Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romersk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haandgribelige Fortidsminder, der stod tilbage.
Han foreviste og forklarede Oldtidslevninger
som den bekendte Bronzetavle med Lex regia,
der af Bonifacius VIII (død 1259) var opstillet
i Lateranet. Om Rom selv skrev han:
Descriptio urbis Romæ ejusque excellentiæ.
Den vaagnende Interesse førte til Dannelsen
af Samlinger og Museer. Mindre Samlinger af
Statuer o. a. Genstande fandtes vel allerede i
Oldtiden, mest enten knyttede til Templer ell.
til Rigmænds Huse. Romernes Lidenskab for at
føre Kunstsager »fra de underkuede Folk til
Rom er velkendt. Gennem Middelalderen
bevaredes en Del Genstande af ædelt Metal,
skaarne Stene og Bronzer, dels gennem forsk.
Liebhaverier, dels ved Omdannelse til Brug i
kirkelige Øjemed. Betegnende er det saaledes,
at allerede under de sidste Hohenstaufere
høres der om Forfalskninger af Oldsager;
følgelig maa de ægte Genstande have været noget i
Kurs. I den senere Middelalder dannedes en
af de første Samlinger af en privat Mand
Olivier Forzetta, fra Treviso. Men med
den begyndende Renaissance tog ogsaa denne
Side af Sagen Fart. Lorenzo Medici havde
saaledes en stor Samling, Nicolo Niccoli udsendte
endog særlige Agenter for at tilvejebringe
Kunstgenstande. Megen Opsigt vakte Fund som
Statuen aÆ Apollo (Belvedere> i Antium 1495 og
Laokoons-Gruppen i Rom 1506. Mange af
Paverne maa nævnes som dem, der ved tidligt at
stifte Samlinger, som ikke opløstes ved
Stifterens Død, tilvejebragte gunstige Betingelser for
Bevaringen af Kunst og kunstindustrielle
Genstande. En saadan stiftedes af Paul II og blev
under hans Efterfølger Sixtus IV (1471—84) til
det kapitolinske Museum. Nævnes bør ogsaa
Nikolaus V, Pius II, Julius II og Leo X
(Grundlæggeren af Belvedere-Samlingen). Man
interesserede sig, naturligt nok, mere for
Tingenes kunstneriske end for den egl. arkæologiske
Side. Der samledes derfor især paa Statuer og
Statuetter, Mønter og Medailler, samt Gemmer,
og man anbragte dem i sine Huse, Haver og
Gaarde. Ordet Museum synes fremkommet ved
1550. Om Samlerne og de isærlig kyndige
bruges Betegnelsen Antiquarii. Først senere
opkommer Brugen af Ordet Arkæologi, der
allerede i den tgr. Oldtid var anvendt i en noget
lgn. Bet. Endnu Lessing skrev »Antikvarische
Briefe« om kunstneriske Emner.
Ikonografi og Topografi var de
Sider af Arkæologien, der fandt de første og
ivrigste Dyrkere. 1446 kom saaledes Flavio
Biondo’s Roma instawrata; ved Overgangen
mellem 15.—16. Aarh. Andrea Fulvio’s
Antiquaria og Antiquitates urbis Romæ samt 1517
lllustrium imagines (»Billeder af berømte
Mænd«). Man ønskede saa vidt muligt i de
bevarede Statuer og Buster at genkende
historiske Personer, i Relieffer at finde historiske
Begivenheder og saaledes at vinde
Illustrationer til de historiske Forfattere. Naturligvis
maatte denne alt for store Lyst til at
identificere Tekst og Billeder ikke sjælden føre til
besynderlige Resultater. I det hele var
Erkendelsen af de reelle Forhold i Oldtiden og spc.
af den historiske Rækkefølge ikke meget
udviklet. Kærligheden til Mindesmærkerne var
stor og Kundskabsfylden rig, men uordnet.
Saaledes vedblev Forholdene længe at være, egl.
helt til Beg. af 18. Aarh. Typisk Eksempel paa
de forsk. store Samleværker, som Tiden
frembragte, er Bernard de Montfaucon,
Antiquité expliqué (1719—24), ikke mindre end
10 Foliobind, med 1100 Tavler, og 5
Supplementbind. Der begynder ogsaa at udkomme
Rejsebeskrivelser. Til de bedste hører: J.
Spon, Voyage d’Italie, de Dalmatie, de Grèce
et du Levant, men ogsaa denne har ringe
Orden i sin store Stofmængde. Paa Overgangen
til den nyere Tid staar Grev de Caylus (død
1766) med Hovedværkerne: Recueil de peintures
antiques d’après les dessins coloriés de Pietro
Sante Bartoli (1757) og Recueil d’antiquités
égyptiennes, étrusques, grecques, romaines et
gaules (7 Bd, Paris 1752—68). Af sine
Landsmænd betragtes han ikke med Urette som den,
der ved Siden af Winckelmann har udformet de
Ideer, hvorpaa den ny Arkæologi skulde bygge;
ved Siden af stor Kundskabsfylde viser hans
Værker for første Gang virkelig Metode og
Kritik.
Vigtigere var det, at man i første Halvdel af
18. Aarh. lagde Grunden til fl. af de senere
berømte Privatsamlinger (Aldobrandini,
Borghese, Barberini) og stiftede faste Institutioner
for det arkæologiske Studium. Det første
arkæologiske »Akademi« var stiftet i Rom 1478 af
et Antal antiquarii. 1726 stiftedes nu i Cortona
et Accademia etrusca, og i Løbet af 18. Aarh.
grundlagdes rundt om i ital. Byer talrige lgn.
Sammenslutninger, der virkede for
Indsamlingen af Oldtidsminderne, saavel som for deres
Publikation. Benedikt VIII stiftede saaledes
Accademia di antichita profane; i Napoli
dannedes 1755 Accademia Ercolanese, der i Fundene
fra Herculanum og Pompeji fik det rigest
mulige Stof. Endnu skal nævnes Nointel’s halvt
ell. helt videnskabelige Sendelse til
Konstantinopel, der bl. a. førte til Udførelsen af Carrey’s
Tegninger af Parthenon-Skulpturerne, samt de
store Bortførelser af Oldtidsværker ved
Arundel og Lord Elgin.
Grundlæggeren af den nyere rom.
Oldkyndighed er som foran nævnt Tyskeren J. J.
Winckelmann (1717—68), der en stor Del af sit
Livs senere Aar var nøje knyttet til Italien og
Rom. Hans Hovedarbejde var en (ital.)
»Geschichte der Kunst des Alterthums« (1704). Først
ved ham bliver Arkæologien et eget,
selvstændigt Videnskabsfag. Han er den første, der
giver virkelig kritisk og metodisk Kunsthistorie,
og hævder, at man maa betragte
Oldtidsmonumentet som noget selvstændigt og de bevarede
Kulturgenstande som særlige Udtryk for vigtige
Sider af Oldtidens Liv. Han bryder den indtil
da alm. Tilbøjelighed til at forklare Tingene
historisk og viser, at Hovedkilden maa blive
den gr. Mytologi, ligesom han paaviser, at
Flertallet af de bevarede Statuer var romerske
Kopier, at der tit var foregaaet stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
