Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roman - Roman, Johan Helmich - Romana, Pedro Caso y Sylva - Romance (i Musikken) - Romance (se Ballade) - Roman-Cement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Epigoner« og Keller’s »Grüner Heinrich«.
En anden Indsats, der opr. ogsaa skyldes et
Stød fra den tyske Romantik, kom fra W.
Scott, der nu igen virkede stærkt og
vækkende tilbage paa Fastlandet, i Italien paa
Manzoni, i Frankrig bl. a. paa V. Hugo og
Alfred de Vigny, i Tyskland paa
Willibald Alexis o. fl., i Danmark paa
Ingemann, Hauch o. a., og i det hele affødte
de hist. R.’s lange Række, der i den nyeste Tid
er forynget ved en ny Gren, den arkæologiske
R. (Bulwer, Kingsley, Flaubert,
Dahn, Ebers).
Efter Romantikken, der dels afsatte hist., dels
fantastiske, dels R., der skildrede Heltens
Udviklingsgang, har R. grebet dybere og dybere
ned i det virkelige og sociale Liv. Særlig kan
fremhæves den sociale Tendensroman, der
afløste den fr. Romantiks Romanskrivning og
med G. Sand og den store Menneskeskildrer
Balzac i Spidsen gav et Spejlbillede af et
gærende Samfunds Rørelser, Forhaabninger og
Sygdomme. Her spejles alt: St Simonisme og
Kvindeemancipation, Nydelsesfilosofi og
Pessimisme. Radikalisme og Socialisme, Liberalisme
og Ateisme. Individualismens revolutionære
Utilfredshed, den lidenskabelige Attraa efter det
ny, et nyt Samfund og en ny Verden gav
mægtig Genklang efter 1830’erne. R. stræbte efter
at blive aktuel, og her ligger ogsaa Spiren til
moderne Realisme og Naturalisme. Det var
Trediestands Følelser og Brydninger, der her
fik Udtryk, og efterhaanden rykkede ogsaa den
fjerde Stand frem i den sociale Forgrund og
fik sit Spejlbillede i Litteraturen. Samfundets
Sæder, Tanker og sociale Strømninger, Familie-
og Samfundsforhold, selv de politiske
Bevægelser, finder nu Udtryk i R., og den bliver mere
realistisk og naturalistisk, og ogsaa den
humoristiske R. (Dickens, Thackeray) griber kraftig
ind i Livet. Fra de sidste 70 Aar er en stor
Række betydelige Navne i den moderne Tids
Erindring. Af fr. Forfattere kan foruden Hugo,
G. Sand, Balzac ogsaa nævnes Sue og Dumas,
Merimé, Feuillet, Cherbuliez, Flaubert,
Brødrene Goncourt, Daudet og Zola, senere A.
France, Maupassant, Bourget, Loti, Barrès, P.
Adam, M. Proust; af eng. Bulwer, G. Elliot,
Dickens, Thackeray, Th. Hardy, G. Meredit, R.
Stevenson, R. Kipling, H. G. Wells o. m. a.;
af tyske bl. a. Freytag, Spielhagen, P. Heyse,
G. Keller, Fritz Reuter, Fontane, Sudermann
og Hauptmann, Brødrene Mann, G. Frenzen o.
m. a.; af ital. D’Annunzio og Fogazzaro; af
russ. Tolstoy, Turgénief og Dostojevsky; af
danske Goldschmidt, Bergsøe, Drachmann, J. P.
Jacobsen, Gjellerup, Herman Bang,
Pontoppidan, Jakob Knudsen og Joh. V. Jensen; af
norske Jonas Lie, Bjørnstjerne Bjørnson, Kielland,
Garborg, Amalie Skram, K. Hamsun og J. Bojer;
af svenske V. Rydberg, Fruerne Edgren og V.
