Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ritzaus Bureau - Ritzebüttel - Riukiu Øerne - Riva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sv. Bureau. Efter Sønderjyllands
Genforening med Kongeriget 1920 udstraktes R. B.
selvfølgelig hertil. Medens R. B. i sit første
Fjerdingaar kun modtog og udsendte 433
Telegrammer med omtr. 18000 Ord, modtog og
udsendte det Aug. 1914 omtr. 105000 Ord, og
denne Stofmængde fortsattes næsten uforandret
under hele Verdenskrigen. Ikke alene egl.
Efterretninger fra Ind- og Udland, men ogsaa mange
officielle Meddelelser udbredes af R. B. til
Bladene, og dette forsyner desuden Provinsbladene
med en stor Masse Bladstof (Referater af
Møder, Uddrag af Lovforslag, Betænkninger
og desl.); i dette Øjemed stiftede det 1896 sit
eget Trykkeri. Ligesom det hertil bruger
Postvæsenets Hjælp, afløstes 1890 den hidtil
anvendte Telegrafering til Provinsen af
Telefonering ved Hjælp af 5 Filialer (Aalborg,
Aarhus, Kolding, Odense og Nykjøbing F.).
Forbindelsen med de udenlandske Bureauer sker siden
1900 for Norges, Sveriges og Tysklands Vedk.
telefonisk, og siden 1923 er den traadløse
Telegraf anvendt i meget stor Udstrækning. R. B.
har saaledes Ira en ringe Beg. efterhaanden
udviklet sig til en omfattende Virksomhed og
er blevet en uundværlig Hjælp ikke alene for
Dagspressen, men for hele Forretningsverdenen.
Efter E. Ritzau’s Død 1903 overtoges Ledelsen
af hans Svigersønner, cand. polit. Valdemar
Frederiksen (død 1908) og cand. jur. Chr.
Gamst (død 1923); efter den sidstes Død af
Stifterens Søn, cand. phil., Løjtnant L. Ritzau
(født 1885), der allerede 1916 indtraadte i
Styrelsen. (Litt.: P. Hansen, »R. B. 1. Febr
1866—91« [1891]; »R. B.« [1902]; P. Eliassen,
»R. B. 1866—1916«. [1916]).
E. E.
Ritzebüttel [’retsəbøtəl], Amt i Fristaden
Hamburgs Landomraade ved Elbens Munding,
er med den foran Elb-Mundingen liggende Ø
Neuwerk 78 km2 med (1919) 18984 Indb. Den
tidligere Flække R. er nu sammensmeltet med
Kuxhaven og Döse til en Bykommune med
(1923) 16885 Indb.; R. har et Slot, Fiskerøgeri
og Fiskeri.
(Joh. F.). O. K.
Riukiu Øerne, Ryukyu Øerne,
Nansei Shoto, jap. Øgruppe, der sammen med
Shitshi To (Tokara Gunto, Linshoten
Øerne, 10 Øer med 111 km2) danner den ydre
Begrænsning af det østkinesiske Hav. R. kaldes
af Kineserne Lutshu, hvorfra det eng.
Loochoo stammer, medens de øvrige Navne,
Lewchew, Liukiu, Lieukieu, Likeio,
der til Dels endnu bruges i Europa, er opstaaet
ved Sammenblanding af det jap. og det kin.
Navn. R. ligger paa en undersøisk Ryg, som
fra de jap. Øer strækker sig mod S. Den hæver
sig mod Ø. stejlt op fra den 6—7 km dybe
Riukiu Grav. Mod S. skærer en mere end 1000
m dyb Rende sig ind mellem R. og Formosa
og fortsætter videre N. paa mellem Riukiu
Ryggen og den kin. Fladsø. I denne Rende er der
maalt 2738 m. L. dannes af fl. Grupper, af
hvilke den nordlige, Amami Gunto
(Oshima Gunto, Hokubu Shoto) bestaar af
9 Øer med et Areal af 1342 km2. Den største Ø
er Amami Oshima (805 km2), der hæver
sig til 700 m o. H. Længere mod S. ligger
Tokuno Shima (670 m) og mod V., isoleret
fra de andre, Vulkanøen Tori Shima
(Sulphur Island, 160 m). Denne Øgruppe
hører administrativt sammen med Shitshi To og
den sydlige Del af Kiushiu til Provinsen
Kagoshima, medens de to andre Grupper af R.
