Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robbia, Luca della - Robe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse med en Følelsens Inderlighed, Renhed og
Naivitet giver hans Værker deres yndefulde,
hjertevindende Præg. Af R.’s overvældende rige
Produktion (man har opgjort R. og hans Skoles
Værker til omtr. Halvdelen af alt, hvad Firenze
og Omegn ejer af Renaissanceskulptur) kan her
kun fremdrages de mest fremragende
Hovedværker: I Marmor den berømte Orgelbalustrade
(udført 1431—40 for Domkirken i Firenze, nu i
Museo dell’ Opera) med syngende, musicerende
og dansende Børn, Ynglinge og unge Piger, de
fem stilfulde Relieffer med Fremstillinger af
Repræsentanter for Videnskaberne (1437—40,
paa Bagsiden af Campanilen som Afslutning af
Andrea Pisano’s Arbejder), det rigt
komponerede Tabernakel i Peretola (1442) (hvor han for
første Gang bruger Glasur, sammen med
Marmor og Bronze), og Gravmonumentet over
Biskop Federighi (fuldendt 1456) i S. Trinità i
Firenze. R.’s eneste større Bronzearbejde er
Dørfløjene til Domkirkens ny Sakristi
(1446—65, til Dels sammen med Michelozzo). Størst Ry
og Yndest har R. dog vundet ved sine Arbejder
i brændt og farvet glaseret Ler. Billedværker i
bemalet Terrakotta havde længe været kendt,
men med R.’s Opfindelse at overdrage det
bemalede Ler med en Tinglasur opnaaedes ny
overraskende Resultater, dels m. H. t. disse
Arbejders Holdbarhed over for Vejrets
Indflydelse, dels ved den Glans, Fylde og
Gennemsigtighed, Farven opnaaede ved Glasuren. Gennem
over 100 Aar udførtes en talløs Mængde
Arbejder i denne Teknik, der forblev R.-Familiens
Hemmelighed. Ved deres friske aandfulde
Modelering, den holdningsfulde Reliefstil, med
deres skønne enkelte Farveholdning og den fine
lette Glasur hører de bedste af disse R.-Værker
til de lykkeligste og mest umiddelbart
indtagende Frembringelser i 15. Aarh.’s ital. Plastik.
Hovedværker af R. i denne Teknik er foruden
talrige dekorative Arbejder (i Cap. Pazzi i S.
Croce, i Cap. del Crosefisso og Cap. di S.
Jacopo i S. Miniato o. fl. St.) en Række Lunetter
og Tabernakler i Firenze, saaledes Kristi
Opstandelse (1443) og Himmelfart over Dørene i
Sakristiet i Domkirken (Firenze), hvor smst.
findes de to kostelige knælende Engle; Lunetten
i S. Domenico i Urbino med Madonna mellem
den hellige Dominicus og Petrus Martyr, og i
Kirken i Impruneta to store pragtfulde
Tabernakler. Men foruden disse større Arbejder
møder man rundt om i Samlinger (Museo
Nazionale, Firenze, Berlin, Paris, London, ogsaa fra
Kunstakademiets Saml. Madonna-Relieffet fra
1440’erne i Kunstmus. i Kbhvn) en Række
mindre Relieffer, særlig med Fremstillinger af
Madonna med Barnet, der giver de skønneste og
yndefuldeste, inderligste og mest følelsesfulde
Billeder af Moderkærlighedens Evangelium. I
Beg. anvendte R. mest fem Farver, senere mere
og mere kun blaat-hvidt, men Tondo’ernes og
Lunetternes brede Kranse (med Blomster,
Frugter) straalende farverigt. Bistaaet blev R. især
i sine senere Arbejder af sin Nevø og Elev
Andrea della R. (1435—1525), der i sit
lange Liv hævdede Skolens smukke Tradition. I
Modsætning til Luca brændte han hele store
Altertavler med Rammer og Predella; udadtil
fik hans Virksomhed et mere industrielt Præg,
da hans Værker p. Gr. a. Glasurens Billighed
fandt vid Udbredelse i Landsbykirker; nogle
Kirker forsynede han med næsten hele
Inventaret: Lunetter, Tondo, Altertavler,
Tabernakler, Fonte, Prædikestole, brændte i Firenze og
paa Karrer førte til Stedet. Medens Emnet for
hans Altertavler m. v., i Overensstemmelse med
Tidens Religiøsitet, er mere patetisk end
Onklens, er hans mange Madonnaer mere
borgerlige. Han udførte ogsaa Frifigurer (S.
