Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohde, Johan Gudmann - Rohde, Niels Frederik Martin - Rohden, Franz von - Rohden, Johann Martin von - Rohilkand - Rohitsch - Rohlfs, Gerhard - Rohl-Smith - Rohrbach, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger de sædvanlige Rejseruter fjernt. R. hører
til dem af danske Malere, der med størst Iver
og mest fremragende Talent og Dygtighed har
dyrket Kunstindustrien; mange af de Møbler,
Smykker o. s. v., hvortil han har givet
Tegningerne, og hvis Udførelse han har ledet, har ved
deres Selvstændighed og Finhed i Stilen vakt
stor Opmærksomhed baade ude og hjemme,
navnlig paa en større samlet Udstilling i
Kunstindustrimuseet 1908 og i Berlin 1910. 1914 blev
R. Medlem af Akademiraadet.
(S. M.). P. J.
Rohde [’ro.ðə], Niels Frederik Martin,
dansk Landskabsmaler, f. i Kbhvn 27. Maj 1816,
d. smst. 14. Juli 1886. Paa Akademiet
studerede R. 1831—34 og malede samtidig under
J. L. Lund, H. Buntzen og Købke; 1835
debuterede han paa Charlottenborg som
Landskabsmaler og vandt efterhaanden som saadan en
ikke ringe Popularitet. Staten erhvervede fire
af hans Arbejder, men intet af dem er nu
ophængt paa Kunstmuseet; Kunstforeningen
bortloddede omtr. en Snes af dem. Hans Specialitet
var Vinterbilleder med Staffage; ikke faa af
hans Arbejder er dog udførte over Motiver fra
de Rejser, han med offentlig Understøttelse
foretog til Syden, og stærkt prægede af tysk
Paavirkning. I sine senere Aar malede han en
Mængde, undertiden ret virkningsfulde
Akvareller.
(S. M.). P. J.
Rohden [’ro.dən], Franz von, tysk Maler,
1855—1904, Elev af Faderen, Martin R.,
paavirket af Nazarenerne, har malet Fresker,
Altertavler (Hellig Familie, i Münchens Ny
Pinakotek) og Portrætter (Dameportræt, i
Berlins Nationalgaleri) etc.
A. Hk.
Rohden [’ro.dən] (Roden) Johann Martin
von, tysk Maler, 1778—1868, uddannet i Rom,
fra 1827 en kort Tid knyttet til Kassel som
Hofmaler, men derefter atter virkende i Rom,
malede især ital. Landskaber (Kampagnen,
Sabinerbjergene etc.). Ved sin Behandling af Lys
og Luft staar ham ret ensom i Tiden, men nær
op ad Nutidens Tendenser; derfor ogsaa i senere
Tid draget stærkt frem af Forglemmelsen.
A. Hk.
Rohilkand, Division under de indobritiske
United Provinces, begrænses mod SV. af
Ganges, mod NØ. af Himalaja. 28186 km2 med
(1911) 5650518 Indb., hvoraf 4,1 Mill. Hinduer,
1,4 Mill. Muhammedanere. Landet er en
frugtbar Slette, der frembringer Hvede, Ris og fl.
Kornsorter, Sukker, Bomuld, Opium, Oliefrø,
Indigo o. s. v. Navnet stammer fra Rohillaerne,
en afghansk Stamme, der indvandrede i Beg. af
18. Aarh.
M. V.
Rohitsch [’ro.hit∫], Badested i Steiermark
(Østerrig) tæt ved Jernbanestationen
Pöltschach. Det ligger i en Bjergdal 228 m o. H.
og har talrige kolde alkalisk-salinske Kilder,
hvis Vand benyttes baade til Drikke- og
Badekure. Det søges mod kronisk Mavekatarr,
Dyspepsi, Fedme, Gigt, Nyregrus.
Luftvejskatarrer. Sæson fra Beg. af Maj til Slutn. af
Septbr.
(Lp. M.). E. F.