danner Provinsen Okina wa (2221 km2) med
(1920) 571565 Indb. Den anden Gruppe,
Okinawa Gunto (Tsubu Shoto) følger
umiddelbart efter Amami Gunto. Den største Ø
er Okinawa Shima (1348 km2), som naar
en Højde af 470 m. V. f. de øvrige Øer ligger
den vulkanske Kume Shima (340 m). Efter
et større Mellemrum følger den sydlige Gruppe
Sakishima Gunto (Nambu Shoto,
kin. San Nan), hvis største Øer er Miyako
Shima (Taipin San, 94 m), Ishigaki
Shima (Patsung San, 612 m) og
Iriomote Shima (Kukien San, 442 m). R.
er Resterne af en sunken Foldekæde, i hvilken
man kan skelne to Zoner. Den indre,
vulkanske Zone, af hvilken kun nogle faa Smaaøer er
tilbage, fortsætter sig N. paa i Shitshi To. Den
ydre Zone, hvortil de fleste Øer hører, bestaar
væsentlig af Gnejs. Klimaet udmærker sig ved
den milde frostfri Vinter. Nafa paa Okinawa
Shima har 15,5 i Middeltemp. for Febr, 27,8°
for Juli. Den laveste i 10 Aar maatte Temp. er
5,2°. I Oshima, længst mod N., har Febr 14,0°
i Middeltemp., Juli 27,2°. Den aarlige
Normalnedbør er i Nafa 211,7 cm, fordelt paa 193
Regndage, i Oshima 320,9 cm paa 239,6 Dage.
Sommeren faar mest Regn, men ogsaa de øvrige
Aarstider er meget regnrige. Plantevækst, se
Japan, S. 809. Indb. er Japanere, noget
mørkere af Hudfarve end Beboerne af de store
jap. Øer. Kulturen er jap. med stærk kin.
Paavirkning. Landbrug er Hovederhverv. Der
dyrkes Ris, Batater, Sago (af Cycas revoluta),
Majs, Hvede, Te, Sukkerrør, Tobak, Bomuld og
mange andre tropiske og subtropiske
Kulturplanter. I ældre Tid dannede R. et
Fyrstendømme, der skiftevis støttede sig til Japan og
til Kina. 1609 fik Fyrsten af Satsuma af den
jap. Regering den Opgave at erobre R. og
lægge dem til sine Besiddelser. Dette lykkedes
for den nordlige Gruppes Vedkommende, medens
de to sydlige Grupper vedblivende dannede et
eget Fyrstendømme, der baade sendte Tribut
til Satsuma og til Kina. 1874 forbødes det at
sende Tribut til Kina, 1876 mediatiseredes
Fyrsten, og jap. Administration indførtes.
M. V.
Riva, By i Tirol i Norditalien, ligger ved
Nordenden af Garda-Søen, der her danner en
udmærket Havn, og ved Foden af det stejlt
opstigende Giumela. (1910) 5000 Indb. R. har en
smuk Sognekirke, en tidligere Klosterkirke fra
1603 med et Alterbillede af Guido Reni, Ruiner
af et Slot, et tidligere Citadel La Rocca, der nu
bruges til Kaserne, samt Raadhus og Teater.
Omegnen, hvor der i den nyeste Tid er anlagt
Fæstningsværker, er frugtbar og driver Vin- og
Olivenavl. I R. fabrikeres Papir og Silkevarer,
og Byen driver en Del Skibsfart og Fiskeri. Paa
Grund af sit milde Klima benyttes R. som
Kursted og er tillige et besøgt Turiststed. 4 km
SV. f. R. findes det smukke Ponale-Vandfald.
R., der opr. er en rom. Koloni, hørte
1441—1509 til Venedig og var Fæstning til 1703. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