Franciscus i Assisi, Forkyndelsesfigurerne i Siena etc.).
Hovedværker af ham er Marmoraltret i S.
Maria delle Grazie i Arezzo, i Ler
Treenighedsaltret i Domkirken smst. og Altrene i
Valfartskirken i Verna, samt hans berømteste Værker:
Medaillonerne med Svøbelsesbørnene paa
Hittebørnshospitalets Forhal, Firenze, og Lunetten
med den dybtfølte Skildring af den hellige
Dominicus og den hellige Franciskus’ Møde
(Loggia di S. Paolo, Firenze); den skønne Gruppe
af Maria og Elisabeth’s Møde (S.
Giovanni Pistoia) er hans Hovedværk (henført af
Bode til Lucca). — Med Andrea’s fem
Sønners Overtagelse af Værkstedet gik
R.-Arbejdernes kunstneriske Værdi betydeligt ned;
overfladisk Behandling, brogede Farver og
daarlig Glasur kendetegner Nedgangen. Dog har
Giovanni della R. (1469—1529) skabt fl.
betydelige Arbejder, saaledes Sakristibrønden i
S. Maria Novella (Firenze) og den fortræffelige
Frise med Barmhjertighedens Gerninger
(Ospedale del Ceppo i Pistoia); ogsaa han udførte
Frifigurer og Frigrupper, som »Pietà« i Berlins
Kaiser-Friedrich-Mus. D. R.’s Skole er
repræsenteret i Glyptoteket i Kbhvn. (Litt.: Oversigt
over de vigtigste R.-Arbejder i Italien i
Burckhardt og Bode, »Cicerone«, II, 2 [8. Oplag,
Leipzig, Berlin 1901]; Cavalucci &
Molinier, Les della R. [Paris 1884]; Marcel
Reymond, Les della R. [Firenze 1897];
Marchesa Burlamacchi, Luca della R.
[London 1900]; W. Bode, Luca della R. [i
»Florentiner Bildhauer d. Renaissance«, Berlin
1902]; P. Schubring, »L. d. R. u. seine
Familie« [1905]; A. Marquand, L. d. R. [1912];
Samme, G. d. R. [London 1921]).
(A. R.). A. Hk.
Robe [da. ’ro.bə, fr. råb]. Ordet optræder i fr.
Litt. i 13. Aarh. i et Ordsprog og maa derfor
antages at være meget ældre. Det brugtes om
Hædersdragtens yderste Stykke. R. har opr.
været vid og fodsid, men afkortedes senere til
Knæet. Paa nordiske Sprog svarer R. til
Kurtill, der tyder paa, at Klædebonnet ikke
altid har været kort. Med R. dreves en uhyre
Luksus, dels i Stoffernes Rigdom, dels i
Broderierne i Silke og Guld, som dækkede dem.
Man kappedes om at vise sig i den mest
ekstravagante R. Fyrster og høje Herrer havde dem
paa Lager i deres Klædekamre for at skænke
dem til Ligemænd ell. til Ringere, som en
særlig Gunst; de leveredes til de unge
Adelsmænd, der gjorde al Slags Tjeneste paa
Stormænds Borge. Denne Lønydelse i Klæder hed
livrée.
I fjerne Tider, da Plyndring var Hovedsag i
Krigene, var R. det mest eftertragtede Bytte.
Vi ved fra Mammenfundet (se Mansket) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
