- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
230

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Risgræs - Risgærde - Rishi - Rishton - risikere - Risiko - Riske - Riskontro - Risler, Édouard - Rismel - risoluto - Risom, Sven Julius - Risotto - Rispapir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Risgræs (Leérsia Swartz), Græsslægt
(Ris-Gruppen), nær Ris, og kun adskilt fra denne
ved de manglende ell. yderst reducerede
Yderavner. Blomsterne har 3, 2 ell. 1 Støvdrager
(kun hos en enkelt Art 6). 5 Arter, alle
voksende i Sumpe og langs Bredderne af Søer ell.
Vandløb. Vand-R. (L. oryzoides [L.] Sw.),
30—70 cm høj, har meget ru Blade og
Topgrene. Den forekommer et enkelt Sted i
Danmark (ved Hellebæk) og blomstrer i
Aug.—Septbr; Toppen skrider i vort Klima ikke
helt ud.
A. M.

Risgærde, se Hegn.

Rishi (Skrt rshi, Vismand, Seer) er
oprindelig en Betegnelse for Forfatterne til de
gamle Veda-Hymner, der ifølge Traditionen
ikke digtedes ell. nedskreves som andre
litterære Produkter, men fremkom ved
umiddelbar »Seen« (Inspiration, jfr Veda). Da
Vedaerne betragtedes som Aabenbaring, blev deres
Forfattere efterhaanden betragtede som
ophøjede Væsener med overnaturlige Evner,
indtagende en bestemt Plads i det mytiske
System ved Siden af Guder, Dæmoner o. s. v.
Allerede i den nærmest til Veda’erne sig
sluttende Litteratur nævnes de 7 R.: Gotama,
Bharadvaja, Vicvamitra, Jamadagni, Vasishta,
Kaçyapa og Atri som Bærere af Aabenbaringen,
og symbolsk identificeredes de med Legemets
7 Livsaander, der fremtræder gennem Øjne,
Øren, de to Næsebor og Stemmen. Syvtallet er
ogsaa i de senere Tider fremherskende ved
Forestillingen om R., der betragtedes som en
Art Heroer ell. Patriarker, Stamfædre for alle
Skabninger (se Prajapati). Hver
Mianu-Periode (Manvantara) har sine 7 (senere 10)
saadanne Patriarker. I Astronomien er de 7
R. de 7 Stjerner i Stjernebilledet den store
Bjørn. R. betegner ogsaa blot en hellig
Vismand i Alm., og der skelnes da mellem flg. 3
Kategorier: Gude-Vismænd (Deva-R.),
Brahman-Vismænd (Brahma-R.) og Konge-Vismænd
(Raja-R.), til hvilke der undertiden endnu føjes
4 andre specielle Klasser. (Litt.: Muir,
Original Sanskrit Texts, Bd III).
D. A.

Rishton [’ri∫tən], By i det nordvestlige
England, Lancashire, 34 km NV. f. Manchester, har
Kulgruber, Teglværker og (1921) 7018 Indb.
G. G.

risikere (ital.), vove, sætte paa Spil.

Risiko (ital.), uvist Udfald, Fare, et i
Handelsverdenen benyttet Udtryk for det usikre eller
uberegnelige Udfald af et Foretagende, ell. for
det romerretlige Udtryk: periculum rei: Faren
for Tingen (Varen) og dens videre Skæbne (se
Fare).

Denne Fareovergang spiller i Handelslivet en
betydelig Rolle. I Alm. bærer Sælgeren R. for
det Solgte, indtil Levering har fundet Sted, ell.
indtil det skulde have været leveret, men hvor
da Levering er blevet hindret (udskudt) af
Køberen ell. ved dennes Forhold, saakaldt
Købermora ell. Fordringshavermora, se under
Mora. Særlig for Afhentningskøb gælder, at om
Tiden er inde, hvor en individuelt bestemt
Ting, Vare, kan — respektive skal — afhentes
og staar til Køberens Disposition, bærer han R.
for Eftertiden og maa betale hele Beløbet, selv
om Tingen ved en Hændelse er gaaet tabt ell.
forringet, hvorimod omvendt for generisk
bestemte Varer R. — selv ved Købermora — først
gaar over paa Køberen, naar det købte Parti
er udskilt (afsat) til ham.

Man taler ogsaa ellers om R. i Handelslivet.
Denne kan bestaa i Faren ved Kreditydelse ell.
Faren for, at Køberen bliver insolvent, allerede
før Varen skulde leveres, saa Sælgeren
»brænder inde« med Varen. Ligeledes er der R. for
Prisfald, hvorved indkøbte Varer taber i Værdi.
For Fabrikanter er der en dobbelt R., nemlig,
at Varer, der er solgt paa Levering, kan stige
i Pris, forinden de Raavarer, som skal
anvendes hertil, er indkøbte, ell. Prisen kan falde,
efter at Raavarerne er inddækkede. Ligeledes
er der em alm. R. for, at Lagervaren kan
værdiforringes, baade ved selve Lagringen ell.
derved, at de bliver ugangbare. Se ogsaa
angaaende Risikopræmie under Forsikring.
Ch. V. N.

Riske, se Mælkehat.

Riskontro, d. s. s. Reskontro, se
Bogholderi.

Risler [ri’slæ.r], Édouard, fr.
Klaverspiller, f. 23. Febr 1873 i Baden-Baden (af
elsassisk Afstamning); han uddannedes i Paris hos
Diémer og studerede siden i Tyskland bl. a.
hos d’Albert og Stavenhagen. Uagtet R.’s Spil
og Foredrag væsentlig bærer den fr. Skoles
Præg, har dog disse Studier i Tyskland afsat
værdifulde Spor. R., der snart regnedes bl. de
første fr. Klaverspillere, har koncerteret i
Tyskland, hvor han ogsaa skattes højt, og i
Skandinavien (1901 med Marteau og Serato). Hans
Spil udmærker sig særlig ved stor
Toneskønhed og rig Afskygning.
W. B.

Rismel, se Ris.

risoluto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
bestemt, energisk, kraftig.
S. L.

Risom, Sven Julius, dansk Arkitekt, f.
3. Novbr 1880 i Kbhvn, lærte
Tømmerhaandværket og gennemgik Kunstakademiet. 1914 fik
han Akademiets store Guldmedaille. R., der har
tegnet hos Arkitekt A. Clemmensen og været
Konduktør for Prof. H. Storch ved
Restaureringen af Ringsted Kirke, var 1911—14 i
Grækenland, hvor han studerede og arbejdede for det
fr. arkæol. Institut i Athen. Han har bl. a.
foretaget Rejser i Tyskland, Holland, Belgien,
Frankrig og Italien. R. har opført en Række
Villaer i Nordsjælland og Jylland og har for
Akts. De forenede Bryggerier bl. a. opført
Tuborgs ny Mineralvandsfabrik, Kornsilo,
Borgstuebygning og 2 Funktionærboliger paa
Svanemøllevej.
C. B-r.

Risotto [ri’såt.o] (ital.) er en meget yndet
Ret i Italien. Den bestaar af dampede Ris, der
røres i saa meget Suppe, at det bliver en
meget tyk Vælling. For at give R. Smag tilsættes
som oftest enten reven Parmasanost, Safran ell.
Tomatpurée. Champignons og forsk. Grønsager
blandes af og til i R.
R. H.

Rispapir er en særlig Slags Papir, der
fremstilles af den i Østasien voksende Aralia
papyrifera
(Tetrapanax papyrifer), idet man
opskærer dennes Marv, til mindre Stykker med et
Fladeindhold af c. 100 cm2 ved radielle Snit,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free