Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringebu - Ringedalsfoss - Ringel d'illsach, J. - Ringeltaube, Wilhelm Tobias - Ringenæs - Ringerike - Ringerie - Ringfasan - Ringflæk - Ringfod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egnen S. f. Tromsa er et mere
sammenhængende Fjeldparti med enkelte højere Toppe,
bl. hvilke bør nævnes, regnede fra V. til Ø.:
Djupdalskampen (1134 m), Svangkampen (1157
m), Tyvekampen (1001 m) og Høgtinden (1195 m).
Laagens Dalføre, der inden for dette Herred
som Regel ikke er synderlig bredt, anses
almindeligvis som meget vakkert. Største Delen
af den dyrkede Mark saavel som den meste
Bebyggelse findes paa Laagens østlige Bred. Af
Sidedalene er det kun de nedre Dele af Fryas
og Tromsas Dalføre, der er synderlig dyrkede
og beboede. Af Skov findes ikke meget.
Herredets Hovednæringsvej er Agerbrug og
Fædrift, hvorhos der i de senere Aar er opstaaet
nogen industriel Virksomhed (Savbrug, Garveri,
Mølle m. v., Ysteri og Skiferbrud).
Af større Samlinger af Huse kan nævnes
Vaalebro lige ved R. Station. Af større Gaarde
bør mærkes: Svenstad og Forrestad i
Venebygden Sogn; Mælum, Høistad, Gunstad, Berg
og Elstad i R. Sogn samt Lunde, Løines og
Opsal i Faavang Sogn.
Hamar—Otta-Jernbanen kommer ind fra Øier
Herred paa Losnas vestlige Side, hvilken Bred
den følger indtil omtr. lige over for Gaarden
Skjeggestad, hvor den gaar over til
Vasdragets anden Bred, for derpaa langs denne at
fortsætte videre op over Dalen. Den har inden
for dette Herred Stationerne Faavang, Losna og
R. Hovedvejen fra Lillehammer til Trondhjem
gaar gennem Herredet langs Laagens østlige
Bred; desuden findes ikke lidet af Bygdeveje.
Af Arealet er 37 km2 Ager og Eng, 452 km2
Skov, 25,6 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue (1921) var
16,6 Mill. Kr og Indtægt 3305960 Kr. (Litt.:
S. M. Schive, »Nogle faa Anmærkninger over
R.« i »Norsk Nationalblad« 1817).
(P. N.). M. H.
Ringedalsfoss, se Skjeggedalsfoss.
Ringel d’illsach [ræ’зæl-d-il’sak], J., fr.
Billedhugger fra Alsace, f. 29. April 1847
i Illsaeh (Øvre-Alsace), d. 28. Juli 1916 i
Strassbourg. R., Elev af Jouffroy og Falguière
i Paris, Hähnel i Dresden, virkede i Paris,
Bryssel og fra 1900 i Strassbourg, vakte
Opmærksomhed ved sine livfulde Portrætbuster
og Medailloner (Sarah Bernhardt, Dumas fils,
Gambetta, Gallifet, V. Hugo, Pasteur, Zola etc.)
og Monumenter. Ogsaa keramiske Arbejder o.
a. Skønvirke (Glas). Arbejder af R. ses i en
Del fr. Museer og Byer (Strassbourg m. v.), i
Chicago, Sidney o. a. St.
