- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rockefeller, John Davison - Rockford - Rockhampton - Rock Hill - Rockhill, William Woodwille - Rockingham, Charles Wentworth, Markis af - Rock Island - Rockland - Rockport - Rock River - Rocksprings - Rockville - Rocky Mount - Rocky Mountains

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egne Rørledninger til Raffinaderiet, det
transporterer paa egen Flaade (300000 t ialt) de
destillerede Produkter til Salgslandene, hvor
det ved at beherske Detailhandlernes Salgspris
til Fordel for sig iselv kan begrænse
Detailavancen. Standard Oils Aktier har aldrig været
noget Børspapir, Aktierne ligger fast paa
ganske faa Hænder, R.’s Familie ejer selv langt
den overvejende Del.

R. har gennem Standard Oil erhvervet sig en
Milliardformue, hvoraf han har bortskænket
betydelige Beløb, bl. a. til det af ham oprettede
Univ. i Chikago og til Rockefellerinstituttet for
medicinsk Forskning; ogsaa dansk Videnskab er
støttet af de Rockefeller’ske Fonds. R.’s
samlede Donationer skal indtil 1922 udgøre 500
Mill. Doll. (Litt.: M. M. Browne, A studu
of John R.
(Cleveland 1905]; Ida M. Tarbel,
The history of the Standard Oil Company
[New York 1905]).
Sv. N.

Rockford [’råkfəd], By i U. S. A., Illinois,
ved Rock River, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og har betydelig Industri
(Agerbrugsmaskiner, Møbler, Trikotage), der udnytter
Flodens Vandkraft. (1900) 65651 Indb. R. er
grundlagt 1834.
G. Ht.

Rockhampton [råk’häm(p)tən], By i
Queensland, Australien, ved Fitzroy River, 54 km fra
Havet og ved vigtige Jernveje til Kysten og det
indre. (1921) 24182 Indb. R.’s Omegn producerer
en Mængde Landbrugsprodukter og har tillige
en betydelig Bjergværksdrift, hvorfor R. har en
stor Omsætning til Brisbane og Sidney.
(H. P. S.). M. V.

Rock Hill [’råk-’hi£], By i U. S. A., South,
Carolina, 130 km med Jernbanen N. f.
Columbia, har Bomuldsindustri. (1919) 8809 Indb.
G. Ht.

Rockhill [’råkhi£], William Woodwille,
amer. Diplomat og geografisk
Forskningsrejsende, f. 1854 i Philadelphia, d. 1914 i
Honolulu, kom 1884 til Peking som Sekretær ved det
amer. Gesandtskab og var 1886—87 i Korea.
Efter 1897—99 at have været Gesandt i
Grækenland, Rumænien og Serbien, gik R. 1901 atter
til Kina, hvor han som befuldmægtiget Gesandt
for U. S. A. undertegnede Stormagternes
Fredsprotokol 7. Septbr 1901. Yderligere var R. siden
1899 Direktør for de amerikanske Republikkers
internationale Bureau i Washington, men gik
1905 til Peking som Gesandt, 1910 forflyttedes
han til Petrograd og kort efter til
Konstantinopel, tog Afsked 1913. Fra Peking havde han
allerede 1888 foretaget en Ekspedition til Tibet,
paa hvilken han kom til Kuku Nor, Tsajdam,
Hoanghos Kilderegion og Yangtsekiangs øvre
Løb. Paa en ny Ekspedition 1891—92 besøgte
han atter Tibet og kom i Nærheden af Lhassa.
R. har om sine Rejser udgivet The land of the
Lamas. Notes of a journey through China,
Mongolia and Tibet
(1891) samt Diary of a journey
through Mongolia and Tibet in 1891 and 1892

(1894).
(H. P. S.). M. V.

