Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riga - Riga-Balsam - Riga-Bugten - Rigas, Konstantin - Rigaud, Hyacinthe - Rigaudon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R var i, bevirkede, at man flyttede
Domstolene og Forvaltningsmyndighederne til Tartu;
ogsaa mange kostbare »Maskiner førtes bort. I
Slutn. af Aug. 1917 havde Tyskerne under
General v. Hutier nærmet sig R. og satte 14
Divisioner ind paa at tage Byen. 1. Septbr gik 6
Divisioner over Düna ved Üxküll; Russerne
gjorde kun ringe Modstand, og 3. Septbr var
R. i Tyskernes Hænder. Denne Begivenhed,
sammen med Erobringen af Øerne Dagø, Mohn
og Øsel, muliggjorde for første Gang under
Krigen et Samarbejde i større Stil mellem den
tyske Hær og Flaade. Vinteren 1918—19
rømmede de tyske Tropper atter R. Under Krigen
mod Bolschevikerne belejredes og
bombarderedes Byen i fl. Uger i Efteraaret 1919. 12. Oktbr
1920 sluttedes i R. Fredstraktaten mellem
Polen og Sovjet-Rusland. 2) Distrikt i den lettiske
Prov. Vidzeme. Arealet er 6018,6 km2 med (1923)
100230 Indb., 16,7 pr km2. (Litt.: Mettig,
»Zur Gesch. d. rigaischen Gewerbe im 13. und
14. Jahrh.« [R. 1883]; Neumann, »Das
mittelalterliche R.« [Berlin 1892]; Buhnerincq,
»Der Ursprung der Stadtverfassung R.’s«
[Leipzig 1894]).
(H. P. S.). N. H. J.
Riga-Balsam, et, især tidligere, meget skattet
Folkemiddel mod reumatiske Smerter o. l.,
bestaar i Hovedsagen af en Opløsning af æteriske
Olier i Spiritus farvet med Safran, men er i
øvrigt af variabel Sammensætning.
(A. B.). E. K.
Riga-Bugten, estisk Riia Laht, russ.
Rizhskij Zaliv, Indskæring fra den
sydøstlige Del af Østersøen, ligger mellem 57° og
58° 30′ n. Br. og 22° 20′ og 24° 20′ ø. L. R.
har et Areal paa 7536 km2 og begrænses mod S.
af den sydlige Del af Letland, i den nordlige
Del af Estland, og er mod NV. skilt fra
Østersøen ved Øerne Mohn og Øsel. Mellem Estland
og Mohn og mellem Mohn og Øsel er
Farvandene Mohn Sund og Lille Sund særdeles smalle.
Den egl. Indgang til R. B. er Farvandet
mellem Pynten Domesnæs paa Kurland og
Sydspidsen af Halvøen Svorbe paa Øsel. Midt i
R. B. ligger den estniske Ø Runø, og mod NØ.
ved Indgangen til Bugten ved Pernau ligger
Külmø ell. Kynø, omgivet af talrige Grunde.
For øvrigt har R. B. en jævn Bund, der næsten
er uden Klipper og Rev og en Dybde paa indtil
53 m. Alligevel er Bugten med sine lave Kyster
vanskelig at besejle. De Vandløb, R. B.
optager, er, foruden Düna Aa, Salis og Pernau.
Saltholdigheden er endnu mindre end i
Østersøen, hvorfor R. B. ogsaa fryser lettere til.
Man regner, at R. B. er isfri ved Arenburg paa
Øsel 216 Dage, ved Pernau 230 og ved Riga
236 Dage. Havnen ved sidstnævnte Sted er
gennemsnitlig tilfrosset fra 20. Novbr til 7. Apr.
(H. P. S.). N. H. J.
Rigas [’rigas] (Regas, Rhigas),
Konstantin, gr. Frihedsmartyr, f. 1757 i
Thessalien, d. 1798, var siden 1783 Sekretær for de
gr. Hospodarer i Valakiet. Under Paavirkning
af den fr. Revolution fattede han Planen om at
frigøre Grækerne — ell. vel rettere alle gr.
