Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roman-Cement - Romancero - Romanche - Romaticier - Roman de la Rose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R. vindes ligesom hydraulisk Kalk ved
Brænding af lerholdige Kalksten, men Indholdet af
fri Kalk er her ringere, saa at Produktet ikke
kan læske sig, men maa findeles ved Maling.
Undertiden fremstilles den af kunstige
Blandinger af Kalk og Ler, ligesom Portlandcement,
fra hvilken den imidlertid skarpt adskiller sig
ved at være brændt under Sintringsgrænsen og
ved som Følge deraf at have en ringere
Vægtfylde (2,7—3,0). Den udmærker sig ved sin
overordentlig hurtige Størkning baade i Luft og
Vand; hvis Størkningstiden er over 15 Minutter,
regnes den ikke mere for hurtig størknende.
Den egner sig derfor navnlig til Arbejder
under Vand, hvor det gælder om straks at
tørlægge ell. standse Vandets Fremtrængen,
medens Styrken har mindre at sige. Til Arbejder
i Luften har man sjældnere Brug for dens
hurtige Størkning, der tværtimod vanskeliggør
Benyttelsen i høj Grad, da man kun kan tage
minimale Mængder i Arbejde ad Gangen.
Arbejderne forledes ogsaa let til at overrøre
halvstørknet Mørtel, og saadan Mørtel er ikke
bedre end Mørtel af hydraulisk Kalk, og er meget
tilbøjelig til at faa Svindrevner p. Gr. a. den
forøgede Vandtilsætning. For R. gælder det i
højere Grad end for noget andet
Mørtelmateriale, at den Stiveste Mørtel er den bedste,
thi R. kan størkne med højst forsk.
Vandmængder uden at udskille noget; jo mere Vand man
sætter til, des større bliver Udbyttet, men des
porøsere og svagere bliver ogsaa Produktet. Den
bruges gerne i meget stærke Blandinger som
100 Maal Sand til 70—80 Maal Cement. Sandet
maa være tørt; naar det er blandet med
Cementen, laves der en Fordybning midt i
Mørtelbunken, og deri hældes den nødvendige
Vandmængde, hvorpaa det hele gennemarbejdes
raskt og intensivt og straks anvendes. Bruges
Mørtlen sammen med Teglsten, maa disse være
godt vaade, og det færdige Arbejde maa i
længere Tid vandes. Man træffer ofte R., der er
udbulnende, fordi det eventuelle Overskud af
fri brændt Kalk ikke er læsket som i
hydraulisk Kalk; det er hændt, at en 10,5 m høj
Støttemur af R.-Beton er vokset 6 cm i Højden. Se
ogsaa bornholmsk Cement.
E. Su.
Romancero [råman’þærå], Betegnelse for en
Romancesamling. Saadanne blev alm. i
Spanien fra Midten af 16. Aarh. De første af dem
var Cancienero de romances (1. Opl. uden
Aarstal, 2. Opl. 1550 og oftere), der fulgtes af Silva
de r. (3 Dele, Saragossa 1550—51) o. m. a. Et
Forsøg paa at samle en R.-Bog fra alle Kilder
er Flor de varios romances i 9 Dele fra
1589—97, der igen var Grundlaget for 1. Udg. af
R. general (Madrid 1600), den mest omfattende
Samling af denne Art, af hvilken der atter
udgaves forsk. Udtog. En af disse mindre
Samlinger var Juan de Escobar’s R. del Cid (først
i Lissabon 1605 og 1612). Interessen for disse
gammel-spanske, af Folkets Ejendommelighed
prægede Romancedigtninge vaktes atter mod
Slutn. af 18. Aarh., særlig i Tyskland, og
fremkaldte Grimm’s Silva de R. (1815) og Depping’s
R. castellano i 2 Bd (1817), hvortil 1828 kom en
3. Del, Rosa de r. ved Ferd. Wolf. Tyske Overs.
findes bl. a. af Herder, Diez, Geibel og Hevse.
