Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 273 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodforkortning (fortsat) - Rodforraadnelse - Rodfrugter - Rodhaar - Rodhals - Rodhinde - Rodhindebetændelse - rodhugget - Rodin, Auguste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tværs. Paa lgn. Maade bidrager R. til at
regulere Dybdestillingen hos mange Knolde og Løg.
Dog spiller vistnok ogsaa andre Faktorer med
ind i saa Henseende.
B. J.

Rodforraadnelse hos Træer o. a. Planter
finder Sted, hvor Jorden er fast og vandrig,
saa at Rødderne ikke kan forsynes med den
nødvendige Iltmængde; de kvæles og ødelægges
derefter af Bakterier og Svampe.
(F. K. R.). C. F.

Rodfrugter, landøkonomisk Betegnelse for
saadanne Kulturplanter,, der dyrkes for den kødfulde
Rods Skyld. R. er dels Foderplanter, særlig
Runkelroer, Kaalroer (eller Kaalrabi, ogsaa kaldet
Rutabaga), Turnips og Fodergulerødder, dels er
de Fabrikplanter, fornemmelig Sukkerroer og
Cikorie, dels tjener de som Menneskeføde,
saasom visse Kulturformer af Gulerod, Turnips,
Rødbede og Pastinak, ligesom de mere
udprægede Havebrugs-R., der i Havebruget hyppigst
benævnes »Rodurter«, saasom Persille, Selleri,
Skorzonere o. fl. Stundom henregnes ogsaa
saadanne Knoldvækster som Kartofler og Jordskok
til R., skønt Værdiproduktet hos disse Planter
ikke er Roden, men underjordiske
Stængelknolde, ligesom Knudekaal hvis kødfulde, stærkt
opsvulmede overjordiske Stængel svarer til
»Roelegemet« hos de egl. R., ogsaa henregnes
til disse. I Landbruget kaldes ofte samtlige R.
— dog med Undtagelse af Kartofler — Roer,
ligeledes i Sammensætninger som Rodfrugtmark
= Roemark, o. s. v. — De forsk.
Rodfrugtarter, bortset fra Kartofler, dyrkedes (1924) i
Danmark i flg. Omfang (i ha):

	Øerne	Jylland	Hele Landet
Runkelroer	49589	36380	85969
Kaalroer (Rutabaga)	54328	153820	208148
Turnips	12488	51958	64446
Sukkerroer	36854	1789	38643
Gulerødder	522	3294	3816
Cikore	681	347	1028
I alt	154462	247588	402050

Fremgangen i Rodfrugtdyrkningen har været
meget stor. Det samlede Areal med
Runkelroer, Sukkerroer, Turnips, Kaalroer,
Fodergulerødder og Cikorie var nemlig i

1861	2488	ha
1871	3749	—
1881	17696	—
1896	85393	—
1901	154542	—
1912	295217	—
1924	402050	—

Den store Tilvækst i Rodfrugtdyrkningen i
Danmark hænger — bortset fra
Sukkerroedyrkningen — nøje sammen med Mejeribrugets store
Opsving (se Mælkeribrug). R. er nemlig
i og for sig et fortrinligt Malkefoder og giver
desudem saftigt Foder ogsaa i Vinterhalvaaret.
Og endelig giver R. en større Foder- ell.
Næringsmængde pr Arealenhed, end nogen anden
Afgrøde er i Stand til. Giver saaledes f. Eks. en
Bygafgrøde 3000 kg Tørstof (i Kernen) pr ha,
da giver under tilsvarende Forhold Runkelroer
ell. Kaalroer en Afgrøde paa 500 à 600
Dobbeltcentner Roer pr ha; med et Tørstofindhold af
12,5 % giver denne Afgrøde altsaa 6300 à 7500
kg Tørstof pr ha ell. mere end dobbelt saa stort et
Kvantum Næring pr Arealenhed som Byg, idet
1 kg Korn og 1 kg Roetørstof tillægges omtr.
samme Næringsværdi. Den i R. indeholdte
Næring bestaar overvejende af Kulhydrater. En
økonomisk Udnyttelse af R. som Foder er
derfor betinget af samtidig Anvendelse af fedt- og
æggehviderigere Fodermidler.
K. H-n.

Rodhaar, se Haar og Rod.

Rodhals kaldes det Sted paa en træagtig
Plante, hvor Rod og Stamme gaar over
hinanden; normalt findes R. lige i Jordskorpen,
men ved Plantning kommer den undertiden for
dybt, og hos ældre Træer kan den ligge over
Jorden, idet Røddernes Tykkelsevækst kan have
løftet hele Træet lidt.
C. V. P.

Rodhinde ell. Pericement er den
Tandroden (hvis ydre Lag kaldes Cement)
omgivende Hinde, svarende til Knoglernes Benhinde
(Periost).
C. V. P.

Rodhindebetændelse (Pericementitis
= Betændelse omkring Cementet ell.
Periodontitis = Betændelse omkr. Tanden) er en
Betændelse i Rodhinden. R. deles sædvanlig i
marginal R. med Sæde under
Tandkødsranden (margo) og apikal R. med Sæde
omkring Rodspidsen (apex). Marginal R. skyldes
ofte mangelfuld Mundpleje og deraf flg.
Tandstensdannelse, men kan ogsaa skyldes forsk.
Sygdomme. Apikal R. opstaar som Regel i
Tilslutning til en Betændelse i ell. Forraadnelse af
Tandnerven (Pulpa). Den akute R. kan ofte
hæves ved Fjernelse af den syge Tandnerve
med paafølgende antiseptisk Behandling og
Fyldning (Plombering). Hvis Behandling ikke
finder Sted, vil der oftest danne sig en Absces
omkr. Rodspidsen, idet Betændelsen griber over
paa Knoglevævet, ell. en Tandrodcyste. De
betændelsesagtige Former kan være meget
smertefulde, særlig i det akute Stadium, og
nødvendiggøre Udtrækning af Tanden. Undertiden vil
Betændelsesprocessen føre til en Parulis, en
Hævelse under Tandkødet, der kan udtømme
Pus spontant ell. ved et Indsnit, hvorefter
Processen kan gaa i Ro, i længere Tid. Saa længe
Sygdomsaarsagen — den syge Tandnerve og
Absces — ikke er blevet behandlet, vil der
imidlertid stadig være Fare for en Gentagelse af
Sygdommen, men denne kan fuldstændig hæves
ved Bortamputering af Tandrodens Spids og
Udrensning af Absceshulen, den saakaldte
Alveotomi ell. Apikektomi, idet dog ogsaa her
Udrensning, antiseptisk Behandling og Fyldning af
Tandens Rodkanal er en Forudsætning.
E. H-p.

rodhugget kaldes en fældet Træstamme,
naar den er uafkortet forneden. I adskillige
Tilfælde, f. Eks. Telegrafpæle, kræves det, at
Stammen er r., for at det kan fastslaas, at
Træet ikke har været angrebet af Rodsvamp.
C. V. P.

Rodin [rå’dæ], Auguste, fr. Billedhugger,
f. 1840 i Paris, d. 17. Novbr 1917 i Meudon.
Hans Lærere var Barye og Carrier-Belleuse.
Hans første Værk — Maske af gammel hæslig
Mand med knækket Næse —, der afvistes paa
Salonen 1864 (nu i Luxembourg-Mus.), viste
allerede hans kunstneriske Selvstændighed. R.
eksperimenterede sig frem; Barye, som dog
næppe i Længden paavirkede ham stærkt, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>