Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsret - Rigsretten i Leipzig - Rigsridderskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øverste Domstol til R. — saaledes i
Nederlandene, Belgien og Rumænien — ell. at danne en
særlig R., bestaaende baade af Jurister og af
Politikere. Denne sidste Vej er man særlig gaaet
i Danmark, ikke blot i de første Forfatninger
efter 1848, men ogsaa navnlig klart i den først
ved Grl. af 1866 indførte og endnu efter Grl. af
1915 gældende Ordning. Derefter bestaar R. af
de ordentlige Medlemmer af Højesteret og et
tilsvarende Antal (13) af Landstinget bl. dets
egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. I
Provisorietiden, da de landstingsvalgte
Medlemmer valgtes ved simpelt Flertalsvalg, saa at de
alle var svorne Tilhængere af Ministeriet
Estrup’s provisoriske Politik, var Domstolen en
Karikatur af en R., men nu, da de
landstingsvalgte Dommere vælges efter Forholdstal blandt
alle Partier, stiller Sagen sig betydeligt bedre.
Imidlertid var man dog ved Revisionen af Grl.
i 1915 endnu saa lidt vis paa at have truffet det
rette, at flg. ny Bestemmelse indsattes i Grl.’s
§ 66: »Forandring i Bestemmelserne om R. kan
ske ved Lov«. Beslægtet med den danske
Ordning, men ulige ringere, er den norske,
hvorefter R. bestaar af Højesteret og hele Lagtinget,
saaledes at Politikerne er i overvældende
Flertal, hvorfor ogsaa den norske R.’s Dom over
Højreministeriet Selmer 1884 var et oplagt
politisk Justitsmord, idet Odelstinget ventede med
at rejse Rigsretssagen, til Venstre ved
Stortingsvalgene havde opnaaet sikkert Flertal i R.
Men ved Siden af de nævnte Hovedformer
findes mange forsk. andre Former, saaledes f.
Eks. den württembergske Statsdomstol efter
Forfatningen af 1920, der bestaar af 4
Medlemmer af Overlandsretten og to af
Forvaltningsretten samt af 8 Medlemmer, valgte af
Landdagen, og den isl. »Landsret« efter Loven af 20.
Oktbr 1905, der bestaar af 6 Jurister og 24
folkevalgte Medlemmer, og af hvis Medlemmer
ingen maa have Sæde paa Altinget. En højst
ejendommelig R. findes i Sverige efter den gl.
Regeringsforms § 102. Den bestaar af
Præsidenten i Svea Hofret, der fører Forsædet,
Præsidenterne i alle Rigets Kollegier, fire af de
ældste Medlemmer af Regeringsretten ell. af
Højesteret, den øverste Befalingsmand over de i
Hovedstaden tjenstegørende Tropper, Chefen
for den ved Hovedstaden forlagte Del af
Flaaden, to af de ældste Dommere i Svea Hofret
og det ældste Medlem af hvert af Rigets
Kollegier.
Ligesom Tiltale for R. forlængst er gaaet af
Brug i England siden Parlamentarismens
Indførelse — den sidste eng. Ministeranklage fandt
Sted 1805, og det var endda for Underslæb —
saaledes er den heller ikke hyppigt forekommet i
andre Lande under mere udviklede
parlamentariske Forhold. Nævnes kan som de mest
interessante i Frankrig Sagen mod Karl X’s
Ministre 1830 og i Norge Rigsretssagen mod
Ministeriet Selmer 1884; i begge Tilfælde dømtes de
anklagede Ministre. Danmark har haft 4
Rigsretssager, den første 1855 mod Ministeriet
Ørsted for Afholdelse af ubevilgede Udgifter til
Rustninger under Krim-Krigen, den anden og
tredie 1877 henh. mod Hall og Krieger m. fl.
(for Overskridelser vedrørende det kgl. Teater
og for Salget af Marmorkirken). I alle disse tre
Tilfælde blev samtlige Anklagede frifundne.
Endelig kom hertil 1909—10 Sagen mod Ministrene
J. C. Christensen og Sigurd Berg i Anledning
af deres Forhold til den tidligere Justitsminister
Alberti. I denne Sag frifandtes den førstnævnte
Anklagede, medens Berg ikendtes en Bøde paa
1000 Kr for at have tilsidesat sin Tilsynspligt
vedrørende »Den sjællandske Bondestands
Sparekasse«.
I Tyskland er R. Navnet paa det tyske Riges
Højesteret, der findes i Leipzig (se
Reichsgericht).
K. B.
Den norske R. bestaar iflg. Grl.’s § 86 af
30 Medlemmer af Lagtinget og 8
Højesteretsdommere samt af Højesterets Formand og
Lagtingets Præsident; denne sidste fører Forsædet.
R. dømmer i første og sidste Instans i de Sager,
som af Odelstinget anlægges enten mod
Statsraadets ell. Højesterets Medlemmer for
Embedsforbrydelser, ell. mod Stortingets
Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne
maatte begaa. Den Anklagede kan uden
Angivelse af nogen Aarsag udskyde indtil 1/3 af
R.’s Medlemmer. Reglementet for R. er af 18.
Septbr 1815. Odelstinget opnævner selv en
Aktor og meddeler ham en fuldstændig, skriftlig
Instruks ell. tilforordner ham en
Aktionskomité. Den Anklagede har Ret til at vælge sig
en Defensor, som derefter beskikkes af
Justitsdepartementet. Afhørelsen af den Anklagede
sker altid for den samlede R. og føres af
Højesterets Formand. Vidneafhørelse udføres af en
Komité bestaaende af 2 Lagtingsmedlemmer og
1 Højesteretsdommer, men kan ogsaa foretages
ved Vidnets Værneting. R.’s Forhandlinger sker
for aabne Døre, naar ikke Retten selv af
særdeles Aarsager finder det modsatte fornødent.
Voteringen er derimod hemmelig. Efter at
hvert enkelt Medlem af R. har afgivet sit
Votum, samler Højesterets Formand Stemmerne
og forfatter Dommen; denne skal blot bestaa i
en Domsslutning, hvori dog Faktum og de
anvendte Lovsteder kortelig skal nævnes. Dommen
skal altid bekendtgøres i alle offentlige
Tidender i Riget. Iflg. L. 217. Juli 1828
(Ansvarlighedsloven), § 8, er det under Straf forbudt R.’s
Medlemmer at aabenbare, af hvilken Mening de
selv ell. nogen af Rettens øvrige Medlemmer
har været under Voteringen i nogen Sag. — I
Tidsrummet 1814—84 var R. nedsat i flg. 7
Tilfælde: 1) 1815—16 mod Statsraad Haxthausen
(Frifindelse); 2) 1821—22 mod Statsraad H.
Wedel-Jarlsberg (Frifindelse); 3) 1821 mod
Statsraad Ths. Fasting, (der samtidig havde
hævet Løn baade som Kommandør og som
Statsraad; han blev dømt til at tilbagebetale den
oppebaarne Kommandørgage og udrede
Sagsomkostningerne); 4) 1827 mod Statsraad Collett
(Frifindelse); 5) 1836 mod Statsminister
Løvenskiold (dømt til en Bøde af 4000 Kr, som Kong
Carl Johan betalte); 6) 1845 mod Statsraad J.
H. Vogt (Frifindelse); 7) 1883—84 mod hele det
Selmer’ske Ministerium (de fleste dømt til
Embedsfortabelse, de øvrige til Bøde).
K. Ø.
Rigsretten i Leipzig, se Reichsgericht.
Rigsridderskab var i Tyskland Betegnelsen
for de rigsumiddelbare Riddere. Disse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
