Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsridderskab - Rigssprog - Rigsstæder - Rigsstænder - Rigsumiddelbare - Rigsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stammede fra de tyske Kejseres Ministerialer,
fandtes især i Schwaben og Franken samt ved
Rhinen; deres Tal ansloges til c. 2000. Skønt de
ikke havde Sæde ell. Stemme paa det tyske
Riges Rigsdage, stod de dog umiddelbart under
Kejser og Rige, og hver Rigsridder havde
Landsherrerettigheder paa sit Gods.
Rigsridderne var inddelte i mindre Kredse, Kantoner, der
igen var forenede i 3 Ridderkredse, som hver
valgte sin »Direktør«. Ved de store Ændringer,
der foregik med det gl. tyske Rige i de første
Aar af 19. Aarh., blev Rigsridderne
»mediatiserede«. ɔ: lagte ind under den Fyrste, i hvis
Land deres Godser laa. (Litt.: Roth v.
Schreckenstein, »Geschichte der
ehemaligen freien Reichsritterschaft« [2 Bd,
Tübingen 1859—62]).
Kr. E.
Rigssprog, se Skriftsprog.
Rigsstæder ell. frie R. kaldtes i det gamle
tyske Rige de Købstæder, der var
rigsumiddelbare, idet de ikke hørte under nogen
Landsherre, men kun under Kejseren og de alm.
Rigsmyndigheder. Flertallet af dem var opr.
kgl. Købstæder, idet de var opstaaede paa
Krongodset, men ligesom adskillige af disse under
Frederik II mistede deres Rigsumiddelbarhed
ved at Riget afhændede ell. pantsatte dem til
forsk. Landsherrer, saaledes udvidedes Kredsen
af R. omvendt ved at det lykkedes en Del
ikke-kgl. Købstæder, særlig saadanne, som hørte
under Biskopper, helt ell. delvis at holde sig fri for
vedk. Landsherrers Overhøjhed. Om
Betegnelsen Fristæder for visse af disse Stæder, se
Fristad. De Købstæder, der blev til R.,
erhvervede efterhaanden inden for deres respektive
Omraader, hvilke ogsaa kunde omfatte
Landdistrikter, en lgn. Landshøjhed som den, de
gejstlige og verdslige Landsherrer kom i
Besiddelse af, medens deres Pligter overfor Kejseren
mere og mere indskrænkedes. Nogen helt
ensartet Retsstilling havde de dog ikke, idet meget
beroede paa den historiske Udvikling m. H. t.
den enkelte Stad. Til deres vigtigste
Rettigheder hørte i senere Tid Retten til at være
repræsenterede paa Rigsdagene ell., som det
sædvanlig udtryktes, deres »Reichsstandschaft«,
d. v. s. deres Egenskab af Rigsstænder (s. d.).
Skønt R. allerede i 14. og 15. Aarh. regelmæssig
havde taget Del i Rigsdagene, blev den nævnte
Egenskab først formelig anerkendt ved Aar
1500, og det var endog først den westfalske
Fred, som skaffede R. fuld Ligestilling med de
øvrige Rigsstænder Paa Rigsdagene dannede
de et særligt Kollegium, der igen var sondret i
en rhinsk og en schwabisk Bænk, af hvilke den
første talte 14, den sidste 37 Stæder. Til den
rhinske Bænk hørte ogsaa de forholdsvis faa
R. i Nordtyskland. Bl. R. fandtes en Rk., men
ingenlunde alle større Købstæder, men der var
ogsaa imellem dem et stort Antal smaa og i
senere Tid betydningsløse Byer. Størstedelen af
R. forsvandt som saadanne ved den saakaldte
Rigsdeputationsbeslutning af 1803, idet de
sammen med mange andre rigsumiddelbare
Territorier blev mediatiserede for at skaffe de
Fyrster Erstatning, som led Tab ved den venstre
Rhinbreds Afstaaelse til Frankrig i H. t.
