Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romerbrevet - Romer-Duer - Romerike - Romero, Sylvio Vasconcellos da Silveira Ramos - Romero Robledo, Francesco - Romerpris - Romerretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
23; og enhver Tvivl om hele Brevets paulinske
Ægthed maa i Nutiden siges at være
praktisk talt udelukket. — Kommentarer foreligger
paa Dansk af L. W. Schat Petersen (2.
Opl. ved F. Torm 1919); paa Tysk af R. A.
Lipsius (2. Opl., 1892), B. Weiss (9. Opl
af Meyer’s, 1899), Th. Zahn (1910), E. Kühl
(1913), H. Lietzmann (2. Opl. 1919) samt K.
Barth (2. Opl. 1922; mere dogmatisk end
historisk); paa Engelsk af W. Sanday and
A. Headlam (5. Udg. 1902); paa Fransk af
M. J. Lagrange (1916, katolsk).
H. M.
Romer-Duer, se Duer, S. 493.
Romerike er Fællesbenævnelse paa de flade
Distrikter omkr. Glommen, Vormen og
Lerelven, delvis ogsaa paa det tilstødende Omraade
Ø. for Glommen. Gennem lange Tider har
der været et Nedre R. og et Øvre R. Fogderi
under Akershus Amt, hvilke Fogedembeder
imidlertid nu er nedlagte. Det førstnævnte
Fogderi omfattede Herrederne Urskog, Høland,
Enebak, Fet, Sørum, Skedsmo og Nittedal, det
sidstnævnte Herrederne Gjerdrum, Ullensaker,
Nes, Eidsvoll, Nannestad og Hurdal.
I gamle Dage fandtes et Raumafylke, der
ofte benævntes Raumarike, hvilket indbefattede
det ovenn. R. tillige med Solør (Sóleyjar) og
Odalen (Odalr). Ogsaa da ansaas de store
Sletter omkr. Glommen (her kaldet Raumelf),
Vormen (Vorma) og Lerelven (Leira) som det egl.
Raumariki. Dette, der var et af Norges tættest
bebyggede Strøg, omtales i Historien fra de
ældste Tider af. R. og Vinger Politidistrikt
omfatter Nedre R., Nes, Eidsvoll, Vinger og Odal
Sorenskriverier.
R. hører til Norges frugtbareste Trakter, og
Jordbruget er Hovednæringsvej. Over R. fører
et forgrenet Vejnet samt Jernbanen fra Oslo til
Hamar. Midt paa Sletten ligger Norges største
Eksercerplads, Gardermoen, hvor
Feltartilleriregiment Nr 2 og Dragonregiment Nr 2 samt
Sanitet og Intendantur har deres
Øvelsespladser og Depoter. 1 km østligere ligger Trandum
Øvelsesplads og Depotplads for Vestoplandenes
Infanteriregiment Nr 6 og for Jægerkorpset og
atter 1 km N. f. denne ligger Aurmoen,
Øvelsesplads for Østre Akershus Infanteriregiment
Nr 4.
(P. N.). M. H.
Romero [ru’meru], Sylvio
Vasconcellos da Silveira Ramos, bras. Forf., f.
21. Apr. 1851 i Lagarto (Staten Sergipe), d. i
Rio de Janeiro 18. Juli 1914. Studerede Jura
i Pernambuco, hvor han tog Doktorgraden 1873.
Efter at have virket som Dommer i Parahy
1877—79, udnævntes han til Prof. i Retsfilosofi
ved Univ. i Rio de Janeiro. Var med til at
stifte det bras. Akademi 1897. Medlem af
Parlamentet 1899—1902. — Allerede som ganske
ung Jurist optraadte R. i Litteraturen og blev
hurtig Fører for en Række unge Forfattere,
som kæmpede i Bøger og Tidsskrifter for at
indføre moderne, naturalistiske Ideer i den
bras. Litt. Af hans Værker, der spænder over
saa forskelligartede Felter som
Litteraturhistorie, Filosofi, Lyrik, Folklore og Journalistik,
kan fremhæves: A literatura brasileira e a
critica moderna (1880), O naturalismo em
literatura (1882), Historia da literatura brasileira
(1888 ff.), A philosophia no Brasil (1878), O
evolucionismo e o positivismo no Brasil (1894);
Digtsamlingerne Cantos do fim do seculo (1878)
og Ultimos harpejos (1883); endvidere af
folkloristiske Skr: Cantos populares do Brasil (1882),
Contos populares do Brasil (1883), Estudos
sobre a poesia popular brasileira (1889); samt de
politiske Essays Ensaios de critica parlamentar
(1883) og O parlamentarismo e o
presidencialismo no Brasil (1893).
Chr. H.
Romero Robledo [rå’mærå-rå’blæðå],
Francesco, sp. Statsmand (1832—1906), valgtes
1862 til Deputeretkamret som Tilhænger af den
liberale Union og gjorde sig tidlig bemærket
ved sin Veltalenhed. Han tog Del i Opstanden
1866 og end mere i Revolutionen 1868; sluttede
sig nærmest til Sagasta og var 1872 en kort Tid
Minister under ham: Senere blev han en ivrig
Tilhænger af det genoprettede bourbonske
Kongedømme og var Septbr 1875—Marts 1879, samt
paa ny Decbr 1879—Febr 1881
Indenrigsminister under Canovas del Castillo. Som saadan
var han meget virksom for at organisere det
konservative Parti og gennemføre
Indskrænkningen saavel af Valgretten som af de
borgerlige Friheder; hans Modstandere betegnede ham
som Partiets onde Aand. Jan. 1884—Juli 1885
overtog han igen Indenrigsministeriet. Efter
Kong Alfonso XII’s Død 1885 dannede han en
egen Gruppe med Lopez Dominguez
(Reformistpartiet), men skilte sig snart fra ham og
gik paa ny sammen med Canovas; var Novbr
1891—Decbr 1892 Kolonial- og Marts—Decbr
1895 Justitsminister. Efter sin Afgang som
Minister var han Leder for en særskilt
konservativ Gruppe og førte 1904—05 Forsædet i
Deputeretkamret.
E. E.
Romerpris. Den store Rom-Præmie (grand
prix de Rome), ɔ: et Stipendium, der giver Ret
til 4-aarigt Ophold i Rom, uddeles af den fr.
Stat paa École des beaux-arts og Konservatoriet
i Paris. De prisbelønnede Kunstnere bor i
Villa Medici i Rom. Med 2. prix de Rome følger
en Guldmedaille. Tilsvarende R. gives Musikere.
Ogsaa andensteds (saaledes i Bryssel)
forefindes R.
A. Hk.
Romerretten. Ligesom det rom. Verdensrige
udviklede sig ud fra en Stat, der opr. kun var
en By, saaledes var den Ret, der i Tidernes
Løb skulde danne Grundlaget for de fleste
Kulturstaters borgerlige Ret, i sit Udspring kun en
Ret alene for Byen Roms Borgere, en jus civile
Romanorum, i den strenge Forstand, at den kun
gjaldt for rom. Borgere, medens Fremmede,
der opholdt sig paa Roms Grund, ganske stod
uden for Retten og altsaa faktisk var retløse. I
sin første Beg. var R. som saa mangen anden
Oldtidsret nemlig en jus sacrum, en hellig Ret,
hvis Regler tillagdes guddommelig Oprindelse,
hvorfor Præsterne, pontifices, var dens jordiske
Vogtere, men en saadan Ret kunde kun gælde
for de ved fælles Gudsdyrkelse forenede
Stammer. Denne Ret er længe kun en fattig og
meget formbunden Ret, svarende til et endnu lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
