Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohan - Rohde, Erwin - Rohde, Johan Gudmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
René II (1550—86), ivrig Hugenot, ægtede 1575
Catherine de Parthenay (død 1631) berømt for
sine Vers, Arving til Huset Soubise. Hun
forsvarede tappert la Rochelle og blev fanget ved
Byens Fald 1628. Deres Søn var Henri de
R., Hertug af R., f. paa Slottet Blain i Bretagne
25. Apr. 1579, d. paa Abbediet Königsfeld 13.
Apr. 1638. Han lærte Krigskunsten under
Henrik IV, besøgte Italien, Tyskland, Holland og
England og skrev herom en Rejsebeskrivelse,
trykt i Amsterdam 1646. 1603 udnævnte
Henrik XV ham til Hertug af R. 1605 ægtede han
Sully’s Datter Marguerite de Béthune. Efter
Henrik IV’s Mord blev R. Hugenotternes Fører
og virkede for en Forening af alle Hugenotter
under en fælles Politik. 1615—1616 var han
Condé’s Forbundsfælle overfor Marie af Medici.
Da den kat. Tro blev genindført i Béarn,
raadede R. de Reformerte til Besindighed; men da
Krig blev uundgaaelig, stillede han sig 1621 i
Spidsen for Hugenotterne sammen med sin
Broder Hertug Benjamin af Soubise. Han
befæstede Guienne’s Stæder og holdt urokkelig
Fæstningen Montauban. Da Soubise blev
overvunden i Poitou af de kongeligsindede, trak R.
sig tilbage til Cevennerne og førte herfra
Kampen saa kraftig, at Kongen sluttede Fred og
bekræftede det nantiske Edikt Oktbr 1623. Da
Regeringen imidlertid ikke overholdt
Religionsfreden, førte R. paa ny Hugenotterne til Kamp,
men opnaaede denne Gang kun en
Vaabenhvile 1626. 1627 maatte han atter gribe til
Vaaben som Hugenotternes Fører mod
Richelieu’s Magtstræben. Selv kæmpede R. heldig i
Languedoc og Cevennerne, men Richelieu
indtog la Rochelle. Efter Byens Fald traadte R. i
Forbindelse med Spanierne, men kunde ikke
bringe sin Sag paa Fode og underskrev Freden
i Alais 27. Juni 1629. R. trak sig derpaa
tilbage til Venezia, hvor Venetianerne udnævnte
ham til deres General; her skrev han sine
Memoirer (trykt 1646), i Padova skrev han derpaa:
Le parfait Capitaine og i Baden: Traité du
gouvernement des Treize Cantons. 1635 blev
han kaldt hjem af Richelieu og fik Anførselen
over en stor Styrke i Kampen mod Østerrig.
Da R. 1636 af Indbyggerne blev tvunget til at
rømme Graubünden, som han havde besat, blev
han kaldt tilbage og faldt i Unaade. Men i St f.
efter Richelieu’s Ønske at drage til Venezia
rejste R. til Genève og drog derfra til Hertug
Bernhard af Weimar, der laa i Lejr ved
Rhinen. Richelieu frygtede Foreningen mellem de
to protestantiske Hærførere, men 28. Febr 1638
blev R. dødelig saaret i Slaget ved Rheinfelden
og døde 13. Apr. Med sin Hustru Marguerite
havde R. 9 Børn, men kun Datteren Marguerite
overlevede ham. Hun ægtede 1645 Henri de
Chabot, hvem hun bragte Arven efter Henri R.
og som derefter antog Navnet R.-Chabot.
(Litt.: H. de Rohan, Mémoires [1629];
Schybergson, Henri de R. [Paris 1880];
Lagarde, Le Duc de Rohan [1884];
Langel, Henri de R. [Paris 1889]; Veraguth,
»Herzog R. und seine Mission in Graubünden«
[Bern 1894]; Pieth, »Die Feldzüge des
Herzogs R. in Veltlin und in Graubünden« [1905]).
(J. L.). H. J-n.
