Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma) - Rom, Konge af - Rom (Drik) - Rom, Niels Christian - Roma - Romafarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirkeligsindede Paver i Aarh.’s Beg. havde Paverne nu
faaet sig en verdslig Magtstilling som Herrer
over R. og Kirkestaten, men nu anvendte de
dog mest deres Magt i Kirkens Tjeneste.
Kirker byggedes i stor Mængde, men ikke længere
i de tidligere Tiders rene Stil; Barokstilen kom
nu paa Moden og vedblev at være det i 17.
Aarh. Ogsaa de rom. Adelsmænd, der nu ikke
længere tænkte paa at tage Magten fra Paven,
byggede sig pragtfulde Paladser i R., men den
store Befolkning levede under fattige Vilkaar.
I Løbet af 18. Aarh. begyndte R. at blive et
Valfartssted for Kunstnere, og Interessen for
dets store Fortid var igen i Tiltagende.
Den fr. Revolution medførte ogsaa
republikanske Bevægelser i R., og de understøttedes af
Franskmændene. 1798 proklameredes den
romerske Republik, som dog Aaret efter igen
omstyrtedes. Imidlertid var dog mange af R.’s
prægtigste Kunstskatte blevne førte til Paris,
hvorfra de først kom tilbage efter Napoleon’s
Fald. 1808 blev R. besat af fr. Tropper og blev
Aaret efter indlemmet i Frankrig. Under den
fr. Styrelse blev der taget kraftig fat paa
Udgravningen af Oldtidsmonumenterne. De gamle
Tilstande genoprettedes 1814, men
Misfornøjelsen i R. tiltog stadig. 1849 proklameredes paa
ny Republikken, efter at Pius IX var blevet
forjaget. Men fr. Tropper genindsatte ham og
vedblev indtil 1870 at beskytte Pavestolen. For
øvrigt udfoldede Pius IX en rig Virksomhed, dels
ved Istandsættelse og Udsmykning af mange
gamle Kirker, dels ved Foretagelsen af
betydelige Udgravninger. Men 1870, da de fr.
Tropper havde forladt R., fik det pavelige
Herredømme en Ende. 20. Septbr rykkede den ital.
Hær efter en kortvarig Kamp ind i Byen, som
tillige med hele Kirkestaten indlemmedes i
Kongeriget Italien, idet dog Paven beholdt
Suveræniteten over Vatikanet, Peters-Kirken og
Lateranet. 26. Jan. 1871 blev R. Italiens
Hovedstad.
Siden den Tid har R. taget et ganske
overordentligt Opsving. Ny Bydele har rejst sig i
Løbet af nogle faa Aar, hvorved rigtignok fl.
af de prægtige gamle Haver, som tilhørte
forarmede Adelsslægter, er forsvundne, og mange
monumentale Bygninger er blevne opførte. Til
Gengæld har man saa nedrevet de mest
forfaldne og usundeste Kvarterer, f. Eks. det gl.
Jødekvarter (Ghetto). R. er saaledes hurtig
blevet en moderne Storstad, men har derved
ogsaa mistet en god Del af sin Poesi og af sin
hist. Kolorit. For Udgravningen og
Vedligeholdelsen af Oldtidsminderne er der under den
ital. Regering blevet sørget med en Iver og en
Interesse, som tidligere var ukendt. (Litt.:
Gregorovius, »Gesch. der Stadt R. im
Mittelalter« [4. Opl., 8 Bd, Stuttgart 1886—96];
Reumont, »Gesch. d. Stadt R.« [3 Bd, Berlin
1867—70]; Adinolfi, Roma nell’ età di mezzo
[2 Bd, R. 1881—82]; H. Schück, »R., en
vandring genom seklerna« [2 Bd, 2. Opl., Sthlm
1923]; G. Showerman, Eternal Rome [2 Bd,
Oxford 1924]).
H. H. R.
Rom, Konge af, se Napoleon II.
