Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rjukan - Rjæsan - R. N. - Ro - Roald - Roald, Severin - Roan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
380000 H. K. for Fremstilling af Salpeter, og
ved Opdæmning af endnu et Vandfald vil man
yderligere kunne disponere over 125000 H. K.
Norges Salpeterindustri omfatter hovedsagelig
Norgessalpeter, hvoraf frembringes 200000 t pr
Aar, men der produceres ogsaa andre Stoffer,
som finder Anvendelse bl. a. ved
Farvestoffabrikation. Fabrikken dækker fuldstændig Landets
eget Behov for Salpetergødningsstof; der
eksporteres desuden til Vesteuropa og til Nordamerika,
Ægypten m. v. Rjukanfabrikkerne tilhører
Aktieselskabet Norsk Hydro-Elektrisk
Kvælstofaktieselskab, som har sit Hovedkontor i Oslo.
Det har en Aktiekapital paa henved 200 Mill.
norske Kr og var den første Fabrik i Verden
til at starte den fabrikmæssige Produktion
af Salpetergødning ved Oxydation af Luftens
Kvælstof. Anlæggene ved R. har fremkaldt en
hel bymæssig Bebyggelse, R. (Saaheim) By med
(1924) 10000 Indb. Her er Postkontor, Telegraf-
og Rigstelefonstation, fl. Hoteller, Folkeskole og
højere kommunal Almenskole,
Kinematografteatre og Banker. Jernbane fører ned gennem
Vestfjorddalen til Tinnsjø. (Litt.: F.
Marguerre, »Kraftanlægget« [Elektrot. T., 1912]).
M. H.
Rjæsan [rjæ’zanj], se Rjazan.
R. N., Forkortelse i England for Royal Navy,
ɔ: den kgl. Marine.
Ro, dansk Mandsnavn; yngre Form for Hroar
og Hroe.
(A. O.). G. K-n.
Roald, Herred (nu Vigra Herred),
Nordre Sunnmøre Sorenskriveri, Aalesund
Politidistrikt, Møre Fylke, 20 km2, hvoraf kun c.
0,2 km2 Ferskvand. (1921) 1110 Indb., altsaa
næsten 50 pr km2 Land. R., der ligger ikke langt
fra Købstaden Aalesund, udgør et Sogn under
Haram Præstegæld og omgives af Herrederne
Haram og Borgund, hvorhos det mod V. og
NV. begrænses af Atlanterhavet. R. bestaar af
Øen Vigra (19,8 km2) og c. 160 ganske smaa
Øer, Holme og Skær. Af disse er Vigra den
eneste, som er beboet. Vigra, der ved det smalle
Gjøsund adskilles fra Valderø i Borgund
Herred og ved den brede og vejrhaarde Vigrafjord
fra Lepsø i Haram Herred, har en meget
uregelmæsig Strandlinie med mange Bugter. Øen
er i det hele flad; kun i den vestlige Del findes
3 mindre og temmelig lave Fjeldpartier.
Højeste Top er Molnesfjeld (126 m) i Øens
nordligste Del. Jordbunden paa Vigra er for en stor
Del ganske frugtbar, hvorfor ogsaa Jordbruget
er en meget lønnende Bedrift. Skov mangler
fuldstændig; men de mange Levninger af store
Fururødder i Myrene vidner om, at her har
været store Skove i Fortiden. Fiskeri er en
meget vigtig Næringsvej, hvilket jo er let
forklarligt, naar man erindrer Øens Beliggenhed ved
en fiskerig Kyststrækning (hovedsagelig Skrei-
og Sildefiskeri) og dens Nærhed ved den kendte
Fiskebanke Storeggen. hvor der aarlig foregaar
et rigt Havfiskeri (Bankfiskeri), særlig efter
Kveite (Helleflyndere). Af industrielle Anlæg
mærkes en Tørvfabrik, et Motorværksted og fl.
Trandamperier. Antagen. Formue 1921 var 4,3
Mill. Kr og Indtægt 700086 Kr.
