Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodin, Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Ungdoms Forbillede; gennem den anden
Lærer kom han i en for hans senere Kunst saa
frugtbar Føling med Rokokoens Ynde; han
lærte af Donatello og Michelangelo, i de ældre
Aar af ind.
Plastik o. s. fr.,
udviklede sin
Teknik i
mangesidig Retning,
drev anat.
Studier (mange
anat.
Tegninger), raderede
og blev især
ferm i
Koldnaalsteknikken,
som han
dyrkede under
Samlivet med
Legros i
London. C.
1871—75 var han
sysselsat i
Belgien med
dekorative Arbejder for Børsen med videre og
Borgemester Loos’ Monument. Fra 1875
begyndte han paa Salonen i Paris at udstille
Buster, der snart tiltrak sig Opmærksomhed ved
deres levende Karakteristik og hører til fransk
Portrætkunsts ypperste Ydelser:
Garrier-Belleuse, J. P. Laurens (1882), Legros (1883),
Dalou, V. Hugo (1884), A. Proust (1885), H.
Rochefort, H. Becque, B. Lepage, P. de
Chavannes, R. Marx, O. Mirbeau, Falguiéres m. fl.
Af større Arbejder udstillede han i Perioden
1875—90 de tre: »Menneskets Skabelse«, L’âge d’airain
(opvaagnende Yngling, Luxembourg-Mus.; et
Eksemplar til Bergen), og Johannes Døberen
(Luxembourg-Mus.). Med sin mægtige Skaberkraft
og frodige Fantasi, der snart er i Slægt med
en Michelangelo’s, snart med en Baudelaire’s
(R. illustrerede selv Baudelaire’s Fleurs du
mal) gav han sig i Kast med Opgave paa
Opgave, meget blev blot til improviserede
Tegninger (se Manzi’s »Heliogravure-Album« og
Samlingen Les dessins d’A. R. [129 Pl.]), andet
formedes til de kendte Smaagrupper og
Smaastatuer, hvis bølgende liv, svulmende
Muskulatur og kraftige Lys- og Skyggevirkning i
dristig-flygtig Udførelse vakte Mishag i Kredse,
hvor rolig afvejet klassisk Sæd og Skik var
højeste Lov (et Par Prøver saas paa den
internationale Udstilling i Kbhvn 1897; særlig
berømt er den gamle nøgne Kvinde). Andre
Værker: »Pygmalion«, »Fortabte Søn«, »Orfeus«,
»Danaiderne« m. v. I La porte de l’enfer, som
blev bestilt 1880 af den fr. Stat til det planlagte
Musée des arts décoratifs, skildrer han med
Dante’sk Kraft Lidenskaben, Lidelsen og
Fordømmelsens Kval. 1900 blev den vel udstillet i
samlet Skikkelse i Paris, men B. blev aldrig
helt færdig med den, udskilte adskillige Figurer
og indføjede andre. Fire saa karakteristiske
Arbejder som »Eva«, »Ugolino«, »Grubleren«
(udstillet 1905 i Bronze), og »De tre Skygger« er
fremkomne som selvstændige Resultater af R.’s
Arbejde paa dette Kolossalværk (Rammestykker
om en 6 m høj Dør); Ny Carlsberg Glyptotek
ejer en Gipsstatue af en af Skyggerne (der er
anbragte over Helvedesporten) og en
Bronzestatue i overnaturlig Størrelse (fra 1904) af
»Grubleren«, anbragt i Glyptotekets Have (en
mindre Bronzestatue i Mus.). Efter
Monumentalarbejderne: de to til Chile 1883 og 1884
bestilte Modeller (det ene et Ryttermonument
for General Lynch), der ødelagdes under den
chilenske Borgerkrig, og Monumentet i Nancy
over Cl. Lorrain (1892), i Damvillers over
Bastian Lepage, kom det stærkt omstridte
Mindesmærke over »Borgerne fra Calais« (Calais 1895),
der med sin krasse Naturalisme hører til R.’s
ejendommeligste Værker (opstillet i Bronze 1903
uden for Glyptoteket, en enkelt Figur i Oslo).
Endnu større Strid stod der om Statuerne af
V. Hugo og Balzac, begge bestilt af Soc. d. gens
des Lettres, der imidlertid kasserede dem 1898.
»V. Hugo« (nu i Palais Royal) med dens
geniale »Zeus-Holdning«, et storslaaet Værk af
lidenskabelig visionær Kraft, foreligger i flere
Skikkelser (Ny-Carlsberg Glyptotek ejer et
Gipseksemplar af Gruppen, udført 1896, udstillet paa
Salonen 1897; ogsaa et Eksemplar i Oslo Mus.).
Balzac-Statuen er et — paa Trods af
hævdvunden Plastik — lyrisk-genialt Værk. Til et
Hovedværk som »Kysset« (modeleret 1898, købt
i Marmor af den fr. Stat, et Marmoreksemplar
fra 1902 i Ny Carlsberg Glyptotek) slutter sig
en stor Mængde andre Værker, der i stærkt
malerisk Stil og med lidenskabelig Vælde
skildrer Kærlighedskampen mellem Mand og
Kvinde, hele Legemer og Torsoer i Lyst og
Ekstase: »Evigt Foraar«, »Det evige Idol«,
»Amor fugit«, »Paolo og Franoesca« o. m. a.
I Slægt med disse er en Mængde andre
Arbejder fra R.’s senere Tid, ofte blødt
udsvømmende indtil det voksagtige i Modeleringen og
ofte kun løse Indfald, der genialt griber
Legemets uvilkaarlige og momentane Bevægelser,
men ikke som fast udformede Tanker stiler
mod en sluttet Fremstilling, en æggende,
levende skulpturel Impressionisme. Et nyt Afsnit
i fr. Skulpturs Udvikling kan dateres fra R.’s
Fremtræden; med fast Stade i den fr. Races
Traditioner har han dog revolutioneret sin Tids
Kunstfølelse. Blandt moderne fr. Billedhuggere
staar han, »den moderne Michelangelo«,
Carpeaux nærmest. Grunddraget i hans fyrige Kunst
er Bevægelse og Vitalitet, det svulmende,
næsten animalsk kraftige og kønsstærke Liv.
Ny-Carlsberg-Glyptoteket i Kbhvn ejer i alt 25
Værker af R. foruden Tegninger m. v. Ogsaa i
Tegningerne viser R. sig som Mester (mange i
Luxembourg-Mus.; en Del saas paa den franske
Udstilling 1914 i Kbhvn). Under Titlen L’Art
skrev han om Kunst; L’Art-Entretiens réunis
p. P. Gsell (tysk Overs., Leipzig 1912). 1914
udkom hans store Værk Les Cathédrales de
France (bygget paa Tegninger og Akvareller af
R.). 1915 skænkede R. sin Værker til den fr.
Stat, Mus. R. (nu i Hotel Biron). (Litt.: L.
Maillard, A. R., statuaire [1898]; Rilke,
»R.« [2. Opl. 1913]; Riotor, A. R. [Paris
1900, overs. paa fl. Sprog]; Lawton, The life
a work of A. R. [London 1906]; Grautoff,
»R.« [1908]; M. Ciolhowska;, »R.« [1912]; J.
Coquiot, R. [Paris 1917]; Mauclair, R.
 |
| A. Rodin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
