Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romerretten - romersk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kejserretten« ganske vist ind gennem den militære
Retspleje, idet der for de hvervede
Landsknægte gjaldt Krigsartikler, med Inkvisition og
Tortur og hele det kanoniske Apparat af
barbariske Straffe, og herfra trængte Inkvisitionen.
Torturen og de barbariske Straffe efterhaanden
ogsaa ind i den borgerlige Ret og fortrængte
Danske Lovs humanere Regler — men
gældende Ret blev R. dog ikke, selv om naturligvis
ogsaa i nordisk Ret adskilligt er laant fra R.
Men ogsaa i de af R. erobrede Lande er R.’s
egl. Herskertid forbi. I Frankrig og Belgien har
saaledes Code civil 1804 fortrængt R. som
gældende Ret. I Østerrig indførtes en ny
Civillovbog 1811, i Italien 1863, i Schweiz 1881 og 1907.
I Tyskland, i nyere Tid R.’s fasteste Borg,
indskrænkede allerede den preuss. Landsret af
1794 R. til kun at have Gyldighed som
subsidiær Ret. 1815, da den tyske Nationalfølelse
rejste sit Hoved efter Napoleon’s Fald, manede
Thibaut indtrængende til Arbejde for en
national fælles tysk borgerlig Lovbog. Og vel gik
Savigny, der advarede mod denne Tanke som
endnu ikke moden, foreløbig af med Sejren,
men efter at allerede den sachsiske Lovbog 1863
helt havde afskaffet R., er Thibaut’s Tanke nu
realiseret ved den ny tyske borgerlige Lovbog,
efter hvis Ikrafttræden 1900 R. er ophørt at
være gældende Ret i Tyskland. Men dermed er
R.’s Aand ikke død. Thi ikke blot gælder det
om den tyske borgerlige Lovbog saavel som om
den fr. og belg. Code civil og de øvrige nævnte
Lovkodifikationer, at de endnu væsentlig hviler
paa rom. Ret. Men samtidig med, at det
romerretlige Studium ved Indførelsen af disse ny
Lovbøger har mistet sin direkte praktiske Bet.,
har Dyrkelsen af R. som ren Videnskab til
Gengæld taget et nyt Opsving, saaledes at
Forskerne med fornyet Iver fordyber sig i de gamle
Classiske Juristers Skrifter og i R.’s hist.
Udvikling lige fra den ældste Tid. Saa længe den
europ. Kultur bestaar, vil derfor Studiet af R.
bevare sin Plads i den jur. Videnskab, hvorfor
R. ogsaa endnu doceres ved Univ. overalt, selv
der, hvor den aldrig har været reciperet som
gældende Ret. (Litt.: Jul. Lassen,
»Lærebog i rom. Privatret« [1924]; C. W. Westrup,
»Historisk Romerretsforskning« [1919];
Samme, »Introduktion til Romerretsstudiet«, I
[1920]).
K. B.
romersk Arkæologi er ved Siden af græsk
Oldkyndighed den klassiske Arkæologis
Hovedlinie. Den omfatter foruden hvad der særlig
vedrører Byen Rom tillige Forholdene i det
ovrige Italien og er Betegnelsen for det særlige
Studium af Mindesmærker og Oldsager, forsk.
fra, men sideordnet andre Videnskabsfag som
Filologi og Historie (jfr klassisk
Arkæologi). R. A. omfatter Forholdene fra den
ældste forhistoriske Tid til henimod Oldtidens
Slutn. (jfr romerske Oldsager); i de
præhistoriske Tidsrum er den den eneste
Kilde til Kundskab; for de historiske Perioders
Vedk. slutter den sig til og støttes af andre
Fag. Som Grænse mellem den og den
kristelige Arkæologi kan sættes Kejser
Konstantin den Store’s Edikt af Mediolanum 313
e. Kr., hvorefter Kristendommen i den hele
rom. Verden blev sejrende Magt. Som Følge
af den skarpe Modsætning, der gennem
Aarhundreder havde været mellem Hedendom og
Kristendom, vistes der i de flg. Tider kun
ringe Pietet over for Flertallet af de af
Oldtidens Monumenter, der havde haft nogen
religiøs Bet. Allerede i Konstantin’s Tid maatte
det paalægges i det mindste at overholde
Gravfreden. Om egl. Ødelæggelser af
Oldtidsmonumenter af religiøse Grunde høres dog ikke ofte;
værre var de Omvæltninger, som fulgte med
Folkevandringstidens Røre. Mest er det dog
vistnok gaaet ud over de flyttelige Ting og
Bygningernes ydre Prydelser. Endnu paa Karl
den Store’s Tid synes Flertallet af de mere
bekendte Bygninger at have været til, om end
ofte i molesteret Stand. Saa meget des værre
var Tilstanden, da der efter Middelalderens
mørke Aarhundreder atter falder Lys over
Forholdene. Talrige Bygninger var næsten
ganske forsvundne, benyttede som
lettilgængelige Stenbrud i fattige Tider; Marmorstatuer
var i stort Antal vandrede i Kalkovnen for at
brændes til Kalk, Bronzestatuer i Smeltediglen;
hvad der kunde bringes i Pengeværdi, havde
man ofret, i Reglen uden større
Betænkeligheder. I mange af Italiens Byer ses endnu i
Kirker og Bymure talrige indmurede
Fragmenter, tagne fra Oldtidsbygninger. De urolige og
stærkt foranderlige politiske Forhold var heller
ikke gunstige for nogen større Virksomhed for
Mindesmærkernes Bevaring. De historiske
Efterretninger er faa og spredte. Selv fremragende
Monumenters Skæbne i Middelalderen — som
f. Eks. Capitoliums — var og er det næsten
umuligt blot nogenlunde detailleret at udrede.
Saaledes kunde Petrarca med Ret klage over,
at det ingensteds var vanskeligere at erkende
Oldtidens Rom end i Rom selv. Og dog var
Interessen for Oldtiden ikke helt borte. Mest
knyttede den sig til de berømte Steder, først
og fremmest selve Rom. Allerede fra
Middelalderen kendes smaa Rejsehaandbøger for
fremmede med Titler som Mirabilia Urbis Romæ
(Roms Mærkværdigheder). Der omtales særlig
de Monumenter, som endnu stod helt ell. delvis
bevarede, men det vidner kun om ringe
Kundskab, naar Colosseum kaldes et Soltempel ell.
Noah nævnes som Roms Grundlægger.
Med den gryende Renaissance, især ved
Petrarca, Boccaccio og Dante, begynder ogsaa for
den rom. Oldkyndighed og Kærligheden til
Fortiden en ny Periode. Det var vel de litterære
Mindesmærker, ved hvilke Interessen først
heftedes, men snart gik man videre og søgte
Kundskab om de kunstneriske og kulturelle
Forhold. En egen Rolle spillede ogsaa den
bekendte Cola di Rienzi (død 1354). Sin
Begejstring for Oldtidens Livs- og Samfundsforhold
havde han vel for største Delen faaet gennem
Læsning af Forfatterne, men som Middel til hos
andre at vække den samme Kærlighed til
Fædrebyen og Lyst til gennem Oldtiden at søge
bedre Nutidsforhold benyttede han ogsaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
