Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Paven, der kom til at staa som Byens
første Mand. Tidlig begyndte da ogsaa
Kirkebygninger at rejse sig; omtr. 350 byggedes den
ældste Peters-Kirke. Da Templerne ikke mere
benyttedes ell. forfaldt, begyndte man ogsaa at
tage Materialet til Kirkerne derfra; især var
det meget alm., at Søjlerne fra de antikke
Templer blev benyttede til Kirkerne. Paa den Maade
fremskyndedes Templernes Forfald, men paa
den anden Side blev dog de anvendte
Materialer reddede fra Ødelæggelsen, hvilket
maaske ellers ikke var blevet Tilfældet.
Ogsaa Pavens verdslige Magt over R. var i
Tiltagende og fik en stærk Støtte ved Pipin den
Lille’s og Karl den Store’s Landoverdragelser;
om den byzantinske Kejsers Overherredømme
var der nu ikke længere Tale. Til R. søgte Karl
den Store for at krones til Kejser af Paven
(800), og saaledes opfriskedes ogsaa Mindet om
R. som Kejserstaden. Men Usikkerheden var
stor; 846 trængte Saracenerne frem til R.’s
Porte og plyndrede Peters-Kirken og
Pauls-Kirken, som laa uden for Murene. Dette gav
Afledning til, at Pave Leo IV inddrog Egnen
omkr. Peters-Kirken og Vatikanerhøjen under
R. og byggede en Mur omkr. den ny Bydel, som
efter ham kaldtes den leoninske Stad
(Città Leonina) og blev det stærkest befæstede
Parti af R. Under de flg. Paver sank dog
Pavemagtens Anseelse i høj Grad, og de verdslige
Stormænd spillede Herrer i R. Otto den Store
modtog 962 Kejserkronen af Paven og søgte nu
at tilrive sig Magten over R., og de flg. tyske
Konger drog ligeledes til R. for at krones
til Kejsere og for at gøre sig til Herrer
over den hellige Stad. Det var nu Kejserne
og den romerske Adel, der stredes om
Magten i R. Gregor VII søgte paa ny at hæve
Pavemagten, men Henrik IV erobrede R. med
Undtagelse af Engelsborg, hvor Paven holdt sig
indesluttet. Han blev befriet af
Normannerfyrsten Robert Guiscard, men ved den
Lejlighed gik hele den sydlige Del af Byen op i Luer
(1084) og laa fra nu af i lang Tid næsten
øde.
I den flg. Tid fortsattes Kampene i R. De
forsk. Adelsslægter, Colonna, Frangipani,
Orsini o. a. stredes om Pavevalgene. De gjorde
mange af Oldtidsbygningerne i R., Colosseum,
Teatrene, Triumfbuerne, Kejserpaladserne,
Augustus’ Mausoleum o. s. v., til befæstede
Borge, hvorfra de fejdede imod hverandre og mod
Paverne. Nu rejste ogsaa den rom.
Borgerstand sig og forlangte Genoprettelsen af en
Republik efter Oldtidens Mønster (1143). Den fik
til Leder Arnold af Brescia, som i Beg. havde
Heldet med sig, men til sidst bukkede under
for Kejser og Pave (1155). Stormændene
høstede dog den meste Fordel, og Byens Styrelse
overlodes en Adelsmand med Titel af Senator.
Kraftige Paver som Alexander III (1159—81)
og Innocens III (1198—1216) udvidede dog atter
Pavestolens Magt, og Gregor IX lod 1238 en
Mængde adelige Borge, som var opførte i de
antikke Bygninger, nedrive. En lgn.
Ødelæggelse foretoges 1257 af Senatoren Brancaleone.
Men samtidig med, at Oldtidens Mindesmærker
svandt hen, fik Paverne dog opført en hel Del
Kirker; i Beg. af 13. Aarh. grundlagdes
Vatikanet som Pavernes Residens. Men da
Bonifacius VIII 1303 var bukket under for Slægten
Colonna, og da Clemens V 1309 tog Bolig i
Avignon, begyndte der igen en Nedgangens Tid
for R. Slægtsfejderne tog til; men da Cola di
Rienzi 1347 tog Magten under republikanske
Former og støttende sig til Oldtidens
Traditioner, forenede Adelsslægterne sig imod ham og
styrtede ham.
Pavernes Tilbagekomst (1377) bragte atter
bedre Forhold til Veje. Først var der dog i
nogen Tid Modpaver at bekæmpe og Konciler, mod
hvilke Paverne; maatte hævde deres Myndighed,
men Pavernes Sejr kom R. til gode. Med
Nikolaus V (1447—55), som gav Befolkningen i R.
Selvstyrelse og planlagde store
Byggeforetagender i Byen, holdt Renaissanicens Aand sit
Indtog i R. Sixtus (IV (1471—84) ofrede meget paa
R.’s Udsmykning. Han udvidede Gaderne og
opførte talrige Kirker; ogsaa det sixtinske Kapel
skyldes ham. Ogsaa Alexander VI (1492—1503)
lod udføre betydelige Arbejder i R. Endnu mere
skylder R. dog Julius II (1503—13) og Leo X
(1513—21). De indkaldte Italiens største
Kunstnere, Bramante, Michelangelo og Rafael, og
gav dem store Opgaven at udføre. Arbejdet paa
Pelers-Kirkens Ombygning blev paabegyndt,
men det varede rigtignok over 100 Aar, inden
den blev færdig, I Vatikanet fandt der store
Udvidelser Sted; Michelangelo malede
Loftsmalerierne i det sixtinske Kapel, og Rafael
smykkede Stanzerne og Loggierne med sine
Malerier. Rundt om i Byen rejste der sig stolte
Paladser. I een Henseende maa man dog
beklage, hvad der dengang skete: trods al deres
Begejstring for Oldtiden manglede
Renaisssancens Mænd Pietet for dens Mindesmærker. Man
betænkte sig ikke paa at tage Stenene til de
Pragtbygninger, der skulde opføres, fra de gl.
Ruiner; især Colosseum maatte afgive store
Mængder af sit fortræffelige Byggemateriale.
De største Ødelæggelser af Oldtidsbygningerne
i R. har netop fundet Sted i denne Tid.
Det stærke Liv, som rørte sig i R., fik en
brat Afbrydelse, da den kejserlige Hær
stormede og erobrede Byen 1527. Den paafølgende
Plyndring (Sacco di Roma) var ikke mindre
frygtelig end de, som var foretagne af
Folkevandringernes Barbarer. Pest og Hungersnød
fulgte efter, og Indbyggertallet sank i en
overordentlig Grad. Da Karl V 1536 skulde holde
sit Indtog i R., anlagde man til hans Ære en
bred Gade tværs gennem de Dele af Byen, hvor
de fleste antikke Bygninger stod, og mange af
dem blev derved helt ødelagte. Snart bedredes
Tiderne igen, og i Midten og Slutn. af 16. Aarh.
tog Paverne igen fat paa store
Byggeforetagender. Især indlagde Sixtus V (1585—90) sig stor
Fortjeneste af R.’s Udvikling. Han gav Byen et
helt andet Udseende, anlagde lige og brede
Gader, især i den nordøstlige Del af Byen, som
længe havde været ubeboet, fuldførte
Peters-Kirkens Kuppel, opførte den store Vandledning
Acqua felice, udryddede Røvere og indførte
ordnede Retstilstande. Men heller ikke han
respekterede Oldtidens Mindesmærker. Takket
være de kraftige, men ikke meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