Den fuldstændigste Samling foranstaltedes dog
i Spanien ved Duran, R. general (5 Bd, Madrid
1828—32), hvis 2. Udg. i 2 Bd, 1849—51, der
udgør Bd 10 og 16 af Bibliotheca de autores
españoles, kan betragtes som et helt nyt Værk.
Wolf og Hofmann udgav endelig 1856 i 2 Bd
en kritisk Udg. af de ældste og ægteste spanske
Romancer: Primavera y flor de romances. Paa
Dansk et lille Udvalg i Overs. ved Richter (1880).
(Litt.: F. Wolf, »Ueber die Romancenpoesie
der Spanier« [Wien 1847], som i udvidet og
korrigeret Form blev optaget i »Studien zum
Gesch. d. spanischen u. portugisischen
Nationallitteratur« [Berlin 1859]).
Cl. W.
Romanche [rå’mã.∫], Flod i det sydøstlige
Frankrig, udspringer i Pelvoux-Alperne, Dept
Hautes-Alpes, gennemstrømmer den for sin vilde
Skønhed bekendte Alpedal Oisans, Dept Isère,
optager Vénéon og udmunder efter et Løb paa
78 km i højre Side af Drac neden for Vizille.
(M. Kr.). E. St.
Romaticier [råmã’sie] (fr.), Romanforfatter,
særlig af gammelfranske Romaner; Visesanger
i en Café chantant.
Roman de la Rose [rå’mã-d-la-’ro.zl, oldfr.
Digterværk. »Roman« betyder her, som ofte i
den senere Middelalder, et længere,
fortællende Digt, og »Rosen« vil sige en ung Kvindes
Elskov. Beg. af Digtet, 4070 Vers, skyldes den
unge velstuderede Guillaume de Lorris
fra Orléans-Egnen, der 25 Aar gl skrev den
omtr. 1225, hedder det, og hindredes ved Døden
i at fuldføre sit Værk; godt 40 Aar senere
fuldendtes det af Jehan Clopinel de Meun,
en lærd, velhavende og anset Klerk, d. i Beg.
af 14. Aarh. I alt bestaar Digtet af over 20000
Verslinier; dets Metrum er 8-Stavelses jambiske
Vers, som rimer parvis. Digtningen maa
betegnes som erotisk Allegori med et stærkt
didaktisk Element. De to Forfatteres
Personligheder er kendelig forsk. indbyrdes, idet
Guillaume er mere naivt sanselig, medens Jehan
de Meun er en satiriserende, verdensklog,
undertiden kynisk Ræsonnør, som udstyrer Digtet
med Betragtninger over alt muligt mellem
Himmel og Jord og propper det med populariseret
Lærdom, — »Middelalderens Voltaire« kalder
G. Paris ham. Formen af det hele er en Drøms:
Elskeren drømmer sin Kamp om Rosen i Amor’s
Have, allegoriske Skikkelser som Bel Accueil,
Courtoisie og Pitié staar ham bi, men andre,
som Danger, Male Bouche, Jalousie, Honte og
Peur, er hans Fjender, og Raison søger at holde
ham tilbage; til sidst vinder han dog Sejr —
og vaagner. Men en Mængde Digressioner
afbryder hvert Øjeblik Fortællingen, ɔ: i den Del,
som Jehan de Meun har forfattet. Værkets
Forbilleder i formel Henseende er at søge dels i
Ovid, dels i den ældre middelalderlige
Litteratur, navnlig den latinske. Uden poetisk Værd
er det ingenlunde: der er navnlig smukke,
graciøse Partier i den af Guillaume forfattede Del,
og Jehan er tit kraftig og vittig; men meget hos
ham er ogsaa utaalelig pedantisk og prosaisk.
R. d. l. R. vandt en umaadelig Berømmelse,
især ved de ny og dristige Tanker, blev meget
— oftest daarlig — efterlignet, og dens Ry
trængte sig langt ud over Frankrigs Grænser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
