Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 237 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ritschl, Albrecht - Ritschl, Friedrich Wilhelm - Ritte - Rittekniv - Rittenbanen - Ritter, Alexander

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

længe hævdet sig som en bestemt kirkelig og
teologisk Retning, repræsenteret ved saa godt
som alle tyske Universiteter, men naturligvis
med betydelige Forskelle mellem
Repræsentanterne. Det karakteristiske ved Ritschl’s Teologi
er hans stærke
Betoning af den
subjektive
religiøse Erfaring,
saaledes som
denne
fremtræder inden for
Menighedens
Samfund.
Paavirket af Kant
og delvis af
Lotze
forkastede R. alle
metafysiske
Spekulationer paa de
religiøse
Omraader, religiøse
Domme er ikke
Værens-, men
Værdidomme,
Gud kan kun erkendes ud fra den Værdi,
han har, men Værdi kan Gud kun faa
for det Menneske, som staar i Menighedens
Samfund. Derfor angreb R. ogsaa skarpt den
pietistiske Enkeltmandskristendom. Fremdeles
betonede R. stærkt Religionens etiske og
kulturelle Side, og derigennem fik hans Anskuelser
en Del Indgang hos de dannede, medens Folket
som Helhed ikke er blevet vundet for de ny
Tanker. Heller ikke har R. øvet nogen egl.
Indflydelse uden for Tysklands Grænser, kun i
Norden har enkelte Teologer tilegnet sig dem.
Ikke desto mindre har hele den protestantiske
Teologi faaet stærke Impulser gennem R.’s
ejendommelige skarpe Kritik og Evne til at stille
Problemerne. Af R.’s Værker maa nævnes »Das
Evangelium Marcions und das kanonische
Evangelium des Lukas« (1846), »Die Entstehung der
altkatolischen Kirche« (1850), »Das Verhältniss
des Bekenntnisses zur Kirche« (1854), »Die
christliche Lehre von den Rechtfertigung und
Versöhnung« (1870—74), »Schleiermacher’s
Reden über die Religion« (1874), »Die Christl.
Vollkommenheit« (1874), »Unterricht in der Christl.
Religion« (1875), »Über das Gewissen« (1876),
»Geschichte des Pietismus« (1880—86),
»Theologie und Metaphysik« (1881) og Fides implicita
(1890). R.’s Afhandlinger er samlede i
»Gesammelte Aufsätze« I—II [Tübingen 1893 og 1896).
(Litt.: Otto Ritschl, »Albrecht R.’s
Leben«, I—II [Tübingen 1892—96]. Af den store
Litteratur om R.’s Teologi skal kun nævnes:
J. J. Heer, »Der Religionsbegriff, A. R.’s«
[Zürich 1884]; R. Kübel, »Die positive und die
liberale Richtung in der Theologie«
[Nördlingen 1881]; F. H. R. Frank, »Dogmatische
Studien« [Erlangen 1892]; R. A. Lipsius,
»Die Ritschl’sche Theologie« [i »Jahrbücher für
protestantische Theologie« 1888]; G. Ecke,
»Die theologische Schule A. R.’s und die
evangelische Kirche der Gegenwart« [Berlin 1897];
J. P. Bang, »A. R.’s Teologi« [1893]; Just
Christensen, »Det kristelige Gudsbegreb
med særligt Henblik paa den Ritschl’ske
Teologi« (i »Teologisk Tidsskr.« 1897]; F. C.
Krarup, »Hvad vi kan lære af R.« [1906]).
A. Th. J.

A. Ritschl.

Ritschl [’ret∫_əl], Friedrich Wilhelm,
tysk Filolog, f. i Grossvargula i Thüringen 6.
Apr. 1806, d. i Leipzig 9. Novbr 1876. Han
virkede som Privatdocent i Halle fra 1829, blev
Prof. 1832, kom 1834 til Breslau, 1839 til Bonn,
hvor han 1854 tillige blev Overbibliotekar, og
blev endelig 1865 Prof. i Leipzig. I sin Ungdom
beskæftigede han sig en Del med den gr.
Litteratur, hvorom han skrev forsk. Afhandlinger,
men hans Hovedvirksomhed ligger paa den lat.
Filologis Omraade, hvor han i fl. Henseender
virkede banebrydende. Især har han store
Fortjenester af Studiet af Plautus, hvis Komedier
han udgav (3 Bd, 1848—54; ny, udvidet Udgave,
besørget efter R.’s Forarbejder af hans Disciple,
4 Bd, 1878—94). Han anstillede omhyggelige
Studier af det gl. lat. Sprog, især som det
kendes gennem Indskrifter, og udgav en
Indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta
epigraphica (1864), men hans Anvendelse af disse
Studiers Resultater paa Plautus’ Tekst er ikke
uden Vilkaarlighed. Af hans Skr maa ogsaa
nævnes »Parerga zu Plautus und Terenz«
(1845). Hans »Kleine philologische Schriften«
udkom i 5 Bd (1867—79). Fra 1841 til sin Død
redigerede han Tidsskriftet »Rheinisches
Museum«. (Litt.: Biografier af L. Müller [2.
Opl., Berlin 1878] og O. Ribbeck [2 Bd,
Leipzig 1879—81]).
H. H. R.

Ritte, Blad, kaldes paa en Væv den Kam,
mellem hvis Tænder Kædetraadene gaar, og
som benyttes til at slaa Islætten fast, hver Gang
Skytten er slaaet igennem, smlg. Vævning.

Rittekniv (Bladkniv) er et Værktøj til
Anbringelse af Kædetraadene i Ritten (se
Vævning) og bestaar af Blik ell. udplattet Traad,
somi ved den ene Ende er forsynet med et
skraat Indsnit.
K. M.

Rittenbanen [’ret_ən-] (ogsaa
Rittnerbanen) er en elektrisk dreven, enkeltsporet
Bjergbane i Tyrol, der udgaar fra Bozen (265 m over
Havet) og passerende Ritten-Højsletten (1251 m
største Højde over Havet) ender ved
Klobenstein (1199 m over Havet); den er dels en
Adhæsions-, dels en Tandbane; Sporvidden er 1 m;
største Stigning og mindste Kurveradius er
255 ‰ henh. 80 m paa den 4,1 km lange
Tandbanestrækning og 45 ‰ henh. 30 m og 50 m
Daa de to 0,95 km og 6,7 km lange
Adhæsionsbanestrækninger. Paa Banen findes bl. a. en 60
m lang Tunnel og en 150 m lang Viadukt med
16 Buer med 6 m’s Spændvidde. Medens
Driften paa de alm. Banestrækninger sker ved
elektriske Motorvogne med Paahængsvogne, bliver
disse med frakoblede Motorer over
Tandbanestrækningen skubbede med en Hastighed af 6,7
km pr Time af 16,8 t tunge, elektriske
Lokomotiver paa 300 H. K. Strømspændingen i
Driftsledningen er 750 Volt. Banens samlede
Anlægsudgifter (inkl. Driftsmateriellet) har andraget
2435000 Mark.
G. K.

Ritter [’ret_ər], Alexander, tysk
Komponist (1833—96), var født i Narva i en tysk
Familie og opdroges i Tyskland (Konservatoriet
i Leipzig). Ved sit Ægteskab kom han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>