A. Hk.
Ringeltaube [’reŋəlta^ubə], Wilhelm
Tobias, protestantisk Missionær i Indien
(1770—1816), var en Præstesøn fra Schlesien og blev
tidlig grebet af Missionstanken, som fik Næring
ved Læsning af de Halle’ske
Missionsefterretninger og Egedes grønlandske Missions
Historie. Som teol. Kandidat meldte han sig til
Missionstjenesten hos det eng. Society for
Promoting Christian Knowledge. 1797 blev han sendt
til Kalkutta; men da han ikke her kunde faa
nogen Missionsgerning i Gang, og tilmed var
syg og nødlidende, vendte han tilbage til
England (1799). 1804 blev han i London Missionary
Society’s Tjeneste sendt til Trankebar for at
lære Tamulsk. 1806—16 virkede han derpaa i
Sydindien, dels i Tinnevelly, hvor han fortsatte
det Arbejde, C. F. Schwartz havde begyndt,
dels i Travancore, hvor der ikke tidligere havde
været nogen protestantisk Mission. Med
enestaaende Selvopofrelse og Offervillighed
arbejdede han her bl. den fattige Befolkning, og det
lykkedes ham at vinde c. 1100 Kristne. Det
opslidende Arbejde, de anstrengende Rejser,
den stadige Ensomhed uden nogen europæisk
Medarbejder, Fattigdom og Sygdom, gjorde ham
gammel før Tiden, og nødte ham til at opgive
sin Gerning 1816. Paa Rejsen til Batavia døde
han; man ved ikke sikkert naar eller hvor.
(Litt.: Vilh. Sørensen i »Nordisk
Missions-Tidsskrift« 1904, S. 49 ff., 107 ff.).
L. B-n.
Ringenæs, d. s. s. Rinkenæs.
Ringerike, Sorenskriveri, Buskerud Fylke,
1732 km2 stort med (1921) 20564 Indb. Det
omfatter Herrederne: Norderhov, Hole,
Tyristranden og Aadal samt Hønefoss Bykommune.
I militær Henseende danner det i Forbindelse
med en Del Herreder i Valdres
Udskrivningsdistrikt for Valdres Bataillon af
Vestoplandenes Infanteriregiment Nr 6. Terrainet er
vekslende med store velstelte, veldyrkede Gaarde i
Fladbygderne og med Skove op efter
Aassiderne og i Fjeldterrainet. Jordbrug, Kvægavl og
Skovbrug er de vigtigste Næringsveje; men der
er ogsaa adskillig Industri, især Papirindustri
inden for R. Paa R. ligger Eksercerpladsen
Helgelandsmoen for Vestre Akershus
Infanteriregiment og Hvalsmoen for Søndenfjeldske
Ingeniørregiment. R. staar ved Bergensbanen
østover i Forbindelse med Oslo, og vestover med
Bergen, samt ved Drammensbanen i
Forbindelse med denne By og derved ogsaa videre
med Oslo. Over Sundvollen gaar Hovedvej til
Oslo. Paa Tyrifjorden, Randfjorden og
Sperillen gaar Dampskibe. Endvidere staar R. ved
mange Automobilruter i Forbindelse med de
tilstødende Distrikter. Fra Krokkleven prægtig
Udsigt over R.
De Gamles »Hringariki« — under »Hadafylki«
— inddeltes i det egl. Hringariki i N. og
»Módheimer« (Modum) i S. og V., hvilket igen omtr.
falder sammen med det nuv. Omraade for R.
med Tillæg af Modum, der nu ikke regnes til
R. R. har meget tidlig været tæt bebygget og
omtales allerede fra langt tilbage i Tiden ofte
i Historien. (Litt.: Ivar Wiel, »Beskr. over
R.’s og Hallingdalsfogderier«, »Top. journal«,
1802; G. Tveiten, »Hole herred«, Oslo 1915).
(P. N.). M. H.
Ringerie (norsk), d. s. s. Vipstjært.
Ringfasan, se Fasaner, S. 478.
Ringflæk, d. s. s. Ringskøre.
Ringfod er Fællesbetegnelsen for forsk.
sygelige Tilstande i og omkr. Kronledet (det
mellemste Taaled) hos Hesten. Navnet
hentyder til den mere ell. mindre tydelig
ringformede Fortykkelse, der udvikles omkr. det
paagældende Led. Som oftest drejer det sig om
en kronisk Betændelse (Arthritis chronica sicca
s. deformans) i selve Ledfladerne, hvis
Bruskbeklædning ødelægges, medens der udvikler sig
Knoglenydannelser (Eksostose) omkr.
Ledenderne. I andre Tilfælde udgaar Lidelsen fra
Ledets Baandapparat, der lidt efter lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
