- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rita - ritardando - Ritchie, Anna Isabella - Ritchie, Charles Thomson - rite - Ritenbenk - ritenuto - Ritmester - ritorna al segno - Ritornel - Ritschl, Albrecht

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rita (Skrt, adj. og subst. = det rette, sande
— lovsmæssig Orden) er i den ældste indiske
Religion en abstrakt Betegnelse for den Kraft
(Gangen ell. Mekanismen), der opretholder den
bestaaende og uforanderlige Verdensorden,
saaledes som den vogtes af Guderne, specielt af
Varuna og Aditya’erne. Navnet er saaledes til
Dels synonymt med Dharma, men medens
dette nærmere er et Udtryk for, hvad der skal
være Normen for de menneskelige Handlinger,
opfattes R. ganske objektivt og upersonligt og
bar ikke nogen Plads i det senere System.
(Litt.: H. Oldenberg, »Die Religion des
Veda« [Berlin 1894]).
D. A.

ritardando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
tøvende, efterhaanden aftagende i Hurtighed.

Ritchie [’rit∫i], Anna Isabella, eng.
Forfatterinde (1837—1924), ældste Datter af
Thackeray. Hun tilbragte sin Barndom i
Frankrig, blev først kendt som Forfatterinde under
sit Pigenavn, men ægtede 1877 sin Fætter,
Richmond R., og har senere skrevet under dette
Navn. Hendes første Arbejde var: The Story of
Elisabeth
(1863). Derefter fulgte en Række
Fortællinger: The Village on the Cliff (1865), Old
Kensington
(1873), Mrs Dymond (1885). Desuden
har hun skrevet en Række æstetiske Afh.: Miss
Austen
(1883), Madame de Sévigné (1881),
Records of Tennyson, Ruskin and Browning (1892),
Alfred Tennyson and his Friends (1893),
Chapters from some Memoirs (1894) og 1898 en Udg.
af Faderens Værker med gode Indledninger.
(T. L.). I. O.

Ritchie [’rit∫i], Charles Thomson, eng.
Statsmand (1838—1906), var Forretningsmand i
London og valgtes 1874 i en af Hovedstadens
Kredse til Underhuset som Konservativ, samt
sad her med en kortere Afbrydelse (1892—95),
indtil 1905, da han blev ophøjet til Peer som
Baron R. Han var Juni 1885—Jan. 1886
Admiralitetssekretær i Salisbury’s første Ministerium
og var Aug. 1886—Aug. 1892 Minister for den
stedlige Forvaltning; som saadan gennemførte
han 1888 dem vigtige Lov om Grevskabsraad,
hvorved England i Virkeligheden, først fik fuldt
kommunalt Selvstyre. Juni 1895 blev han
Handelsminister og Novbr 1900 Indenrigsminister
under Salisbury, endelig Aug. 1902
iSkatkammerkansler under Balfour, dog kun indtil Septbr
1903. Senere var han en afgjort Modstander
af Jos. Chamberlain’s Toldpolitik.
E. E.

rite (lat.), paa rette Vis, i Overensstemmelse
med Reglerne.
H. H. R.