Rom, Rum, Taffia, er en Drik, der
fremstilles ved frivillig Gæring af Saften af
Sukkerrør og Melasse og Afdestillation af den
dannede Alkohol. En simplere Sort, den saakaldte
Negerrom, faas ved Anvendelse af Affald
af Sukkerrør og Skum fra Sukkerkogningen.
R.’s særlige Aroma skyldes hovedsagelig
Raastofferne og de paa disse tilstedeværende
Organismers Art, men ofte tilsættes under
Gæringen Ananassaft og forsk. Slags Bark og
Blade. Den særlig fine Buket udvikles dog først
ved langvarig Lagring, og sker denne paa
Egetræsfade, faar den opr. farveløse R. derved en
lysegul Farve, der sædvanlig forhøjes ved
Tilsætning af Sukkerkulør. Den meste og bedste
R. faas fra Jamaica, hvorefter følger den fra
Demerara, Barbados, Antigua og nogle andre
engelsk-vestindiske Øer og fra Skt Croix. For
Eksport bliver R. altid først forskaaret ved
Tilsætning af Alkohol, idet man undertiden
anvender saadan Alkohol, som er destilleret over
Cedertræ. Kunstig R., Fabriks- ell.
Façonrom, er et fuldstændigt Kunstprodukt,
fremstillet ved Blanding af Alkohol, Vand,
Kulør og Romæter, der bl. a. kan bestaa af
Ætylformat, Salpeteræter, Vanilletinktur, raa
Træeddike og Pomeransblomstolie.
K. M.
Rom, Niels Christian, dansk
Husflidsmand, Redaktør og Forlægger, f. i
Brøndbyøster 4. Aug. 1839, d. 26. Apr. 1919 i Kbhvn.
Efter at have taget Skolelærer eksamen 1857 var
han i 18 Aar Lærer i Folkeskolen, sidst i
Føvling, hvorfra han flyttede til Kbhvn for helt at
ofre tsig for Husflidssagen, dem han alt i en
Aarrække havde syslet med dels gennem Art.
i »Landbotidende« og i det af ham siden 1873
udgivne »Husvennen« og dels ved Foredrag
Landet over. Et betydningsfuldt Arbejde var
»Den danske Husflid, dens Betydning og dens
Tilstand i Fortid og Nutid« (1874), der
efterfulgtes af »Haandgerningsbog for Ungdommen«
(1875) og »Dansk Husflidstidende« (1881 ff.),
hvori findes en Rk. Art. fra hans Haand. 1873
stiftedes »Dansk Husflidsselskab«, i hvis
Bestyrelse han sad til sin Død, ligesom han
1874—82 havde Sæde i den nydannede
»Danmarks Lærerforening«’s Bestyrelse, hvis
Formand han var 1878—82, og i hvis
Understøttelsesvirksomhed han tog levende Del 1878—1909.
1876 etablerede R. en Forlagsforretning,
hvorfra er udgaaet et stort Antal Lære- og
Læsebøger, Landkort og Anskuelsesbilleder, der for
en Tid heldig afhjalp en følelig Mangel paa
brugeligt Undervisningsmateriel i Folkeskolen.
Siden 1888 har R. i eget Trykkeri kunnet
fremstille sine Forlagsartikler, hvoraf yderligere kan
nævnes »Folkets Almanak«.
(Fr. Th.). H. A. S.
Roma, se Rom. Som Gudinde dyrkedes R.,
Staden Roms Personifikation, allerede fra 2.
Aarh. f. Kr. Skikken kom op i Lilleasien, men
bredtes derfra videre. I Kejsertiden var det i
de rom. provinser alm., at R. dyrkedes i
Forbindelse med Kejseren. I selve Rom fandtes et
Tempel for Venus og R. ikke langt fra Forum;
af det er der endnu bevaret Rester. R.
afbildedes som en Kvindeskikkelse af krigersk
Udseende og findes som saadan jævnlig paa
Mønter.
H. H. R.
Romafarer, gl Betegnelse for den, der
foretog en Pilegrimsrejse til Rom.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
