Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 283 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roeskæremaskiner - Roestelia - Roeulx - Roevaskemaskiner - Rogaland (Landstrækning) - Rogaland (Fylke)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Kegle; sjældnere bruges R., hvis arbejdende
Dele har en frem- og tilbagegaaende Bevægelse.
Skive-R. har et lodretgaaende Hjul, der
bevæges om en vandret Aksel og bærer fl. Knive;
hvis der skal skæres Skiver ell. Flager, bruges
2—6 flade Knive med jævn Æg omtrent i
Hjulets Plan; skal der skæres Strimler, benyttes
buede ell. vinkelbøjede Skæreapparater, eller
man lader hver anden Kniv have jævn Æg og
hveranden en Række korte, spidse Tænder, som
staar vinkelret paa Hjulplanet og deler Roerne
paa den ene Led, medens den flg. Plankniv
afskærer Strimlerne. Ved Tromle-R. er
Skæreapparatet anbragt paa en Cylinder, der danner
Bund i Tragten. Skal Roerne skæres i store
Skiver, forsynes Cylinderen med Knive, der
enten anbringes parallelt med Akslen ell. noget
skruestillet, som paa Tromlehakkelsemaskiner.
Ved Kegle-R. kan Arbejdsorganet have ret
forskellig Form lige fra den langstrakte
Keglestub, der nærmer sig Cylinderen, til den ganske
lave korte Kegle. Skæreapparaternes Form og
Anbringelse er som ovennævnt. Ved
Roesukkerfabrikationen skæres Sukkerroerne i tynde
Strimler paa særlige R.
A. C-n.

Roeskæremaskine.

Roestelia [re-], se Rustsvampe.

Roeulx [rø ell. röl?], By i Belgien, Prov.
Hainaut, 40 km SSV. f. Bryssel, har Kulgruber og
et smukt Slot med Park, tilhørende det
fyrstelige Hus Croy. (1920) 2878 Indb.
(M. Kr.). G. G.

Roevaskemaskiner anvendes til Rensning
af Roer til Foderbrug. De bestaar i Reglen af
en Tremmetromle, hvis nedre Halvdel dypper
i en Kasse med Vand, medens den øvre
Halvdel er over Vandfladen. Rensningen foregaar
ved at dreje Tromlen rundt; Roerne vil da
komme i Bevægelse; dels ved Paavirkning
af Vandet, dels ved Gnidning mellem Roerne
indbyrdes løsnes og fjernes vedhængende Jord
og Snavs. De forsynes med Tilløbstragt samt
indvendig med et Par særlige Skovle, der
tømmer Tromlen under Arbejdet.
Sukkerroefabrikkerne anvender store, lange R., hvor der findes
en Aksel med skraatstillede Arme, der
behandler Roerne, som i øvrigt i Forvejen er delvis
rensede ved Transport i lange Vandrender. —
I St f. egl. R. anvendes i de senere Aar i
Landbruget Maskiner, som bestaar af aabne
Tremmetromler, der bearbejder og delvis renser
Roerne, uden at disse kommer i Vand.
A. C-n.

Rogaland (»Rygjafylki«, se Ryfylke) var
i Oldtiden og Middelalderen, til noget ind i 13.
Aarh., Navnet paa den Landstrækning, der
svarer til Stavanger Amt, mellem Hørdafylki i N.
og Egðafylki i Ø. og S. Befolkningen, »Rygir«
— »Holmrygir« er Navnet paa Øfolket —
dannede i den ældste Tid et eget Kongedømme,
hvis sidste Konge siges at være faldet i Slaget
ved Hafrsfjord 872. Ved den store Omdøbning
af de norske Administrationsnavne i 1918 fik det
tidligere Stavanger Amt Navnet R. Fylke.
Edv. B.

Rogaland, Fylke (før Stavanger Amt)
udgør 9135 km² med (1920) 166423 lndb.,
Byerne heri medregnet, uden disse 96446. Fylket
deles i Dalene, Jæren, Ryfylke og Karmsund
Sorenskriverier og har Købstæderne Stavanger
og Haugesund samt Ladestederne Sogndal,
Egersund, Sandnes, Skudesneshavn og Kopervik,
Fylket gik før ind under Kristiansands Stift,
men 1924 oprettedes Stavanger gamle
Bispedømme. Det har 5 Provstier og 27 Præstegæld,
7 Bykommuner og 43 Herreder, 18
Lægedistrikter, 31 Lensmandsdistrikter og 4
Sorenskriverier. Det tilhører Stavanger Lagsogn under
Gulating Lagdømme. R. Politidistrikt omfatter:
Dalene Sorenskriveri med Sogndal Ladested,
men med Undtagelse af Egersund Ladested,
Jæren Sorenskriveri med Undtagelse af
Sandnes Ladested, Ryfylke Sorenskriveri, Karmsund
Sorenskriveri med Skudesneshavn og Kopervik.

R. F. indbefatter den sydligste Del af det
vestenfjeldske Norge, ligger omkr.
Boknfjorden med dens mange Forgreninger mellem 58°
10′ og 59° 50′ n. Br. Af Fladeindholdet er 8661
km² Fastland og 530 km² Øer i Hav ell. Fjord.
Af Landarealet er 3314 km² produktivt Land.
Dets Omkreds er 557 km, hvoraf 158 km
danner Grænsen mod Hordaland, 14 km mod
Telemark, 74 km mod Aust-Agder og 141 km mod
Vest-Agder Fylker.

I sin Helhed danner R. F. et Højland, som i
Lighed med de fleste af Norges
Vestlandsdistrikter er søndersplittet af dybe og trange
Fjorde og Dalfører, en Undtagelse herfra
danner alene Jæderen med sit lave, flade Land og
sin aabne, ubeskyttede Kyst. Fylkets nordlige
Del udgøres af Ryfylke, der i sit østlige Parti
danner en udstrakt og til Dels højtliggende
Fjeldmark, hvor der findes c. 26 km² evig Is
og Sne. Af Fjelde i dette Afsnit kan mærkes
Vasdalseggen (1657 m), Mælen (1600 m),
Skavlen (1575 m), Snenuten (1606 m), Napen (1349
m), Vinjenuten (1092 m), Blaafjeld, Nordre
Lysekammen (1324 m), Brennerknuten (1150 m),
Tednuten (1120 m). De højeste Fjelde i dette
Afsnit ligger langs Fylkets Østgrænse, medens
Fjeldene i Ryfylkes nedre Del paa Halvøen
mellem Boknfjord og Bømmelfjord er lavere,
som Døldarheia (750 m), Hodnefjeld (615 m),
Hvalhesten (625 m). I Fylkets søndre Del
strækker sig i Ø. Dalenes nøgne og øde Fjeldheier,
sammenhængende med Ryfylkes Højland;
Fjeldene hæver sig her i den sydøstre Del til en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>