Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rogaland (Fylke) - Rogasen - Rogate - Rogatica - Rogatio - Rogatschev - Roger I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højde af 800—1000 m. Bynuten (665 m),
Ogndalsnibben (458 m) m. fl. V. f. Dalene strækker
sig Jæderens ejendommelige Sletteland med en
Længde af c. 55 km og en Bredde af 10—12 km.
Af de til Fylket hørende Øer er de største:
Karmø (176 km2), Store Boken (36 km2), Ombø
(58 km2), Randø (17 km2), Finnø (25 km2),
Rennesø (40 km2), Egerø (20 km2) m. fl. Fylkets
sydligste Kyst langs Jæderen er ved sin Mangel
paa Havne farlig for Søfarende. Den eneste
Fjord af Bet. er den hist. kendte Hafrsfjord
paa Jæderens nordlige Del. I den nordlige Del
af Fylket udgaar der mange Arme fra den
mægtige Boknfjord; af disse er de betydeligste
Gandefjord, Høgsfjord med Lysefjord,
Aardalsfjord, Jøsenfjord, Erfjord, Sandsfjord med
Hylsfjord cg Saudefjord, Vindefjord, Yskefjord,
Vassfjord, Stangsfjord, Hervikfjord,
Skjøldefjord med Grindefjord, Førdefjord m. fl. Langs
Fylkets hele Kyst gaar ud i Havet den
saakaldte norske Rende i en Bredde af 50—80 km.
Fylkets Vasdrag er som Regel ikke
betydelige; de vigtigste er Sireaaen, som for øvrigt
væsentlig tilhører Vest Agder Fylke,
Suledalslaagen, Bjerkreimsaaen, Sogndalselven, Figgja,
Aardalselven, Storelven m. fl. Bl. de talrige
Indsøer er de betydeligste Suledals vand (29 km2),
Lunde vand (23,8 km2), Svilandsvand (12,3 km2),
Orrevand paa Jæderen (11,6 km2), Ørsdalsvand
(11,4 km2) og Lyngevand (10,8 km2).
Fylket hører til de tættest befolkede i Norge.
Naar Byerne og deres nærmeste Omegn
undtages, er den tætteste Bebyggelse paa Jæderen,
enkelte af Øerne og den nedre Del af
Dalførene. Hovednæringsvejen er Jordbrug, som til
Dels staar meget højt. Opdyrkning af nyt Land,
bl. a. ved Opdæmning, finder stadig Sted.
Skovdriften er, sammenlignet med andre
Landsdele, af liden Betydning; derimod
har Skovplantningssagen spillet en stor Rolle
i dette Fylke, hvor der allerede 1860
foretoges store Skovplantninger paa Jæderen,
og hvor Norges første større Planteskole for
Skovtræer anlagdes 1868 ved Sandnes.
Kreaturholdet er betydeligt, og særlig spiller
Faareavlen en stor Rolle. For Hesteavlens Vedk. har
man mere og mere lagt Avlen over til den rene
Vestlandshest, idet der i de senere Aar er købt
fl. gode Hingste fra Nordfjord og Sunnmøre.
R. F. vælger 5 Repræsentanter til Stortinget
fra Landdistrikterne>. Byerne i Vest-Agder og
R., Flekkefjord, Haugesund, Kristiansand,
Mandal og Stavanger vælger tilsammen 4
Repræsentanter.
Kommunikationerne maa siges at være gode,
idet næsten alle Fylkets Herreder ved Jernbane
ell. regelmæssig Dampskibsfart staar i
Forbindelse med det vigtige Handelssted, Stavanger
By. Af stor Bet. er
Stavanger—Flekkefjord-Banen, som med Tiden vil blive knyttet sammen
med Sørlands-Banen, hvorved Fylket kommer
i direkte Jernbaneforbindelse med Østlandet.
Banen giver Overskud. Langs Fylkets Kyster
er der regelmæssig Dampskibsforbindelse;
endvidere findes et stort Antal Hoved- og
Bygdeveje med Automobilruter. Ved Udgangen af
1920 var der 630,5 km Hovedveje, 1327 km
Bygdeveje og 55 km gammel Ridevej i Fylket.