Om egl. Elve kan der iflg. de lokale Forhold
ikke være Tale. Der findes c. 10 ganske smaa
Vande og derhos mange ganske store
Myrstrækninger med fortrinlig Brændtørv. Øen har et
forholdsvis stort Net af Bygdeveje. Den er, som
allerede antydet, forholdsvis tæt bebygget, og
der er meget, som tyder paa, at Øen har været
bebygget allerede langt tilbage i Tiden. At
Gaarden R. i Øens nordøstlige Del skal have
tilhørt Ganger Rolf, har været antaget, men kan
ikke bevises. De 128 beboede Huse, der i det
hele findes paa Vigra, tilhører flg. Gaarde ell.
Underafdelinger af dem: R., Molnes, Rørvik,
Blindem, Røsvik, Synes og Gjøsund.
Paa Sydvestpynten af Vigra ligger Synes Fyr
og paa Øens nordvestlige Side Blindem Fyr
(Fiskefyr). Desuden findes Rosholm Fyr paa en
lille Ø N. f. Vigra.
(P. N.). M. H.
Roald, Severin, norsk Skuespiller, f. paa
Søndmøre 28. Apr. 1858, d. i Oslo. 3. Apr. 1898.
R., der var af Bondeæt, uddannede sig opr. til
Telegrafist, men debuterede 26. Marts 1886 som
Darnley i »Maria Stuart« paa Kria Teater. Trods
det heldige Udfald af denne Debut og et
Engagementstilbud fra Teatrets Side gik han
alligevel atter tilbage til Telegraftjenesten.
Nogen Tid efter greb dog Teaterlysten ham paa
ny, og han meldte sig nu til Bergens nationale
Scene, hvor han straks fik Ansættelse, og hvor
han i en Række større kunstneriske Opgaver
som Sigurd Slembe, Falk i »Kærlighedens
Komedie«, Gregers Werle i »Vildanden« og
Bygmester Solness efterhaanden mere og mere
udviklede sit Talent og blev en meget yndet
Skuespiller. Da Karljohans-Teatret oprettedes i Oslo
1895, modtog han Engagement og vandt en stor
Succes ved sin fortræffelige Udførelse af
Haller’s Rolle i Gunnar Heiberg’s Skuespil »Det
store Lod«. Kort efter ansattes han ved Kria
Teater og viste sig nu i Roller som Forfatteren
Kant i Esmann’s »Teatret«, Ottar Bergheim i
Bjørn Bjørnson’s »Johanne« og Bygmester
Solness som en alvorlig fremadstræbende Kunstner
med store Evner og en Perfektibilitet, der
berettigede til store Forhaabninger. De to sidste
Aar af hans Liv var en Sejrsgang, der
pludselig og uventet efter et kortvarigt Sygeleje
afbrødes ved hans Død.
(T. B.). E. S-n.
Roan, Herred, Fosen Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
361 km2, hvoraf vel 15 km2 Ferskvand, (1921)
2109 Indb., altsaa vel 6 pr km2 Land. R., der
udgør et eget Sogn under Bjørnør Præstegæld,
omgives af flg. Herreder: Nord-Frøya,
Sør-Frøya, Osen, Beitstaden og Stoksund.
R. er et fuldstændigt Kystdistrikt og
gennemskæres af Fjorde, Bugter og Dale; det har
derhos mange smaa Øer og Skær. De vigtigste
Fjorde er Skjøra Fjorden (ell. Skjørfjorden) i
Herredets sydligste Del, der gaar ind til
Nordskjør, dernæst Berifjorden og
Beskelandsfjorden i Herredets midterste Parti, samt
Brandsfjorden længere mod N. og endelig Søkjær
Fjorden, der delvis er Grænsefjord mod det N.
f. liggende Osen Herred.
Det vigtigste Vasdrag er Hofstadelven, som
i sit øvre Løb kaldes Lunelven; den falder i
Brandsfjorden. I Herredet findes omtrent 350
Vande: men ingen af dem er store. Blandt de
højeste Fjeldtoppe kan mærkes: Haavikhesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