Luneville-Freden (se mediat og mediatisere);
nogle omfattedes ogsaa af selve den nævnte
Afstaaelse. Af de mediatiserede Stæder kom de
fleste under Bayern, Württemberg, Baden og
Preussen. Som R. blev kun 6 tilbage, nemlig
Lübeck, Hamburg, Bremen, Frankfurt a. M.,
Nürnberg og Augsburg. I de følgende Aar
blev dog ogsaa disse mediatiserede, men
de fire første genoprettedes 1814—15 som
selvstændige Stater og optoges som saadanne i
det tyske Forbund, hvorfra Lübeck, Hamburg
og Bremen senere gik over, først i det
nordtyske Forbund og derfra i det tyske Rige.
Frankfurt indlemmedes derimod 1866 i
Preussen.
P. J. J.
Rigsstænder. Saaledes benævnedes i det
gl. tyske Rige de gejstlige og verdslige Fyrster
og Herrer, der havde Sæde og Stemme paa
Rigsdagene, og de Stæder, der var Rigsstæder,
og med hvilke det samme var Tilfældet. En
Forudsætning for Egenskaben af Rigsstand
(Reichsstandschaft) var i Alm. Besiddelsen af
rigsumiddelbart Territorium, men enkelte
Undtagelser herfra gaves dog. Derimod var ikke
enhver Besidder af rigsumiddelbart
Territorium Rigsstand; ikke blot det saakaldte
Rigsridderskab, men ogsaa en Del andre
rigsumiddelbare Herrer manglede af særlige Grunde
»Reichsstandschaft«. R. var paa Rigsdagene
fordelte i 3 Kollegier; Kurfyrstekollegiet, der
omfattede de 7 ell. senere 8 Kurfyrster,
Rigsfyrsteraadet, der bestod af de gejstlige og verdslige
Fyrster, Grever og Herrer og var delt i en
gejstlig Bænk og en verdslig Bænk, tilsidst med
henh. 37 og 63 Stemmer, samt Rigsstædernes
Kollegium. De ikke til Fyrsterne hørende
gejstlige og verdslige Herrer, der var R., havde ikke
selvstændig Stemme, men var sammensluttede
til to gejstlige og fire verdslige Kurier med
hver kun een Stemme.
P. J. J.
Rigsumiddelbare kaldtes i det gl. tyske
Rige de Personer og Territorier, der ikke
henhørte under nogen Landsherre, men
umiddelbart under Kejseren og de andre
Rigsmyndigheder (se Rigsstænder, Rigsstæder,
mediatisere).
P. J. J.
Rigsþula er et ejendommeligt Digt, der
henføres til Edda-Digte og udgives sammen med
disse, uagtet det ikke findes i de egl.
Edda-Haandskrifter. Indholdet er i Korthed flg.:
Heimdal, under Navn af Rig, begiver sig paa
Vandring og kommer efterhaanden til 3
Ægtepar (Oldefar, Oldemor; Bedstefar, Bedstemor;
Fader, Moder) og bliver ved Husmoderen
Stamfaderen til de forsk. Stænder, Trællestanden,
Bondestanden og Jarlestanden; af den sidste
opstaar Kongen, repræsenteret af Konr ungr
(Kon unge, »Konning«, Konge) Hver af denne
Stands Levemaade og sociale tilling og
Udseende kommer fortræffelig frem i Digtet —
for saa vidt som Overleveringen deraf naar. —
Det er med det samme en autentisk Beskrivelse
af Samfundstilstandene i Norge ved 900.
Digterens Tanker om den sociale Udviklings Gang
kommer frem i hans Beskrivelse af de forsk.
Ægtepars Udseende, Hjem og Beskæftigelse.
Desværre er Digtet mangelfuldt overleveret, og
Slutningen mangler ganske. Det er derfor
vanskeligt at afgøre bestemt, hvad Digterens egl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