Ritenbenk, Koloni i Grønlands nordre
Inspektorat, ligger i Vajgat paa en lille Ø ud for
Arveprinsens Ejland; 69° 45′ n. Br. og 51° 13′
v. L. 4 km S. f. Kolonien ligger det
imponerende 628 m høje Fjeld Kakarsuak, ofte kaldet
Kangek. N. f. R. ligger paa Arveprinsens
Ejland et af Grønlands største Fuglefjelde, paa
hvis lodrette Væg Masser af Lomvier, Alke og
Maager bygger. Efter dette Fjeld har Kolonien
sit grønlandske Navn, Agpat, der betyder
Lomvier. Kolonien er anlagt 1755 og opkaldt efter
Handelens Præses, Grev Berckentin, ved
Omsætning af Bogstaverne i hans Navn. 1915 havde
R. 130 indfødte Beboere. R. henhører til
Jakobshavns Præstegæld og Lægedistrikt. Her er
ansat en Distriktspræst og en lægeuddannet
Jordemoder. — R.’s Distrikt omfatter Kysterne
cmkr. Vajgat, nemlig den vestlige Del af
Arveprinsens Ejland, den sydlige Del af Nugsuak
Halvø og den nordøstlige Del af Disko.
Arveprinsens Ejland og den østligste Del af Nugsuak
Halvø bestaar af c. 700 m høje Gnejs- og
Granitfjelde, medens den øvrige Del af Distriktets
Kyster bestaar af høje snedækte Trapfjelde, der
ligger over kulførende Dannelser, i hvilke der
findes talrige Forsteninger, tilhørende Kridt-
og Tertiærformationerne. Af Floraens
Sammensætning kan sluttes, at Klimaet her har været
meget varmere. — Ved R.’s Kulbrud paa Disko
findes fl. Kullag af betydelig Mægtighed og let
tilgængelige. Her blev tidligere brudt Kul til
Forsyning af de i Nærheden liggende Kolonier.
Distriktets eneste større Fjord er Torsukatak,
der mellem Arveprinsens Ejland og Nugsuak
strækker sig c. 33 km ind i Landet og ender
i to store produktive Bræer med en Nunatak
imellem sig. Denne Isfjord opfylder ofte Vajgat
med Isfjelde. — Til R.’s Distrikt hører
Udstederne Kekertak og Sarkak paa Nugsuak
Halvø samt Ujaragsusuk paa Disko. Distriktet
var 1924 beboet af 580 Indfødte; det er et af
de mindste Distrikter i Grønland.
Hovederhvervet er Sælfangst, der drives saavel Kajak-
som Garn- og alle Arter Isfangst. Vinterisen
lægger sig i Vajgat i Alm. ved Nytaarstid og
bryder som Regel op i April—Maj.
Samfærdselsforholdene over Isen maa for det meste af
Distriktet kaldes gode. (Litt.: »Grønland i
Tohundredaaret for Hans Egede’s Landing«
[1921: »Medd. om Grønl.«, Bd LX]).
G. F. H.

ritenuto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
holdende tilbage, langsommere end det
foregaaende Tempo.
S. L.

Ritmester (opr. Rytterfører, af det plattyske
Ord Rit, en Skare Ryttere; tysk Rittmeister) er
i de skandinaviske Lande, Tyskland og Østerrig
Titlen for Underafdelingschefen
(Eskadronschefen) i Rytteriet. Ordet R. forekommer ofte
i Danmark allerede i 16. Aarhundrede.
Saaledes skriver Christian III 1542, at Peder
Skram skal være R. og Befalingsmand for den
Hjælp, der skal op til Sverige, men Titlen
mere i sin nuv. Bet. blev først alm. i Danmark
1772. da det blev bestemt, at Kaptajnerne ved
Dragonregiménterne skulde kaldes R.
O. P.

ritorna al segno [ri’torna-al-’senjo] (ital.),
d. s. s. dal segno.

Ritornel (ital.), i ældre Musik den
instrumentale Sats, som indledede Solistens Strofer
— saavel i Sangkompositioner som i Koncerter
for Soloinstrumenter — og som blev gentaget
ved Slutningen af Musikstykket og imellem de
enkelte Vers eller Repriser. Ogsaa Navn for
smaa ital. 3-liniede Folkesange.
S. L.

Ritschl [ret∫əl], Albrecht, protestantisk
Teolog, f. i Berlin 25. Marts 1822, d. i Göttingen
20. Marts 1889. 1853 blev han Prof. i Bonn og
kom derfra 1864 til Göttingen, hvor han
virkede til sin Død. Næst Schleiermacher har
ingen tysk protestantisk Teolog haft saa stor
Bet. som R. Han forstod ikke mindst at samle
Disciple om sig, og denne Ritschl’ske Skole har
trods stærke Angreb ogsaa efter Mesterens Død

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free