Benedictson, Gustav af Geijerstam og Selma
Lagerlöf. Men Mængden selv af
Hovedskikkelser er saa stor, at der maa henvises til
Litteraturoversigterne ved de forsk. Lande (Litt.:
O. L. B. Wolff, »Allg. Gesch. d. R. v. dessen
Ursprung bis zum neuesten Zeit« [Jena 1841];
Dulop, History of fiction [London 1843 og
oftere]; Bobertag, »Gesch, des R. und der
ihm verwandten Dichtungsigattungen in
Deutschland« [Bd 1—2, Breslau og Berlin 1877—84];
P. Morillot, le Roman en France [1892];
W. Raleigh, The English Novel [1904];
Spielhagen, »Beitrage zur Theorie und
Technik des R.« [Leipzig 1883]; H.
Gerschmann, »Studien über den modernen R.«
[Königsberg 1894]; H. Keiter u. T. Kellen,
»Der Roman« [1908].
Cl. W.
Roman [’ro.man], Johan Helmich, sv.
Komponist (1694—1758), udmærkede sig tidlig
som Violinspiller ved Hoffet i Sthlm og sendtes
til London, hvor han studerede Musik under
Händel og Pepusch. 1720 kaldtes han tilbage til
Sthlm som Vicekapelmester, avancerede 1727 til
Hofkapelmester og foretog 1735—37 en ny
Udenlandsrejse til England, Frankrig, Italien
og Tyskland, hvor han traadte i Forbindelse
med Tidens første Komponister. 1745 tog han
Afsked som Hofkapelmester med Titel af kgl.
Hofintendant. Selv var R. en begavet og flittig
Komponist, skrev saaledes fl. Kantater o. a.
Værker til forsk. Hoffestligheder i Sthlm, en
stor Mængde Instrumentalmusik, dels for
Orkester, dels for enkelte Instrumenter, endelig
en Del Kirkemusik, hans bedste Arbejder,
derimellem David’s Salmer for Solo, Kor og
Orkester. Som Kapelmester arbejdede han for
Smagens Forædling (bl. a. ved Händel’s
Værker) og for det sv. Sprogs rette Anvendelse til
Musiktekster. Han er hædret med Tilnavnet
»den sv. Musiks Fader«. Hovedmassen af hans
efterladte Kompositioner befinder sig i det kgl.
Musikal. Akademis Bibliotek i Sthlm.
A. H.
Romana [rå’mana], Pedro Caso y
Sylva, Markis, sp. General, f. paa Mallorca 1770,
d. i Portugal 1811. Han førte 1807 Befalingen
over et sp. Korps paa 16000 Mand til Hjælp for
Bernadotte til Krigen mod Sverige og Rusland.
Korpset rykkede ind i Danmark og fordeltes
paa Jylland og Øerne. Da Efterretningen om
Opstanden i Spanien naaede R., samlede han
største Delen af sit Korps paa Fyn og sejlede
paa eng. Skibe til Spanien, hvor han landede
med 9000 Mand. Han sluttede sig her til John
Moores og førte 1809, efter dennes Tilbagegang,
med stor Behændighed Guerillakrigen mod
Franskmændene under Ney. Han nedlagde
derefter Kommandoen for at indtræde som
Medlem, af Centraljuntaen i Sevilla, overtog ved
dennes Opløsning 1810 Overkommandoen over
den sp. Hær, som han i Efteraaret forenede
med Wellington ved Torres vedras.
(B. P. B). E. C.
Romance [-’maŋsə] er i Musikken et ikke
skarpt begrænset Begreb, betegner vel egentlig
Kompositionen til et Digt i Romanceform, en
Mellemting mellem den simple, lyriske Vise og
den udførligere, dram. Ballade, men benyttes
ogsaa i den rene Instrumentalmusik om et
Musikstykke, hvis Indhold svarer til Digtformen
R., og i hvilken det melodiske Element er det
overvejende.
S. L.
Romance [-’mai’sa], se Ballade.
Roman-Cement fremstilledes første Gang
1796 af Englænderen James Parker; med
Benævnelsen vilde han formentlig antyde, at den
gav lige saa gode Mørtler som de gamle rom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
