. 19. Febr 1862, har virket som
Præst forsk. Steder i Nordtyskland
(1887—1912). Paa samme Tid udgav han adskillige
dygtige Skr om Missionen: »Evangelische
Mission im Njassa-Lande« (1891), »Uganda« (1893),
»Die deutsche Mission in Südindien« (1902),
»Nordindische Missionisfahrten« (1903),
»Indische Missionsgeschichte« (1906, 2. Udg. 1924),
»Mission und Evangelisation im Orient« (1908).
Fra 1894 har han udg. det illustrerede
Familieblad »Die evangelischen Missionen«, og efter
Gustav Warneck’s Død 1911 blev han
Medudgiver af »Allgemeine Missions-Zeitschrift«. 1913
habiliterede han sig som Docent i
Missionsvidenskab ved Univ. i Berlin (med Skriftet
»Weltmission und theologische Arbeit«), 1914
blev han Prof. smst. Hans sidste store Skrifter:
»Evangelische Missionskunde« (1920), »Gesch.
der evang. Mission in Afrika« (1922) og
»Geschichte der Berliner Missionsgesellschaft
1824—1924« (1924) har yderligere grundfæstet hans
Ry som den betydeligste nulevende
Missionslærde.
L. B-n.
Richter [’rektər], Ludwig (Adrian),
tysk Maler, Tegner og Raderer, f. 28. Septbr
1803 i Dresden, d. smst. (Loschwitz) 19. Juni
1884. R.’s Liv er ikke rigt paa ydre
Begivenheder. Han gik Faderen Kobberstikker C. A. R.
til Haande i Faget, rejste en Del; et Ophold i
Italien (videre uddannet i Rom under Koch)
1823—26 fik særlig Bet. for hans
Landskabskunst, der under Paavirkning fra J. Schnorr
udvikledes i romantisk stiliserende Retning. Til
en Beg. malede, tegnede og stak R. for
Udkommets Skyld Masser af ital. »Veduter«; hans
»historiske« ital. Landskaber og de Malerier,
han fra Midten af 1830’erne udførte med Emner
fra hans Hjemland (»Overfart ved
Schreckenstein« [Dresden Gal.], »Fra Riesengebirge«
[Berlins Nationalgal.] etc.), er gennemaandede af
poetisk Følelse, men teknisk set for
ængsteligomhyggelig udførte, for brogede i Koloritten.
Fra 1841—76 virkede R., der en Tid havde
været ansat ved Meissens Tegneskole, som Prof.
i Landskabsmaleri ved Dresdens Akademi. Sin
Berømmelse skylder R. sin
Illustrationsvirksomhed. Under Indflydelse fra Schwind’s Kunst
og Chodowiecki’s Raderinger og i Besiddelse
af en sikker Tegneteknik begyndte han Rækken
af sine c. 3000 Tegninger med Tegninger til
»D. mal. u. romant. Deutschland« og Vicar of
Wakefield. Derefter Tegninger til Træsnit til
Musæus’ Eventyr (1842), Bechstein’s, Reinick’s
o. s. v., »Alt. u. neu. Studenten- u. Volkslieder«
(1843—45), Horn’s Spinnstube, en Række
Børnebøger: »Beschauliches u. Erbauliches« (1851),
»Vater unser«, »Fürs Haus« o. s. v., Hebel’s
»Alemannische Gedichte« m. m. Hvad der gør
mange af disse Ting til Mesterværker, er ikke
alene den tekn. Dygtighed, hvormed
Tegningerne er tilpassede for Træsnittet med Bevarelse
Sil den af Materialet betingede Stil (saaledes
store Luft- og Skyggemasser), men ogsaa og
særlig det genialt naive Syn, hvormed Livet
ses, den tyske Smaaborger- (og Spidsborger-)
families Tilværelse, dens Medlemmers lykkelig
fredelige Færden i nøjsom Tilfredshed og i
Samleven med Naturen, i Hus og Have, med
Hund og Kat. Humoren i de mange Skikkelser,
R.’s uudtømmelige Fantasi har fremtryllet, det
hjertevindende Gemyt (i Forbindelse med en
vis bestandig Borgerlighed) og Evnen til at
hæve Poesiens Skat ud af Smaafolks Liv har
gjort R. populær og elsket af det tyske Folk.
(Litt.: »R.’s Selvbiografi« [i talrige Opl., 10.
i 1900, Dachau 1918]; L. R., »Beschauliches u.
Erbauliches«. Ausgew. v. Wolf [München 1917];
Hoff, »A. L. R.« [1877; Steinfeld, »A. L.
R.« [1878]; O. Jahn, »R.’s Album« og »Biogr.
Aufsätzen« [1867]; Wessely, »R. zum
Achtzigsten Geburtstag« [Wien 1883]; Gerlach,
»L. R.’s Leben dem deutschen Volke erzählt«
[1890]; Knackfusz’s »Künstlermonographie«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
