Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 248 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roan - Roand - Roanne - Roanoke (Ø) - Roanoke (Flod) - Roanoke (By) - Roar - Roastbeef - Roatan - Roba el Khali - Robarkas - Robbe - Robbers, Herman - Robbia, Luca della

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(472 m), Kjærringheia (544 m) og Stortyssen
(483 m) i Herredets sydlige Del; Heilhornet
(456 m) i den midterste Del omtr. midt imellem
Skjøra- og Brandsfjordens inderste Bund samt
Elgheia (575 m) og Kjølaakran (539 m). R. har
c. 570 Øer, Holme og Skær, der alle er smaa.
De største Øer er Brandsø (c. 2 km²) V. f. R.
(Bjørnør) Hovedkirke, Almenningen (1,7 km²) og
Værø (1,2 km²) længere til Havs omtr. NV. f.
sidstnævnte og begge omgivne af mange smaa
Øer, desuden Terningen (1 km²) i
Brandsfjordens ydre Parti samt Børø (c. 3 km²) og
Sandø (1,6 km²), begge straks uden for den
nordligste Kyststrækning. Den vigtigste
Indsejling fra Havet er Kauerleden, der kommer ind
omtr. ret ud for Brandsfjorden. Fiskeri maa
betegnes som Herredets vigtigste Næringsvej.
Agerbrug er i Fremgang, ligesaa Kvægavlen. Af
Skov findes kun meget lidt; særlig er
Kyststrøget saa godt som blottet for Skov. Af
Torvemyr findes derimod ganske meget. Der er et
Par Møllebrug og et Tranbrænderi.
Gaardene er gennemgaaende smaa. Antagen
Formue 1921 var 2,7 Mill. Kr og Indtægt 754555
Kr. Af Arealet er 8 km² Ager og Eng, 22,6 km²
Skov, 15,4 km² Ferskvand, Resten Snaufjeld,
Udmark og Myr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Søndre
Trondhjems Amt« [Oslo 1898]).
(P. N.). M. H.

Roand, Roandrik. Hannerne af en
Mængde Ænder fælder i Sommertiden alle
Svingfjer samtidig og er derfor ude af Stand til
at flyve; de kaldes paa denne Tid i
Jægersproget R.
O. H.

Roanne [ro’an], By i det indre Frankrig,
Dept Loire, ved Loire, som her bliver sejlbar,
og Kanalen fra R. til Digoin, NV. f. Lyon, 38000
Indb. R. er Knudepunkt paa Lyon-Banen, har fl.
nyere Kirkebygninger, et gammelt Slot,
Raadhus, Handelsret, Handelskammer, Collège,
Lyceum for unge Kvinder, Museum og Bibliotek,
Bomuldsvæverier og Spinderier, Farveri og
Maskinfabrikation. — R. er det gamle Rodumna,
en By i Segusianernes Land, og var i
Middelalderen Hovedstad i Hertugdømmet
Roannais. R. er Fødested for Statsmanden
Champagny. VSV. f. R., i en Afstand af 13 km,
ligger den lille Badeby St Alban, der har
kulsyreholdige Jernkilder. Arrondissementet R. (10
Kanton’er, 114 Kommuner) har 158000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Roanoke [’ro_uəno_uk], Ø i U. S. A., ligger
ved Atlanterhavskysten i Staten Nord Carolina
mellem Albemarle- og Pamlicosounds og er 19
km lang og 14 km bred.
G. Ht.

Roanoke [’ro_uəno_uk], Flod i U. S. A.,
opstaar i Virginia af de to Kildefloder Dan og
Staunton, der forener sig ved Clarksville.
R. træder derefter ind i Nord Carolina og
udmunder ved Plymouth i Albemarle-Sund.
Længden er 400 km og, medregnes Staunton,
720 km. Indtil Vandfaldene ved Weldon 200 km
fra Mundingen er R. sejlbar for Skibe og oven
for Faldene for Pramme. Weldon-Kanalen, der
byggedes 1829 og førte omkr. Faldene, opgaves
1850.
G. Ht.

Roanoke [’ro_uəno_uk], By i U. S. A., Virginia,
ligger ved Staunton River, ved Foden af Blue
Ridge Mountains, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt. (1920) 50842 Indb. I Omegnen findes
Kul- og Jernminer. R. har Mineralvandskilder
og besøges derfor som Kursted.
G. Ht.

Roar, se Hroar.

Roastbeef [eng. ’ro_ustbi.f, dansk ’råstbif]
(eng.). Opr. kaldtes i England alt stegt Oksekød
for R., men Ordet er efterhaanden gaaet over
til særlig at betegne Oksens Rygstykke mellem
Lænd og Reb. Stegt saa meget, at det
indvendig vedbliver at være rødt, er R. en af
Englændernes mest yndede Nationalretter.
(R. R.).

Roatan, se Bai-Øerne.

Roba el Khali, se Dahna.

Robarkas, et stort, og Rochalup et
middelstort Orlogsfartøj, bestemt til at bevæge
frem med Aarer. — Roflotille, en Samling
af Rofartøjer, underlagte en fælles Chef.
C. B-h.

Robbe, se Sæler.

Robbers [’råb_ərs], Herman, holl. Forf., f.
1868. Hans Romaner, der hører til de
betydeligste i den moderne holl. Litteratur, beskriver de
moderne holl. Bourgeoisikredse. Hans første
Bog, der indeholdt de tre Noveller »Een
Kalverliefde«, »De verloren zoon« og »De vreemde
plant«, udkom 1895 under Pseudonymet
»Pocius«. Senere udgav han under sit eget Navn
bl. a. »De roman van Bernhard Bandt« (1898),
»De bruidstijd van Annie de Boogh« (1900), og
1909—10 kom den betydeligste af hans
Romaner: »De roman van het gezin«. Derefter
»Helene Servaes« (1914) og »Sint Elms vuur« (1919).
Han har desuden skrevet en Oversigt over den
holl. Litteratur efter 1880 (1922).
V. K.

Robbia [’råb._ia], Luca della (Luca di
Simone di Marco d. R.), ital.
Billedhugger, f. i Firenze 1399, d. smst. 1482, var Side
om Side med Ghiberti og Donatello
Quattrocento’ens mest
fremtrædende
Plastiker. Han
var i sin tidlige
Ungdom med bl.
Marmorarbejderne ved
Firenzes Domkirke, virkede
vistnok en Tid
under Ghiberti; en
Madonna-Tondo
i Stuk (1428) i
Oxfords
Ashmoleian-Museet
regnes for hans
første kendte
Arbejde; fra
1446 boede han
i sit Hus i
Via Guelfa sammen med Nevøerne Andrea
(se nedenfor), Simone- og Paolo. Maa R. end
i det enkelte Tilfælde vige for Donatello, hvad
dybtgaaende djærv Realisme og dram. Virkning
angaar, og for Ghiberti m. H. t.
Kompositionsevne og Stilfølelse, knytter han dog i det hele
og store begge de to forskelligartede »Mestres
bedste Egenskaber sammen i sin. Kunst. En
levende og frisk Naturalisme, adlet af hans rige
Sans for Skønhed i Form og Linier, i

L. d. Robbia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>