Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Risberg, Johan Bernhard - Risbrigh, Børge - Risbrændevin - Risca - Rischehr - Rise - Risehulen - Riseland - Risengryn - risentito - Riser - Risfugl - Risgryn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klassikere. 1893 optraadte han med Samlingen
»Dikter«, der efterfulgtes af »Vallmo och
blåklint« (1906) og »På nykelharpa och violin«
(1908), og fl. af disse Digte udmærker sig ved
en dyb Følelse for det skønne, en Adelskab, som
er af stor Virkning, og en Stilkunst, som ogsaa
har præget hans metriske Oversættelse og
bidraget til, at Svenska Akademien fl. Gange har
prisbelønnet hans Fortjenester. Men tillige har
R. haft Bet. som Salmekender og Salmedigter,
hvorom baade »Den svenska psalmboks
revision« (1897) og »I templets förgård« (1902)
bærer Vidne. Desuden har han deltaget i Overs.
af Det gl. Testamente og dets Apokryfer. Af sv.
Litteraturhistorie har han Fortjeneste ved sin
Undersøgelse, »Tyska forbilder till dikter av
Atterbom« og Tobindsværket »Den svenska
versens teori, prosodiska och metriska
undersökningar« (1905—07), som vidner om baade
Grundighed og Originalitet.
O. Th.
Risbrigh [’risbrik], Børge, se Riisbrigh.
Risbrændevin, Saké, en meget alkoholrig,
ikke destilleret Drik, der navnlig fremstilles i
Japan af Ris, idet disse dampes og efter
Afkøling inficeres med den saakaldte Koji eller
Kodshi, en Blanding af forsk. Skimmel- og
Gærsvampe, af hvilke navnlig de førstnævnte
omdanner Stivelsen til Glykose, som derpaa
forgærer under Dannelse af Alkohol. Den
herved dannede faste Masse, den saakaldte Moto,
paa hvilken Svampene har formeret sig stærkt,
bliver derpaa benyttet til den egl. Gæring af
en større Portion frisk kogt Ris og Vand, og
efter at Gæringen af denne er tilendebragt i
Løbet af 8—10 Dage, skilles den ved Presning
i en fast Del, der benyttes til
Eddikefabrikation, og en flydende Del, der udgør R. Denne
er en lysegul Vædske med en behagelig, frisk
Lugt og et Indhold af c. 15 % Alkohol.
K. M.
Risca [’riskə], By i det sydvestlige England,
Monmouthshire, 15 km NØ. f. Cardiff, ved Ebbw
og ved Kanalen mellem Newport og Crumlin.
R. er Midtpunktet for Ebbw-Dalens Kulminer
og Jernværker og har (1921) 16745 Indbyggere.
G. G.
Rischehr, se Buscher.
Rise, Herred i Sønderjylland, Aabenraa
Amt, grænser mod SØ. til Lundtoft Herred, mod
V. til Tønder Amt (Slogs Herred), mod NV. til
Sønder-Rangstrup Herred og i øvrigt til
Lille-Bælt med Aabenraa Fjord og Genner Bugt,
mellem hvilke to Løjt-Halvøen skyder sig ud.
Dets største Udstrækning (SV.—NØ.) er 27 km
med en vekslende Bredde af mellem 6 og 11
km. Til Herredet hører Barsø i Lille-Bælt.
Bortset fra Købstaden Aabenraa, som ligger i
Herredet, er dettes Areal 191,6 km2, og 1. Febr
1921 fandtes her 1525 Gaarde og Huse med 7107
Indb. (1910: 7163, 1860: 6977), altsaa 37 pr km2.
