Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rig (en Gud) - Rig (Se Rejsning) - Riga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rig, en Gud, der blev Stamfader til de tre
Stænder, Jarlernes, Bøndernes og Trællenes;
kendes kun i det oldnordiske Kvad Rigsþula;
Navnet anses alm. for at være laant fra irsk
ri(g), Konge. Paa Island opfattede man ham
senere som = Heimdal.
(A. O.). G. K-n.
Rig (norsk). Se Rejsning.
Riga, 1) lettisk Rihga, estisk Ria-Lin,
polsk Ryga, Republikken Letlands
Hovedstad, dannende sin egen Provins, der har et
Areal paa 204,6 km2 med (1924) 285000 Indb.,
1393 pr km2. Indbyggerantallet er vekslet stærkt,
særlig i de sidste 10 Aar, hvilket fremgaar af
flg. Tal: 1847: 60426, 1881: 169329, 1897: 282943,
1911: 370000, 1914: 520000, 1920: 185137 og 1922:
270000. R. ligger paa Bredderne af den her 800
m brede Düna og 12 km fra dennes Munding
i det inderste Hjørne af R.-Bugten. R. ligger i
en sandet Egn og har yderst snævre Gader i
sine ældre Kvarterer, der indtil 1858 omgaves
af Volde og Grave. I denne Del af Byen, der
ligger paa højre Düna-Bred, findes kun 2
større Pladser, Raadhuspladsen og
Slotspladsen. Uden om den Kreds af Bulevarder og
Parkanlæg, der er kommet i St f. de sløjfede
Fæstningsværker, ligger Forstæderne, der har
brede Gader og for en Del er velbyggede. Mod
N. og Ø. ligger den Petrograd’ske Forstad, der
er et Villakvarter, beboet af velhavende Folk. I
den Moskva’ske Forstad, der strækker sig mod
SØ. langs Flodbredden, bor de fleste Russere i
R. Endelig nævnes paa den venstre Flodbred
og paa Øer i Floden den Mitau’ske Staddel,
der mest bebos af de lavere Klasser. Over Düna
fører en Pontonbro, en 745 m lang, paa 8
Granitpiller hvilende Gitterbro og en Jernbanebro.
Byens Hovedgader er Bulevarderne samt
Kalkgaden, der fortsættes i Alexander-Bulevarden,
ved hvis sydlige Ende staar en Rytterstatue af
Peter den Store (1910). R. har en halv Snes
protestantiske Kirker, lige saa mange gr.-kat.
Kirker, et Par rom.-kat. samt 3 Synagoger. De
irteressanteste Kirkebygninger er Katedralen,
ell. Marie-Kirken, der er opført 1215—26,
restaureret sidst 1883—1910, og har et firkantet
Klokketaarn, Skt Petrikirke, der er paabegyndt
1406 og har et 123 m højt Klokketaarn, samt
Johannes-Kirken, der tilhører den lettiske
Menighed. Af de øvrige offentlige Bygninger
nævnes særlig det 1494—1545 byggede Slot, der
tidligere var Residens for Stormesteren af
Livland og senere for Guvernøren af dette
Guvernement, og foran hvilket staar en 1817 til
Minde om Krigen 1812 oprejst Granitsøjle med
en Victoria i Bronze, Ridderhuset, det
saakaldte Sorthovedhus, der stammer fra
Hansatiden og nu er Klubhus, Skt-Marie- og
Skt-Johannes-Gildernes Bygninger, Raadhuset,
Børsen, det tyske Teater samt fl.
Pakhusbygninger. R. har en 1862 stiftet polyteknisk
Læreanstalt, som 1919, da Univ. i Tartu (Dorpat)
blev estnisk, ophøjedes til Letlands Univ.
