Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ritter, Wilhelm - Rittershaus, Emil - Rittingerit - Rittner, Thaddäus - Ritto, Ole Peter Hans Christian - Ritual - Retualisme - Ritualister ell. Tractarianere - Ritualmord - Ritus - Ritzaus Bureau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zürich (1847—1906). R.’s Navn og Bet. er uløseligt
knyttet til Udviklingen af den grafiske Statik
og til Züricher-Polytechnicums førende Stilling
paa dette Omraade i den sidste Del af forrige
Aarh. I begge Henseender var han
Culmann’s Medarbejder og (fra 1881) Efterfølger,
men ogsaa hans egne Bidrag til den statiske
Videnskabs Udvikling, særlig til Teorien for
kontinuerlige Dragere og Buekonstruktioner,
Kerneteori og Sekundærspændinger, hører til de
mest fremragende. Ogsaa det praktiske Liv
lagde stærkt Beslag paa ham, saaledes navnlig
med den gennem en længere Aarrække
gennemførte Revision og Gennemregning af alle
schweiziske Jernbanebroer, der fremkaldtes af
Nedstyrtningen af Birsbroen ved Mönchenstein 1891.
Allerede 1902 maatte han p. Gr. a.
Overanstrengelse opgive det meste af sin
Virksomhed. Hans Hovedværk er: »Anwendungen der
graphischen Statik« (1888—1906), 4 Bd, der i
al sin knappe Affattelse indeholder en Fylde
af originale Løsninger og i det hele er et af de
mest særprægede Arbejder paa dette Omraade.
A. O-d.
Rittershaus [’retərsha^us], Emil, tysk
Digter, f. i Barmen 3. Apr. 1834, d. smst. 8.
Marts 1897. Han gik over i praktisk
Virksomhed, men opgav ikke af den Grund sin lyriske
Digtning, der skaffede ham et anset Navn i
den saakaldte Wuppertaler Digtergruppe. Han
debuterede 22 Aar gl med »Gedichte«, som
efterfulgtes af »Neue Gedichte«, »Am Rhein
und beim Wein« (1884), »Buch der
Leidenschaft« (1886) og »Aus den Sommertagen«.
Hans Digte er musikalske og stemningsfulde.
(Litt.: Jul. Rittershaus, »Erinnerungen
an E. R.« [Leipzig 1899]; L. Schneider,
»E. R.« [Elberfeld 1900]).
C. B-s.
Rittingerit, et sort, halvmetallisk Mineral
fra Joachimsthal i Böhmen og Schemnitz i
Ungarn, er en Forbindelse af Arsenik, Selen og
Sølv.
(N. V. U.). O. B. B.
Rittner [’retnər], Thaddäus, østerrigsk
Forf., f. i Lemberg 1873, d. i Wien 1921. Han
digtede baade paa tysk og polsk og vandt ved
sine tyske Værker en anset Position i den nyere
østerr. Litteratur. Navnlig vakte han
Opmærksomhed ved sine af fantasifuld Styrke prægede
Dramaer som »Don Juan« og »Unterwegs«,
Komedien »Sommer«, Skuespillene »Garten der
Jugend« og »Wölfe«, af hvilke fl. hører til
Burgteatrets Repertoire. Ogsaa et Par
Romaner har R. skrevet, som den selvbiografiske »Das
Zimmer des Wartens« og »Geister in der Stadt«,
der yderligere viser ham som en fin Iagttager
af Livet og Menneskene.
C. B-s.
Ritto, Ole Peter Hans Christian,
dansk Telegrafembedsmand og Forf., f. 16.
Novbr 1847, d. 9. Juni 1922. 1863 kom han i
Telegrafvæsenets Tjeneste, fik fast Ansættelse
1868, blev Telegrafist 1870, Overtelegrafist 1896
og Telegrafbestyrer 1906 paa Telegrafstationen
paa Kbhvn’s Børs. Afsked 1921. R. har ved Siden
af sin Virksomhed i Telegrafvæsenet drevet
dels Forfatter-, dels Oversættervirksomhed. Han
var i Besiddelse af et fintmærkende lyrisk
Talent med udpræget Sans for Sprogets Form og
Rytme, hvilken han yderligere havde udviklet
gennem grundige Sprogstudier. Blandt hans
Arbejder staar i første Række hans Overs. af den
oldfranske Heltedigtnings Storværk,
»Rolandskvadet« (1907), der er paa Højde med det
bedste, som hans Samtid i dansk Versekunst har
ydet.