Rockingham [’råkiŋəm], Charles
Wentworth
, Markis af, eng. Statsmand (1730—82),
indtraadte 1751 i Overhuset og blev siden Fører
for de unge Whig-Adelsmænd, der ikke vilde
følge Partiets gl. Ledere, men faldt 1762 i Unaade
hos Kong Georg III, da han var en bestemt
Modstander af Bute. Juli 1765 blev han
Førsteminister og udvirkede Tilbagekaldelsen af den
Stempelpapirslov, som havde vakt
Nordamerikanernes Uvilje, men fjernedes allerede i April
n. A., da han ikke vilde bøje sig for Kongens
personlige Politik. Han hørte siden til
Oppositionen, saavel m. H. t. til Regeringens Adfærd
over for Nordamerika som i dens indre
Styrelse over for Mand og Katolikkerne; udtalte
sig allerede 1778 for Nordamerikas
Uafhængighed. 27. Marts 1782 kom ham igen til Magten
sammen med Ch. Fox, Shelburne og Edm.
Burke og fik gennemført en Rk. vigtige
Reformer i Irland og en anden Rk. Love, sigtende til
at indskrænke Regeringens og særlig Kongens
Indflydelse paa Underhuset. (Litt.:
Albemarle, Memoirs of Marquis R. and his
contemporaries
[2 Bd, 1852]).
E. E.

Rock Island [’råk-’a^i£ənd], By i U. S. A.
Illinois, ligger nær Rock Rivers Udløb i
Mississippi, der over for R. I. danner
Strømsnævringer. (1920) 35177 Indb. Kommercielt danner R.
I. en Enhed med Nabobyerne Moline og
Davenport, af hvilke den sidstnævnte ligger paa den
modsatte Side af Mississippi, i Iowa. Mellem de
tre Byer ligger ude i Mississippi Kalkklippen
R. I. med det største Arsenal i U. S. A., hvor
der fabrikeres Geværer og Lavetter. Her
byggedes 1816 det amer. Fort Armstrong, der
opgaves 1836.
G. Ht.

Rockland [’råk£ənd], 1) By i U. S. A., Maine,
ligger ved Penobscotbay og har en god Havn.
(1920) 8109 Indb. R., der tidligere hed East
Thomaston, driver Fiskeri, Skibsbyggeri og
Kalkbrænderi. I Omegnen brydes Kalksten og
udmærket Granit. 2) By i U. S. A.,
Massachusetts, 30 km S. f. Boston, har Fabrikation af
Fodtøj. (1920) 7544 Indb.
G. Ht.

Rockport [’råkpåət], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger ved Atlanterhavet, paa
Nordøstenden af Cape Ann, NØ. f. Gloucester, er et
yndet Sommeropholdssted og har store
Granitbrud. (1920) 4351 Indb.
G. Ht.

Rock River [’råk-’rivə], Flod i U. S. A.,
udspringer i Wisconsin, gennemstrømmer nogle
Søer og træder ind i Illinois, hvor den 3 km
neden for Rock Island udmunder i Mississippi.
R. R., der har en Længde af 528 km, er kun
sejlbar ved Højvande, men yder en betydelig
Vandkraft.
G. Ht.

Rocksprings [’råkspriŋz], By i U. S. A.,
Wyoming, ved Bitter Creek. (1910) 5778 Indb.
I Omegnen brydes Kul.
G. Ht.

Rockville [’råkvi£], By i U. S. A.,
Connecticut, ligger 23 km NØ. f. Hartford ved
Hockanum River, der her paa en kort
Strækning falder 90 m og afgiver betydelig Vandkraft,
som bruges af Uldindustrien. (1920) 7726 Indb.
G. Ht.

Rocky Mount [’råki-ma^unt], By i U. S. A.,
North Carolina, ved Tar River, 75 km Ø. f.
Raleigh, har (1920) 12742 Indb., Tobaksindustri
og Fabrikation af Bomuldsfrøolie.
G. Ht.

Rocky Mountains [’råki-’mau^ntinz],
Klippebjergene, Fællesbenævnelse for en Række
Bjergdrag i det vestlige Nordamerika, der
danner Østsiden af den nordamerikanske Cordillere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free