Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rochow, Friedrich Eberhard v. - Rochow, Gustav Adolf - Rochus - Rochussen - Rochussen, Karel - Rockall - Rockaway Beach - Rockefeller, John Davison
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lære- og Læsebøger, f. Eks. »Schulbuch für
Kinder« (1772), »Handbuch für Lehrer« (1773),
»Lesebuch zum Gebrauch in Landschulen«
(1776), »Katekismus der gesunden Vernunft«
(1786). I Lærer H. J. Bruns fandt han en
forstaaende og opofrende Medarbejder. »Han
var en Lærer«, lod R. skrive paa hans
Gravsten. R.’s Skoler blev et Mønster for den
danske Folkeskole. Hans Læsebog er oversat paa
Dansk.
(Fr. Th.). H. A. S.
Rochow [’råko.], Gustav Adolf, preuss.
Statsmand (1792—1847), opr. Godsejer, tog 1822
Del i Forarbejderne til Provinsialstænders
Indførelse og var 1823—31 Regeringsraad i
Indenrigsministeriet, derefter Regeringspræsident i
Merseburg og til sidst 1834—42 Indenrigs- og
Politiminister. Han var udpræget konservativ og
nævnes som Ophavsmand til Stikordet
»Undersaatters indskrænkede Forstand«.
E. E.
Rochus [’råkus], rom.-kat. Helgen, f. omkr.
1295 i Montpellier, d. 1327, plejede navnlig
pestsyge og er derfor særlig Skytspatron mod Pest
o. l. Sygdomme. Hans Helgendag er 16. Aug.
A. Th. J.
Rochussen [’ro.køsə(n)], Mamberan,
Amberno, Flod i det holl. Ny Guinea, opstaar
af to Kildefloder: Van Daalen Rivier og
Idenburg Rivier og udmunder med et sumpet Delta
i det stille Hav i Nærheden af Hoek d’Urville.
M. V.
Rochussen [’råkøsə(n)], Karel, hollandsk
Maler, f. 1. Aug. 1814 i Rotterdam, d. 22. Septbr
1894 smst. R. var Søn af Maleren Hendrik R.
den Æ. (1795—1852) og Broder til den ansete
Historie- og Genremaler Henrik R. den Y.
Selv studerede R. under Nuijen og Waldorp.
Han var en alsidig Kunstner, dygtig Illustrator
(Münchhausen), Raderer, men især værdsat som
Slagmaler (»Hollands Eugène Lami«): »Slaget
ved Malplaquet« (Rotterdams Mus.), »Gueux de
mer«, »Slaget ved Castricum«, »Grev Florens
bekæmper Friserne« etc.; forsk. Arbejder ses i
Amsterdams Rijksmuseum.
A. Hk.
Rockall [’råkå£], isoleret Klippe i
Atlanterhavet, ligger 400 km NV. f. Irland og 300 km
fra den skotske Ø St. Kilda paa 57° 36′ n. Br.
og 13° 14′ v. L. R. er en stejl, 21 m høj
Granitkegle, der kun har en Omkreds af 90 m. Den
hæver sig op fra en 180 m under Havspejlet
liggende Banke, der fra N. til S. er 160 km
lang og fra V. til Ø. 80 km bred. Denne
undersøiske Banke, hvis Aflejringer viser, at den en
Gang maa have ligget højere end nutildags,
besøges p. Gr. a. sin Rigdom paa Torsk meget af
eng. og skotske Fiskefartøjer. 1860 blev den
politisk indlemmet i England. Selve Klippen R.
kan paa Afstand minde om et »Skib for fulde
Sejl, idet den øvre Del af Klippen er hvid af
Søfuglenes Gødning, medens de nederste
Partier er mørke. En Landing paa R. frembyder
overordentlige Vanskeligheder; den første, der
er historisk sikker, fandt Sted 1810, og den
næste 1862. Bekendt i de skandinaviske Lande
blev R., da den danske Amerika-Damper
»Norge« 29. Juni 1904 stødte paa Klippen og
sank med en stor Del af Besætning og
Passagerer.
(H. P. S.). G. G.
Rockaway Beach [’råkəwei-’bi.t∫], stærkt
besøgt Badested paa Long Island, Staten New
York i U. S. A., paa en sandet Landtange paa
Øens Sydside, indlemmedes 1897 i New York
City.
G. Ht.
Rockefeller [’råkife£ə], John Davison,
amer. Trustleder, f. 8. Juli 1839 i Richford,
New York, kom tidlig fra Hjemmet med tomme
Hænder, begyndte 1862 med et lille
Petroleumsraffinaderi.
Foretagendet
voksede hurtig
bl. a. gennem
de
Fragtbegunstigelser, der
ved R.’s
Indflydelse paa
Jernbaneselskaberne
ydedes R.’s
Virksomheder.
Ved
Sammenslutning af en
Række spredte
mindre
Raffinaderier dannede
R. 1870
Standard Oil
Company med 1
Million Dollars i
Grundkapital, der stadig øvede Indflydelse paa
Jernbanernes Fragtsatser; ved at fordyre
Transporten fra Oliekilderne til Konkurrenternes
Raffinaderier kunde R. stille disse sine
Betingelser, de svagere maatte sælge, de større
maatte gaa i Forbund med Standard Oil. Faa
Aar efter gjorde R. sig uafhængig af
Jernbanerne ved at anlægge Rørledninger (pipe lines)
direkte fra Kilderne til Raffinaderierne, derved
faldt Transportudgifterne meget stærkt. 1882
organiseredes den af R. beherskede Industri i
Standard Oil Trust med en Grundkapital paa
75 Mill. Doll., Trusten bestod af 30
Raffinaderiselskaber og lededes af 9 trustees, som til de
opr. Aktionærer udleverede »Trustcertifikater«,
der gav Ret til Udbytte, medens Stemmeretten
var forbeholdt de 9 trustees. Denne saakaldte
voting trust blev 1892 ved Dom erklæret for
ulovlig, og Trusten maatte omorganiseres. Man
lod da et af de enkelte Aktieselskaber opkøbe
Aktiemajoriteten i de øvrige Selskaber, der
saaledes alle stadig beherskedes af R. Denne
holding trust blev 1911 af Højesteret erklæret
for at være i Strid med den amer. Grundlov,
og Trusten blev formelt spaltet i 33 Selskaber.
Nogen Svækkelse betød dette dog ikke; Udbyttet
for 1912 blev 107 Mill. Doll. mod 50 Mill. Doll.
for 1911, og Selskabets Aktiver, der 1907 stod i
390, noteredes 1912 i 920; 1914 erhvervede
Selskabet store Koncessioner i Kina.
Standard Oil Selskaberne raader over en
væsentlig Del (c. 1/3) af de amer. Oliekilder, men
deres dominerende Stilling beror dog først og
fremmest paa deres Beherskelse af
Raffineringen, hvor Standard Oil raader over 80—90 %
af den amer. Produktion. Denne ganske
enevældige Stilling gælder dog kun
Belysningspetroleum; for Brændselsolierne og Benzinens
Vedk. har Standard Oil mange store
Konkurrenter. Standard Oil er bekendt for sin
glimrende Organisation: Det ikke blot udpumper
Olien i Kilderne, det transporterer den gennem
 |
| J. D. Rockefeller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