Rohde [’ro.də], Erwin, tysk Filolog, f. i
Hamburg 9. Oktbr 1845, d. i Heidelberg 11. Jan. 1898.
Efter 1869 at have taget Doktorgraden holdt
han fra 1870 Forelæsninger i Kiel, kom 1876
som Prof. til Jena, 1878 til Tübingen, 1886 til
Leipzig og s. A. til Heidelberg, hvor han
virkede til sin Død. Hans Hovedværker er »Der
griechische Roman« (1876; 2. Opl. 1900), hvor
han med stor Grundighed og Aandfuldhed
undersøger en hidtil mindre paaagtet
Litteraturgren og eftersporer dens Rødder i den ældre
gr. Litt., og »Psyche« (1890—94; 4. Opl. 1907),
som ved sine skarpsindige Undersøgelser over
Grækernes Sjæledyrkelse og Udødelighedstro
har bidraget til at kaste nyt Lys over vigtige
Dele af den gr. Religionshistorie. (Hans talrige
mindre Afh. er samlede i »Kleine Schriften«
(2 Bd: 1901). I sin Ungdom var han en nær
Ven af F. Nietzsche, men senere kom det til et
Brud imellem dem, I 2. Bd af Nietzsche’s
Brevveksling findes de Breve, som er blevne
vekslede mellem R. og Nietzsche. (Litt.: O.
Crusius, »E. R.« [Tübingen og Leipzig 1902]).
H. H. R.
Rohde [’ro.ðə], Johan Gudmann, dansk
Maler, f. i Randers 1. Nov. 1856. Først efter at han
var bleven Student og var kommen saa vidt ind
paa det medicinske Studium, at han kunde
aftjene sin Værnepligt som Underlæge i Marinen,
bestemte han sig til at vie sig til Kunsten; han
blev forberedt af C. F. Andersen, gik et Aar
paa Akademiet og arbejdede fra 1882 en Tid
paa den af Krøyer, Schwartz og Tuxen ledede
Studieskole. I 1887 var han i Frankrig og
Spanien; Aaret efter debuterede han paa
Charlottenborg med »En Beværtningshave i
Udkanten af Kbhvn« og udstillede 1890 smst.
»Kirkegang paa dem jydske Hede«. 1891 var han med
at stifte »Den fri Udstilling«, hvor han siden
den Tid de fleste Aar har været fyldig
repræsenteret. Sine Motiver har han for en stor Del
hentet fra mindre Købstæder, som Ribe, og
disses nærmeste Omgivelser, andre fra Italien,
hvor han, der 1892 foretog sin anden
Udenlandsrejse, bl. a. til Holland, gentagne Gange
har opholdt sig i længere Tid; i de senere Aar
har han malet Kanalpartier o. s. v. fra Kbhvn.
Paa Kunstmuseet er han repræsenteret ved to af
sine tidlige Arbejder, »Vinteraften i Ribe« og
»Sommerdag ved Karup Aa«. Ikke alene som
Maler, men ogsaa som Litograf har R. ydet
noget fremragende, særlig i de store Blade
»Brændehuggeren og Døden« efter Millet,
»Bethesda Dam« efter J. Skovgaard og »Min
Søsters Portræt« efter V. Hammershøj, samt
Originallitografier som »Parti fra Tønning«,
»Den gamle Voldmølle« og Portrætterne af J.
F. Willumsen, og Verkade. Han har senere en
Aarrække virket som Lærer ved »Kunstnernes
Studieskole«. Mellem hans senere Hovedværker
kan nævnes Portrætter af Forfatteren Henrik
Pontoppidan, Malerne Zahrtmann (Sthlm’s
Galeri) og Willumsen (Göteborg) og af hans
Moder (Kunstmus.). Sine Friluftsmotiver har
han som hidtil valgt dels i danske Byer, særlig
Ribe, Randers og Christianshavn, dels i Italien,
hvor han jævnlig gør længere Studieophold ikke
alene i Venedig og Rom, men ogsaa i Byer, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
