Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 206 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringblæser - Ringbrusk - Ringbrynje - Ringbug - Ringdrossel - Ringdue - Ringdybel - Ringe - Ringeapparater - Ringebolt - Ringebu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og gennem Kedelrørene, naar Lokomotivet
holder stille ell. kører uden Damp i Maskinen.
Apparatet bestaar i Hovedsagen af en hul,
vandret liggende Ring, der ovenpaa hele Vejen
rundt er forsynet med en Række »Vorter« med
smaa Huller i, hvorigennem man ved at aabne
en Damp ventil ved Hjælp af
Blæsertrækket kan lade Damp strømme ud og op
gennem Skorstenen, saaledes at Dampen
frembringer en sugende Virkning (se Lokomotiv,
S. 990).
G. K.

Ringbrusk, se Strube.

Ringbrynje, se Rustning.

Ringbug, se Skivefisk.

Ringdrossel, se Drossel, S. 439.

Ringdue, se Duer, S. 490.

Ringdybel, opslidset Staalring (Fig. 1), der
indlægges mellem to Træflader (a—a i Fig. 2)
for at hindre en Forskydning. R. passer i
udfræsede, ringformede Riller i de to Flader. Den
viste Bolt paavirkes kun til Træk, medens de
forskydende Kræiter overføres gennem R.
E. Su.

Fig. 1.

Fig. 2.

Ringe (1322: Rethingh, 1513: Renge),
Sogn, Sogne- og Stationsby i det sydlige Fyn
(Gudme Herred, Svendborg Amt). Sognet
omfatter 3455 ha, og 1921 fandtes her 851 Gaarde
og Huse med 3679 Indb. Byen, der er
købstadlignende, ligger omtr. midt i Firkanten Odense,
Nyborg, Svendborg, Faaborg og omkr. 20 km
fra hver af disse Købstæder. 1921 havde den
i 383 Gaarde og Huse 1680 Indb. (1911: 1287,
1901: 922). Der er Kirke, Præstegaard,
Missionshus, Kommuneskole (opført 1919), Forskole,
privat Mellem- og Realskole, Fri- og Efterskole,
»De gamles Hjem« med 12 Pladser,
Fattiggaard for 60 Lemmer, Apotek, Amtssygehus
med 17 Senge (et nyt er vedtaget 1922),
Epidemihus med 14 Senge, Raad- og Tinghus,
Hoteller og Højskolehjem, Købmandsforretninger
o. a. Handlende samt Haandværkere. Endvidere
Vandværk, Gasværk, Elektricitetsværk,
Jernbanestation (Knudepunkt paa
Odense—Svendborg-, Nyborg—R.- og R.—Faaborg-Banerne),
Telegrafstation, Statstelefonistation og
Postkontor. Af industrielle Anlæg: Andelsmejeri,
Kalkbrænderi. Rebslageri, Savskæreri,
Maskinsnedkeri, Ostefabrik og Fabrikker for Korkvarer,
Lervarer, Cementtagsten m. m., i det hele en
forholdsvis betydelig Industri.

R. hører til 33. Retskreds, Sunds-Gudme
Herreder (Svendborg) og til 24. Politikreds. Dens er
Bitingsted for 3 Retskredse, nemlig, foruden
for 33., for 32. (Nyborg) og for 37. (Faaborg).
M. S.

Ringeapparater, Redskaber til at give
Signal paa Afstand ved Hjælp af en Klokke.
Mekaniske R. har saa mange Ulemper, naar
Bevægelsen skal overføres paa større Afstand,
at de overalt fortrænges af elektriske. Kun
naar Klokken og Haandtaget til Ringeledningen
er nær sammen, som
ved mange Port- og
Dørklokker, kan den
mek. Forbindelse
mellem disse to Dele blive
tilstrækkelig simpel og
holdbar. Et elektrisk R.
er vist i Fig. Det
bestaar af Batteriet B,
sædvanlig et Par
Tørelementer,
Elektromagneten E, Ankeret A,
der bæres af
Staalfjederen E, og som
foroven har en lille Kugle,
der skal faa Klokken K
til at ringe. Naar der
trykkes paa
Trykknappen T, vil Strømmen
sluttes og E tiltræde
Ankeret, saa Klokken
slaas an; men samtidig
afbrydes Strømmen
mellem A og Stiften S, E
bliver umagnetisk og
Fjederen trækker Ankeret tilbage til Berøring
med S, hvorved Strømmen igen sluttes, o. s. fr.
Klokken vil derfor ringe lige saa længe, der
trykkes paa Trykknappen.
A. W. M.

Ringeapparat.

Ringebolt, se Bolt.

Ringebu, Herred i Sør-Gudbrandsdal
Sorenskriveri, Gudbrandsdal Politidistrikt, Opland
Fylke. 1258 km², hvoraf c. 25 km² Vand. (1921)
4529 Indb., altsaa c. 3,5 pr km² Land. R., der
tillige udgør R. Præstegæld med R., Faavang
og Venebygdem Sogn, begrænses af flg.
Herreder: Søndre Fron, Sollia, Stor-Elvdal, Øier
og Østre Gausdal.

R. gennemstrømmes med Hovedretning fra
NV. til SØ. af Laagen og den nordre Del af
den af samme dannede Indsø Losna. Ved det
nævnte mægtige Vasdrag deles Herredet i to
Hoveddele, en nordøstlig og en sydvestlig.

Den sydvestlige Hoveddel udgør et
sammenhængende Fjeldparti, inden for hvilket de mest
fremtrædende Fjeldtoppe er Præstekampen
(1244 m) og Slagsfjeld (1211 m) i det sydlige
samt Norekampen (1100 m) i det nordlige Parti.

Den nordostlige Hoveddel er en vidtstrakt
Fjeldmark, gennemskaaret af en Mængde
Vasdrag, som i den vestlige og største Del flyder
til Laagen, medens enkelte i den østlige Del
har Afløb til Glommen. De vigtigste af de Elve,
der rinder til Laagen, er Frya og Vaala, som
folder i Laagen ved R. Station, og sydligst
Tromsa.

N. f. Tromsa har Fjeldene Karakteren af et
Plateau, bedækket med store Myrstrækninger,
hvorfra fl. ganske betydelige Fjeldtoppe rager
op. Af saadanne kan mærkes Muen (1439 m)
i det nordlige, Storkletten (1129 m) og
Skjæringsfjeld (1126 m) i det nordøstlige samt Kvien
(1353 m) og Eldaahøgda (1234 m) i det
sydøstlige Parti.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>