M. G.
Ritual (lat.), Forskrift for de liturgiske
Handlinger. Bl. de mest kendte R. er det
rom.-kat., R. romamum, fra 1614. Det danske og det
norske R. skriver sig fra 1685. Se i øvrigt
Liturgi.
A. Th. J.
Retualisme, se Anglopatolicisme.
Ritualister ell. Tractarianere,
Tilhængere af Pusey (s. d.).
Ritualmord. Blandt de mange
middelalderlige Beskyldninger mod Jøderne var ogsaa R.,
ɔ: Drab af kristne Børn ved deres hemmelige
Gudstjenester. Trods Paastandens Urimelighed,
trods bestemt Modbevis, bl. a. fra fl. Pavers
Side, og trods de jødiske Loves og Forskrifters
bestemte Forbud mod Menneskeofre har
Beskyldningen holdt sig i visse Folkelag lige op
til allernyeste Tid og Gang paa Gang givet
Anledning til voldsomme Jødeforfølgelser. Endnu
1905 gav Rygtet om R. Anledning til
rædselsfulde Drab og Mishandlinger af Jøderne i Byen
Kischinev i Rusland fra hele Bybefolkningens
Side.
A. Th. J.
Ritus (lat.), opr. Betegnelse for alle de
Skikke og Ceremonier, som Romerne i deres
religiøse Liv skulde iagttage, og i saa
Henseende var der for Embedsmændene og
Vestalinderne udarbejdet særlige ritualske Bøger; men
dernæst bruges R. i den kristne Kirke
synonymt med Liturgi (s. d.).
A. Th. J.
Ritzaus Bureau [’ritsa^us-by’ro], dansk
Telegrambureau i Kbhvn, grundlagt 1. Febr
1866 af Erik R., f. 30. April 1839, d. 23. Decbr
1903, som tidligere havde været i Postvæsenets
Tjeneste og i Krigen 1864 var bleven Løjtnant.
Dets Formaal var at skaffe Dagbladene i
Danmark Nyheder fra Ind- og Udland. Opr. havde
det kun som Kunder 3 af Hovedstadens Blade,
nemlig »Dagbladet«, »Fædrelandet« og
»Berlingske Tidende« samt »Kjøbenhavns Børs«, og
uden for Kbhvn »Fyens Stiftstidende« og
»Lolland Falsters Stiftstidende«; men efter 1/2 Aars
Forløb havde det allerede 7 Hovedstads- og 22
Provinsblade foruden nogle offentlige
Institutioner og nogle kbhvn’ske Forretningsmænd
som Kunder, samt endelig et Blad i Malmø og
enkelte i Sthlm og Oslo. Efterhaanden
udstrakte det sin Virksomhed til alle danske
Provinsblade (1892 opgaves det sidste Forsøg paa
at skabe en Konkurrent), og samtidig knyttede
det Forbindelser over hele Landet for at
indhente og igen sprede Meddelelser om alskens
stedlige Nyheder. Omkr. 1. Jan. 1925 betjente
R. B. omtr. 150 Dagblade og fl. Hundrede
Privatmænd (inden- og udenlandske
Handelsnoteringer). I Udlandet staar R. B. i stadig
Forbindelse med alle de store Rureauer (Reuters i
London, Wolff’s i (Berlin, Agence Havas i Paris
o. s. v.). Telegrambureauerne i Sverige og
Norge (der grundlagdes henh. 1867 og 1868 ved
væsentlig Medvirken fra Ritzau’s Side), faar
daglige fyldige Meddelelser fra R. B.; dette
afstod 1900 Bladene i de Skaanske Landskaber til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