Telegraf- og Telefonnettet er meget udviklet.
Telegraflinien Stavanger—Egersund er 67,2 km,
Telegraf- og Telefonliniernes samlede Længde
1920 var 217,7 km. Hertil kommer Telefonlinien
Stavanger—Oslo, som blev færdig 1916.
Rigstelefon- og Telegrafstationer findes paa 15
Steder, anlagt 1917—20. Det stavangerske
Dampskibsselskab underholder Forbindelse med de
fleste Herreder i Ryfylkes Fjorddistrikter,
medens Distrikterne omkr. Karmsund væsentlig
trafikeres fra Haugesund. Turisttrafikken er ikke
betydelig.
R. F. var ogsaa i Middelalderen dette Fylkes
Navn. Det ældste Navn var R., som i 13. Aarh.
afløstes af Rygjafylki. Bl. Norges Fylker kan
R. fremvise det største Antal af Minder fra
forhistorisk Tid. Bl. hist. Steder er særlig kendt
Hafrsfjord, hvor Kong Harald Haarfagre 872
overvandt Smaakongerne i det sydvestlige
Norge. Lige i Nærheden ligger Sole, hvor
Høvdingen Erling Skjalgsøn havde sit Sæde.
Antagen Formue for Fylkets Herreder var 1923
288 Mill. Kr og Indfægt 62 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Boye Strøm,
»Stavanger Amt« [Oslo 1888]; »By og Bygd i
Stavanger Amt«. Fotografier af Wilse med Tekst
af Prof. Kielland.
Ryfylke—Karmøi—Jæderen [Stavanger 1915]).
M. H.
Rogasen, se Rogozno.
Rogate (lat.: »beder«), femte Søndag efter
Paaske, benævnt saaledes efter Dagens Introitus
Joh. 16, 24 b.
A. Th. J.
Rogatica [råga’titsa], Rogatitza, tyrkisk
Tchélébi-Bazar, By i jugoslavisk Dept
Sarajevo, Bosnien, ligger paa højre Bred af
Rakitnitza, 45 km Ø. f. Sarajevo. 3000 Indb.,
der for største Delen er Muhammedanere. R.’s
Omegn er en frugtbar Slette, der er kendt for
sin Heste- og Kvægavl samt for sine talrige
Oldtidslevninger.
(H. P. S.). N. H. J.
Rogatio (lat.), Lovforslag. Ordets
Grundbetydning er »Spørgsmaal«, idet nemlig hos
Romerne Forhandlingerne om et Lovforslag
førtes under den Form, at den præsiderende
Embedsmand forelagde Folkeforsamlingen det
Spørgsmaal, om den ønskede den paagældende
Lovbestemmelse indført (velitis jubeatis,
Quirites?). Forslagets Tekst maatte bekendtgøres
(promulgeres) samtidig med, at Forsamlingen
indvarsledes, d. e. med en Frist af 17 Dage, og
Ændringsforslag tilstedtes ikke.
H. H. R.
Rogatschev [raga’t∫æf], By i storruss. Guv.
Homel (Gomel), ligger paa højre Bred af
Dnjepr, 96 km S. f. Mohilev. 12000 Indb.,
hvoraf henimod Halvdelen er Jøder. R. har
Garverier, Ølbryggerier og Oliemøller og driver en
Del Handel samt Flodtransport af Korn, Frugt
og Træ. Den er en meget gammel By, som
antages at have spillet en Rolle før
Kristendommens Indførelse; den omtales først i 12. Aarh.
og kom senere under Polen, hvorefter den lige
til 1772 uafbrudt var et Tvistens Æble mellem
denne Stat og Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.
Roger I [fr. rå’зe], Greve af Sicilien
(1060—1101), d. 1101, Tancred af Hauteville’s
yngste Søn, kom til Italien 1058 og erobrede
1060—91 Sicilien fra Araberne. Han var sin
Broder Robert Guiscard’s Lensmand som Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
