Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rogier, Charles - Rogliano - Rogn (Fiskenes Æg) - Rogn (se Røn) - Rognkjækse - Rognsten - Rogozno - Rogstad, Anna Georgine - Rohan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oktbr 1852 tilbage, fordi han ikke vilde
indskrænke Trykkefriheden af Hensyn til
Napoleon III. Efter 1864 var han paa ny
Oppositionens Leder imod det klerikale Ministerium,
indtil han Novbr 1857 anden Gang blev
Førsteminister, i de første 4 Aar som Indenrigs-, fra
Oktbr 1861 som Udenrigsminister indtil
Udgangen af Aaret 1867. Han havde vigtig Del i at
tilvejebringe et godt Forhold saavel til
Frankrig som til Nederlandene; sluttede 1861 en
Handelspagt med Frankrig, hvorved ogsaa det
belgiske Eftertryk bortfaldt, og fik 1863
Schelde-Tolden afskaffet. Han fremmede Frihandelens
Gennemførelse og Antwerpens Befæstning,
hvilket 1863 kostede ham Pladsen som
Provinsens Repræsentant i andet Kammer (siden
1843). Han blev dog snart valgt i Tournay og
sad for denne Kreds indtil sin Død i Kamret
som en af det liberale Partis bedste Mænd. Ved
Belgiens 50-Aars-Fest 1880 blev han stærkt
hyldet, og hans Død vakte alm. Sorg. 1898 rejstes
et Mindesmærke for ham i Bryssel. R. har
ogsaa (1860) forfattet den belg. Nationalsang: La
nouvelle brabançonne. (Litt.: Th. Juste,
Ch. R. [Bryssel 1880]; Descailles, Ch. R.
[4 Bd, Bryssel 1893—98]).
E. E.
Rogliano [ro’ljano], By i Syditalien, Prov.
Cosenza, ligger 13 km SSØ. f. Cosenza paa den
sydvestlige Skraaning af Sila-Bjergene og
driver bet. Vin- og Olivenavl. (1911) 6050 Indb.
C. A.
Rogn er et alm. Navn for Fiskenes Æg;
Æggestokkene kaldes ofte Rognsække, de
enkelte Æg Rognkorn, og Rognfisken
er det samme som Hunfisken.
Ad. J.
Rogn (norsk), se Røn.
Rognkjækse (gammelnordisk:
Hrognkellse) er det norske Navn for den alm.
Stenbider (Cyclopterus lumpus).
Ad. J.
Rognsten, se Oolit.
Rogozno [rå’gåznå], tysk Rogäsen, By i
polsk Vojvodi Poznan, 38 km N. f. Poznan, ved
venstre Bred af R.-Sø, (1921) 5544 Indb.
Amtsret, Gymnasium, Cigarfabrik, Bryggeri,
Kornhandel.
N. H. J.
Rogstad [’rågsta], Anna Georgine,
norsk Lærerinde, f. i Nordre Land 26. Juli 1854.
1873 blev hun Folkeskolelærerinde i Trondhjem,
1877 ved Grünerløkkens Skole i Oslo, og 1909—23
var hun Bestyrer af Oslo kommunale
Fortsættelsesskole for Piger. Mangeaarig Formand i
Oslo Lærerindeforening og Standens
Repræsentant i Skolestyret, 1913—19 Formand i Norges
Lærerindeforbund. Frk. R. har virket meget for
Bedring af sine Fagfællers materielle Kaar og
har deltaget i de norske Kvinders politiske
Arbejde som en af Stifterne af
Landskvindestemmeretsforeningen og Medlem af Bestyrelsen for
Norsk Kvindesagsforening. Fra 1907 var hun i
nogle Aar Medlem af Oslo Kommunestyre, og
1909 deltog hun i Stiftelsen af det »frisindede
Venstre«. Valgt som Suppleant til Stortinget fra
Gamle Akers Kreds i Oslo for Perioden
1910—12 mødte hun som den første Kvinde paa
Tinget Foraaret 1911 og fra Febr 1912 efter
Generalkrigskommissær Bratlie’s Udnævnelse til
Statsminister. Senere (Jan. 1917) sluttede hun
sig imidlertid til Det norske Arbejderparti.
Frk. R. har udgivet »De 7 Skoleaar. Praktisk
Vejledning for Norsk-Undervisningen« (3 Bd,
1895—97; ny Udg.) m. fl. Lærebøger, særlig i
Norsk.
Wt. K.
Rohan [rå’ã], fr. fyrstelig Slægt,
nedstammende fra de gl. Konger og Hertuger i
Bretagne, har Navn efter den lille By Rohan i
Dept Morbihan. Fra sin Oprindelse indtil
Revolutionen ejede
Slægten
Grevskabet
Porrhoët,
Hertugdømmet Rohan og
Fyrstendømmet
Guemenée.
Besvogret med de
ypperste
regerende Huse i
Europa har
Slægten fortsat
sig til vore
Dage i Linien
R.-Guemenée-Rochefort,
bosat og
anerkendt med
fyrstelig Rang i
Østerrig.
Linien R.-Soubise uddøde 1787. Linien
R.-Gié uddøde 1638. Den hertugelige fr. Familie
R.-Chabot stammer paa Spindesiden fra ndf.
omtalte Henri de R.
Som Stamfader til Slægten nævnes Grev
Guethenoe af Porrhoët (død 1046), yngre Søn af
Huset Bretagne, hvis Efterkommer Alain I 1128
antog Titelen Vicomte af R.
Under Karl IX blev Landskabet Guemenée
ophøjet til Fyrstendømme 1570 for Louis R. VI.
Hans Søn Louis de R.-Guemenée blev
1588 udnævnt af Henrik III til Hertug af
Montbazon; hans Sønnesønssøn var Louis, Prins
af R.-Guemenée, født 1635, henrettet 1674,
smuk og udsvævende. Han faldt i Unaade hos
Ludvig XIV og vilde til Hævn overlade
Hollænderne Quillebœuf, men Hollænderne røbede det
til Ludvig XIV, der lod R. henrette.
Louis-René-Eduard, Prins af R.-Guemenée
(1735—1803), Fyrstærkebiskop af Strasbourg og
Kardinal, blev indviklet i den berygtede
Halsbaandsskandale og afskediget fra sit Embede
1785. — Victor-Louis-Mériadec, Prins
af R.-Guemenée, Hertug af Montbazon og
Bouillon (1766—1846), østerr. Feltmarskal, var den
sidste Ætling i lige Linie. Han døde barnløs,
men hans Arvinger blev Sønnerne af en yngre
Gren af Linien R.-Guemenée, den saakaldte
Linie R.-Rochefort, der var adopteret af
hans Fader 1833. Overhoved for Slægten
R.-Guemenée-Rochefort, bosat i Böhmen,
blev saaledes
Camille-Philippe-Joseph-Idesbald, Hertug af R.-Guemenée-Rochefort
og Hertug af Montbazon og Bouillon (1800—92).
Slægtens Overhoved er nu Prins Alain, født 26.
Juli 1893.
Linien R. Gié, der fremgik af Linien
R.-Guemenée, blev stiftet af Pierre de R. de
Gié, Maréchal af Frankrig, Frants I’s
Opdrager (1453—1513); han spillede en betydelig
politisk Rolle under Ludvig XII. Hans Sønnesønssøn
 |
| H. de Rohan. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