Rohlfs [ro.lfs], Gerhard, tysk
Afrikarejsende, f. 14. Apr. 1832 i Vegesack, d. 2. Juni
1896 i Rüngsdorf. Efter at have kæmpet mod
Danmark 1849—50 og deltaget i Slaget ved
Isted studerede han Medicin ved forsk. tyske
Univ., gik som Læge i Fremmedlegionen til
Algérie 1855, hvor han blev fortrolig med det
arab. Sprog og muhammedanske Sæder og
Skikke, rejste derefter til Marokko og foretog
derpaa 1862—64 vigtige Rejser til Oaser S. f.
Marokko og Algérie; han blev saaledes bl. a.
den første, som har givet Beskrivelse og Kort
af Oasen: Tuat; saaret i et Overfald af indfødte,
fortsattes Rejsen, og over Ghadames og Tripolis
vendte han 1865 tilbage til Europa. Kort derpaa
tiltraadte han fra Tripolis en stor Rejse
(1865—67) gennem Sahara til Tsad-Søen,
gennemrejste Bornu, i hvis Hovedstad Kuka han
opholdt sig 5 Maaneder (1866), og Sokoto, naaede
Binuë-Floden og kom ad den og Niger-Floden
til Rabba, hvorfra han gennem Joruba rejste
til Lagos ved Guinea-Kysten og hjem over
Liverpool. Kort efter Hjemkomsten ledsagede
han den eng. Ekspedition under General Napier
til Abessinien og foretog derpaa en Rejse i
Kyrenaika og til Oasen Siwah, hvorfra han
vendte hjem 1870. Efter Opfordring af Kediven
førte han 1873—74 en Ekspedition, hvori fl. tyske
Videnskabsmænd deltog, gennem den Libyske
Ørken til Oasen Siwah. Efter et Ophold i de
Forenede Stater stilledes han, 1876 i Spidsen for
en Ekspedition, hvori Naturforskeren Stecker
deltog, for at overbringe Sultanen af Wadai
Gaver fra den tyske Kejser. Paa denne Rejse
drog R. fra Murzuk Ø. paa og naaede Oasen
Kufra — denne Oase, der ikke tidligere var
besøgt af Europæere, var det ikke lykkedes
ham at naa paa en tidligere Rejse — men her
blev Ekspeditionen overfalden og maatte vende
tilbage til Kysten ved Bengazi. 1880 rejste R.,
ledsaget af Stecker, til Abessinien for at
overbringe Negus et Brev fra den tyske Kejser. 1885
udnævntes han til Generalkonsul i Sansibar, en
Stilling, han kun beklædte i kort Tid for at
tage Ophold i Tyskland til sin Død. R., der
hædredes af fl. geografiske Selskaber med
(Medailler m. m., er, foruden af Afhandlinger i
Fagskrifter, Forf. af en Rk. Rejsebeskrivelser
m. m.: »Reise durch Marokko« (4. Udg., 1868),
»Reise durch Nordafrika 1865—67« (i
Ergänzungshefte af »Peterm. Mitteil.«, 1868 og 1873),
»Im Auftrag d. Königs v. Preussen mit dem
englischen Expeditionskorps in Abessinien«
(1869), »Land und Volk in Afrika« (1870), »Von
Tripolis nach Alexandrien« (1871), »Mein erster
Aufenthalt in Marokko« (1873), »Quer durch
Afrika« (1874), »Drei Monate in der Libyschen
Wüste« (1875), »Beiträge zur Entdeckung und
Erforschung Afrikas, Berichte aus den Jahren
1870—75« (1876) og »Neue Beiträge« (1881);
»Reise von Tripolis nach der Oase Kufra« (1881),
»Meine Mission nach Abessinien« (1883), »Angra
Pequena« (1884), Quid novi ex Africa? (1886).
(O. I.). C. A.
Rohl-Smith [dansk ’ro’l-’smit, eng.
’rou£-smiþ], se Smith, C. V. D. R.
Rohrbach [’ro.rbak], Paul, tysk politisk
Forf., f. 29. Juni 1869 i Irgen, Lifland,
studerede i Dorpat, Berlin og Strasbourg, var først
Teolog og har udgivet Skr vedrørende
Evangelieforskningen, men fik sit egl. Speciale paa
et helt andet Felt: Tysklands Kolonipolitik.
Han foretog 1897—1902 Rejser i Rusland,
Persien og Tyrkiet, senere Rejser i Afrika og
Østasien, blev 1908 Docent i Kolonialøkonomi ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>