Katolikker — fra Tyrkernes Aag. Han drog
1797 til Wien, hvor han traadte i Forbindelse
med den fr. Sendemand Bernadotte, og hvor
ban digtede sine glødende Frihedssange, der
tryktes hemmelig og udbredtes bl. hans
Landsmænd; den berømteste er Krigshymnen »Op,
Hellenernes Sønner«, en Efterdigtning af
Marseillaisen. Stiftelsen af det første Hetæri
skyldes ogsaa ham. Da han senere vilde drage til
Venedig for at knytte nøjere Forbindelse med
Frankrig, blev han fængslet af det østerrigske
Politi i Triest og udleveret til den tyrk. Pasha
i Belgrad. Denne lod ham skyde 20. Maj 1798,
skønt baade Ali Pasha i Janina og Pasvan Oglu
i Widdin søgte at redde hans Liv.
E. E.
Rigaud [ri’go], Hyacinthe, fr. Maler, f.
i Perpignan 1659, d. i Paris 1743. R., hvis
Bedstefader ogsaa var Maler, fik sin første Uddannelse
hos ret ubetydelige Provinskunstnere i sin
Fødeby, Montpellier og Lyon. 1681 kom han til Paris,
studerede ved Akademiet og paavirkedes af v.
Dyck’s Kunst; det flg. Aar vandt han den store
Rom-Pris, blev imidlertid (efter sin Beskytter
Lebrun’s Raad) hjemme for at hellige sig
Portrætfaget; 1700 blev han Medlem af Akademiet,
1710 Prof. (Aaret i Forvejen var han bleven
adlet) og 1733 dets Rektor. R. blev sin Tids mest
fejrede Portrætmaler, Skaberen af det typiske
teatralske og prunkende Hofportræt; den
Lignelse, hvori han skabte »Le Roi-Soleil«, den gl.
Ludvig XIV (1701, i Louvre), blev normgivende
for Enevældstidens Portrætopfattelse af
Herskeren. Han var overordentlig produktiv, malede
Portrætter i Tusindvis (men i høj Grad gennem
Medhjælpere: Taraval, Parrocel etc.). Men med
det for et Nutidsblik tomme og kunstlede i
Anordning og Opfattelse, som præger disse
Repræsentationsbilleder, er R.’s Portrætter dog
ofte Kunstværker af Rang ved deres glimrende
og overlegne maleriske Egenskaber. Af de
talrige fyrstelige Personer, hans Pensel har
forherliget, fremhæves — foruden Ludvig XIV
(denne Konges Billede maledes 36 Gange i R.’s
Atelier) — Ludvig XV, den sp. Kong Filip V og
August III af Polen. Af Portrætterne af R. i
Louvre udmærker sig særlig Billederne af
Bossuet og af Robert de Cotte; endvidere Portr. af
den 8-aarige Hertug af Lesdiguères, Portr. af
R.’s Moder, Dobbeltportr. af Lebrun og
Mignard, Selvportræt, Kardinal de Polignac (1715);
her ses ogsaa »Kristi Fødsel«. For øvrigt er
han repræsenteret i »saa godt som alle fr.
Provinsmuseer og i de fleste større Samlinger i
Europa; Kunstmus. i Kbhvn: Frederik IV som
Kronprins; i Frederiksborg-Mus.: Meyercrone,
Anne Marie Louise af Orléans, Frederik IV
(1693) m. fl.; i Rosenborg Slot: Frederik IV
(1692); i Gaunø-Saml. ligeledes et Portræt af
Frederik IV; i Sthlm’s Mus. Karl XII, Kardinal
Fleury; Grev K. G. Bielke og Hustru i
Privatsaml. i Skaane m. v. (Litt.: Le livre de raison
du peintre H. R. publ. p. J. Roman [Paris
1920]; jfr Goldschmidt, »Frankrigs
Malerkunst« [1924]).
(A. R.). A. Hk.
Rigaudon [rigå’då] (fr.), en gl fr. Dans af
provençalsk Oprindelse af munter og livlig
Karakter (Navnet tilskrives dens Opfinder, en
Danselærer Rigaud i Marseille); Musikken staar
i 2/4 ell. 4/4 Takt med 1/4 Optakt og bestaar i
Reglen af tre Repriser, af hvilke den sidste er af
en noget tungere Karakter end de to første.
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