(Latvijas Universitate). Univ. har 11 Fakulteter:
Arkitektur-Fakultet, Ingeniør-Fakultet,
Mekanisk Fakultet, Kemisk Fakultet (med
farmaceutisk Afdeling), Landbrugs-Fakultet (med
Forstvidenskab), Medicinsk Fakultet,
Veterinær-Fakultet, filologisk-filosofisk Fakultet,
juridisk-økonomisk Fakultet,
matematisk-naturvidenskabeligt Fakultet og teologisk Fakultet. 1923—24
var Antallet af Studerende 5934 og af
Professorer 273. R. har fl. Gymnasier, gejstligt
Sesorer 273. Endvidere findes en tysk Højskole,
det 1921 oprettede Herder-Institut, der har en
teologisk, juridisk, humanistisk og
mat.-naturvidenskabelig Afdeling, fl. Gymnasier, gejstligt
Seminarium, Navigationsskole, Museum og
Malerisamling. Bl. Bibliotekerne nævnes
Statsbiblioteket med (1922) 250000 Bd samt
Stadsbiblioteket med c. 110000 Bd. Omkr. 1/4 af R.’s
Befolkning er tysktalende, og omtr. 2/3 er
protestantisk. C. 1/8 er jødisk, og Resten er estisk,
lettisk, polsk ell. russisk. R. har (1922) 574
Fabriksvirksomheder med i alt 17495 Arbejdere,
hvoraf de c. 11000 Arbejdere er beskæftiget paa
de 84 Fabrikker med over 50 Arbejdere hver.
Træindustrien sysselsætter flest Arbejdere (3341
i 90 Fabrikker), derefter kommer
Metalindustrien (3249 Arbejdere i 132 Fabrikker) samt
Fødevare- og Tekstilindustrien. R. er Letlands
største Handelsby. 1922 gik 80 % af den
samlede Import over de 3 Havne R., Ventspils
(Windau) og Leepaja (Libau) over R., og 69,4
% af Eksporten. 1913 var Importen til en
Værdi af 184,5 Mill. Rubler ɔ: 16,1 % af den
samlede russ. Import, og Eksporten henh. 224,9
Mill. Rubler og 18,2 %. Gennem store
Opmudringsarbejder holder man en Dybde af 7,2
m helt op til Byens Kajer og Havnebassiner,
ligesom til Vinterhavnen Bolderaa og
Mühlgraben, der ligger midt mellem Udhavnen
Dünamünde og R. 1922 indgik til R. 1382 Skibe
med en samlet Nettotonnage af 548249 t,
medens de udgaaede Skibes Antal s. A. beløb sig
til 1372 med en samlet Nettotonnage paa 541547
t. Af de indgaaede Skibe var 647 lettiske, 237
tyske, 51 engelske og 47 danske.
Den første Beg. til R. skal gaa tilbage til
1158, da bremiske Sømænd landede her; men
dens egl. Grundlæggelse skete dog først 1201
ved Biskop Albert, der 1206 tog Sæde i Byen,
hvis Befolkning for en stor Del kom fra
Tyskland over Lübeck. 1255 hævede Pave Innocens
IV R. til Ærkebispesæde. R. var en
blomstrende By, der 1282 tiltraadte Hansaforbundet. I
Stridighederne mellem Ærkebisperne og de
tyske Riddere tog den sædvanligvis førstnævntes
Parti, men bukkede dog til sidst under for
Ridderordenen. 1522 indførtes Reformationen i
R.; men Ærkebispédømmet ophævedes dog først
1566. 1561 kom R. under Polen. 1621 erobredes
R. af Gustaf Adolf og forenedes med Livland
under sv. Herredømme. 1656 belejredes R. af
Russerne og 1700 af Sachserne. Disse blev dog
1701 bortjagne af Karl XII; men efter hans
Nederlag ved Poltava maatte R. 1710 overgive
sig til Russerne. Ved Freden i Nystad 1721
kom R., sammen med Livland, til Rusland. 1812
bombarderedes R. af Franskmændene, og 1854
blokeredes Havnen af Englænderne. Som
Følge af sin lave Beliggenhed har Byen gentagne
Gange lidt af Oversvømmelse og Isgang,
saaledes 1814. Under Verdenskrigen trængte
tyske Orlogsskibe i Aug. 1915 ind i R.-Bugten
paa Rekognoscering. Selve Byen bombarderedes
19. Aug. af tyske Flyvere. Den truede Stilling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
