Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romerske Antikviteter - romerske Bade - romerske Kampagne - romerske Kurie - romerske Mønter - romerske Oldsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lystighed laa ikke for ham. Derimod
udelukkede Alvoren ikke en vis ondskabsfuld.
Vittighed, der til alle Tider har kendetegnet de
italiske Folk. I det private Liv fremtræder Sansen
for Disciplin stærkt: intet civiliseret Folk har
givet Husfaderen den Myndighed som
Romerne. Ægteskabet opfattedes nærmest fra
Forretningssynspunktet: men den gifte Kvinde nød
stor Agtelse og færdedes frit mellem Mænd.
Trofast Samarbejde mellem Mand og Hustru
om at forøge Formuen og bringe Børnene frem
var alm.; de rom. Gravrelieffer vidner endnu
derom. For den højere Erotik var Romeren ikke
anlagt: den rent sanselige Drift, der var kraftig
hos ham som hos de fleste Sydboer, kunde nemt
og billigt tilfredsstilles i et Samfund med stort
Slavehold, og at gøre dette regnedes ikke for
nogen Skam. Alvoren og Nøgternheden har
vel nok gjort det daglige Liv i Rom noget
kedeligt og prosaisk; værre var det dog, at
Manglen paa højere Interesser i Forbindelse med
den stigende Velstand efterhaanden førte til
Umaadelighed i Mad og Drikke, der var de
senere Romeres Skødesynd. — Romerne havde
ikke Anlæg for ren Videnskab; ingen
videnskabelig Opdagelse ell. blot original Undersøgelse
skyldes dem. Kun i Jurisprudensen har de skabt
en helt ny Disciplin, der netop er en
ejendommelig Mellemting mellem Teori og Praksis;
deres Styrke som Jurister ligger betegnende nok
i den korrekte Behandling af Enkelttilfældet og
i Reglernes praktiske Opstilling, ikke i
Systematikken. I Landmaaling og Bygningskunst har
de vist Evne til forstandig Anvendelse af
Teorier, som andre (Grækerne) havde udviklet.
Der har hos Romerne været Tilløb til en
Historieskrivning med Orden, Nøjagtighed og
Paalidelighed som Hovedegenskaber; havde den
faaet Lov til at udvikle sig uforstyrret, kunde
der være kommet noget udmærket ud af den.
Men paa dette som paa andre Omraader
(Veltalenheden) bar Bekendtskabet med den saa
grundforskellige gr. Aand snarest gjort dem
Skade. — poesi og bildende Kunst laa i det
hele ikke for Romerne. I Poesien er de
Efterlignere af Grækerne og ikke af det bedste hos
dem: kun i Satiren har de frembragt noget
originalt, idet deres Vittighed og deres Sans
for praktisk Moral indgik en ejendommelig
Forbindelse. Paa Kunstens Omraade har de kun
ydet noget betydeligt i Arkitekturen, der jo har
praktisk Anvendelighed; om ikke Opfindelsen,
saa dog Udviklingen af Hvælvingsbygningen
skyldes dem, og de solide og storartede
Bygningsværker, der findes over hele deres
fordums Rige, giver den Dag i Dag det bedste
Indtryk af deres Storhed. (Litt.: Madvig,
»Den rom. Stats Forfatning og Forvaltning« [2
Bd, 1881—82]; Mommsen-Marquardt,
»Handbuch der römischen Alterthumer« [7 Bd,
Leipzig 1881—88]; Friedlaender,
»Darstellungen aus der Sittengeschichte Roms« [3
Bd, talrige Udg.]. Kort Oversigt i
Drachmann, »Den rom. Statsforvaltning« [Kbhvn
1924]. — Speciallitteratur er anført ved de
enkelte Afsnit).
A. B. D.
romerske Bade, se Bad, S. 486.
romerske Kampagne [-’panjə], d. s. s.
Campagna di Roma.
romerske Kurie, se Kurie.
romerske Mønter fra Oldtiden, dels fra
Republikkens Tid, der regnes til Julius Cæsar, som
var den første, der lod sit Portræt sætte paa
Mønterne, dels fra Kejserdømmets Tid indtil
det vestromerske Riges Undergang. De af
Romerne selv udførte Mønter fra Republikkens
Tid bestaar af de store først støbte, senere
prægede støbte Bronzemønter: As, Semis,
Triens, Qvadrans, Sextans og Uncia; fra 260
f. Kr. prægedes Sølvmønter: Denarius (= 10
As, 4,55 g, fra 217 f. Kr. 3,90 g), Qvinarius og
Sestertius, og fra 217 Guldmønter. Fra Augustus’
Tid var Retten til at præge Bronzemønter hos
Senatet, hvorfor de bærer Mærket SC (Senatus
consulto); derimod tilkom det Kejseren at præge
Guldmønter (Aureus) (c. 8 g) og Sølvmønter.
I Tidernes Løb blev Sølvmønterne bestandig
ringere indtil Slutn. af 3. Aarh., da
Sølvprægningen faktisk var ophørt, for derpaa atter at
kaldes til Live, skønt ikke i saa stor
Udstrækning som før. Fra 1. Halvdel af 4. Aarh.
prægedes en ny Slags Guldmønter (Solidus), 72
Stykker paa Pundet (= 4,55 g), hvilket
betegnedes ved Indskriften 72 (de græske Taltegn
OB, som imidlertid ogsaa kunde og skulde læses
som Obryzum, fint Guld). De forsk.
Kunstperioder giver sig Udtryk i Rækken af de
mange r. M. lige fra Republikkens Tid indtil
Kejserdømmets sidste Dage, og i historisk
Henseende yder disse Mønter i mange Retninger
udmærket Hjælp for Forskeren. Se i øvrigt
Møntvæsen.
(P. B.). H. A. K.
romerske Oldsager er i stort Antal
bevarede til vor Tid saavel fra de forhistoriske
Perioder som navnlig fra de historiske Tidsrum.
Den ældre Oldkyndighed syslede væsentlig med
de historiske Tiders Forhold samt med
Etruskerne; først senere opkom Interessen ogsaa
for det ældre, og omkr. Midten af 19. Aarh.
begyndte man i Italien som i de fleste andre
Lande i Europa forud for de historiske
Tidsrum at erkende forhistoriske Perioder,
hvorved det viste sig, at man som Basis for
Opfattelsen kunde benytte det af den nordiske
Arkæologi opstillede Tredelingssystem med Sten-,
Bronze- og Jernalder, som efterfulgte og afløste
hverandre. Om disse præhistoriske Perioder,
der i Italien strækker sig til c. 800—600 f. Kr.,
havde selv Romerne, de eneste, der havde en
virkelig historisk Overlevering, kun ubestemte
Sagn. Endogsaa om en saa vigtig Begivenhed
som Grundlæggelsen af selve Rom er
Traditionen gennemvævet med ældre og nyere
Sagndannelser, saa at den historiske Kerne kun
meget vanskelig lader sig udskille. Saaledes
kan for hele den forud liggende Tid en virkelig
Viden om Kulturforhold her som i Grækenland
kun vindes gennem den rene Arkæologi, ved
Betragtning af Monumenter o. a.
Fortidslevninger.
Gennemgaaende har de forhistoriske Perioder
i Italien haft en forholdsvis kortere Varighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