Herredets vestlige Del er flad, ret
lavtliggende, gennemskarret af mange mindre Vandløb
og stærkt opfyldt af store Mose-, Kær- og
Engstrækninger; østligere hæver Landet sig, og
henimod Midten gaar det mod S. over i det høje
østlige Bakkeland omkr. Aabenraa, hvor det
NV. f. Byen naar en Højde af 81 m. En Slugt
med stejle Sider strækker sig Ø. og N. om
Aabenraa, og hinsides denne har man
Løjt-Halvøen, hvis sydøstlige Del er høj og meget
stærkt kuperet med Bakketoppe paa 80 m og
derover, saaledes Blaahøj mod Ø. (80 m) og
det vestligere Trindbjerg (92 m). Halvøens
nordvestlige Del er lavere og mere jævn, dog
naar den isolerede Bakke, Illenbjerg, tæt N. f.
Løjt, 76 m. Agerjorden er i den største Del af
Herredet gennemgaaende sandet, dog findes
der, foruden i den østlige Del, flere Steder gode
lermuldede Jorder, og i de magre Egne ofte
gode Enge. Herredet omfatter største Delen af
det betydelige Skovkompleks omkr. Aabenraa,
men er i øvrigt, naar undtages Kyststrækningen,
næsten skovløst. Af hele Arealet var 1920 17221
ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 212 ha
Tørvemose, 702 ha Skov og Plantage, 244 ha
Hede og 66 ha Vandareal; desuden optoges
675 ha af Veje, Jernbaner, Byggepladser m.
m. Af de vigtigste Husdyr var der 1922: 2077
Heste, 11260 Hornkvæg, 1061 Faar og 8445 Svin.
R. Herred omfatter 5 Sogne (Aabenraa
Landsogn, Løjt, R., Hjordkær og Bjolderup) under
Aabenraa Provsti (Haderslev Stift). Det hører
til 92. Retskreds: Aabenraa Købstad,
Sønder-Rangstrup og R. Herreder, en Del af Lundtoft
Herred samt Varnæs Birk, og til 68. Politikreds
med Tingsted, Dommer og Politimester i
Aabenraa. Midt gennem Herredet gaar Statsbanen
Fredericia—Paddeborg og i den østlige Del
Banerne Aabenraa—Røde-Kro (Statens) samt
Aabenraa—Hovslund (privat).
M. S.
Risehulen er en Kalkstenshule i
Lavangsbotn N. f. Ofoten, Troms Fylke. Den strækker
sig som en retliniet Tunnel 144 m ind i Fjeldet.
Hulen en 1,8—3,7 m bred og 1,5—1,8 m høj, paa
et Sted 7,5 m. Fra Midten af Hovedindgangen
gaar en 176 m lang Sidegang, ind i Fjeldet.
Den er 3—6 m bred og 1,2—1,8 m høj. Drypsten
er alm. i Sidegangen. (Litt.: K. Pettersen,
»R. ved Lavangsbotten« [Archiv f. Mat. og
Naturv., I, S. 456]).
M. H.
Riseland, det af Jætter beboede Land;
tænktes i Middelalderen at ligge ved Udkanten af
den beboede Verden, omtr. som Jotunheim.
(A. O.). G. K-n.
Risengryn, se Ris.
risentito (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
udtryksfuldt, med Varme og Følelse.
S. L.
Riser, ɔ: Kæmper, Jætter; i nordisk
Gudedigtning sædvanlig i Sammensætningen
Bjergriser (bergrisar) som Modsætning til Kuldens
Trolde, (H)rimthurser. — Halvrise, et
Væsen, af hvis Forældre den ene er en R., den
anden et Menneske.
(A. O.). G. K-n.
Risfugl (se farvetrykt Tavle, tropiske
Stuefugle, Fig. 2) (Spermestes orvzivorus
L.), en lille Fugl, hørende til Væverfinkerne
(Spermetinæ). Den er graa med sort Hoved og
Hage, hvide Kinder, af Størrelse som en Musvit;
den lever i Bagindien, hvor den efter
Yngletiden optræder i uhyre Skarer og ofte anretter
stor Skade paa Rismarkerne. Den er en alm.
holdt Burfugl, undertiden i en hvid, fra Japan
stammende Farveændring. — R. kaldes ogsaa
en Fugl af en hel anden Gruppe, den
nordamerikanske Bobolink (Dolichonyx oryzivorus
L.), se Trupialer.
O. H.
Risgryn, se Ris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
