Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romerske Oldsager - romerske Perler - romerske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes at navnlig Sten- og Bronzealderen er
blevne i langt ringere Grad udviklede end i
nordligere og østligere Lande. Der regnes selv
fra Diluvialtiden at være Spor af menneskelig
Bebyggelse samtidig med Fundene fra de fr.
Flodgruslag. Enkelte Steder, saavel i Etrurien
som Syditalien, er der fra neolitisk Tid fundet
Stengrave, der maa sammenstilles med
Dysserne fra vor yngre Stenalders tidligere Perioder.
Ogsaa er der paa Sicilien, i Abruzzerne, ved
Perugia o. fl. St. fundet Stenoldsager, ofte af
Flint, gennemgaaende ret smaa, dels af lgn.
Former, dels forskelligartede fra dem, der
kendes fra Danmark; de foreligger tillige i saa
stort et Antal, at de vidner om en virkelig
Bebyggelse. Mellem Sten- og Bronzealderen har
været en lang blandet Overgangstid. Fra gl,
men mulig noget forsk. Tid stammer de
saakaldte »Terramarer« (s. d.), lavtliggende,
befæstede Landsbyanlæg, der i hvert Fald
overvejende hidrører fra den ældre Bronzealder.
Ogsaa fra den fuldt udviklede Bronzetid
foreligger nu gode Fund, bl. a. fra Egnen om
Bologna, Etrurien og Latium (Alba longa). Der
kendes gode og smukt udviklede Former af et
ikke helt ringe Antal Sværd og Dolke,
Spydspidser og Økser samt Lerkar (gode Prøver i
Antiksamlingen i Kbhvn). Den ital. Bronzealder
naaede dog ingensinde en saadan Udvikling, at
den paa nogen Maade kan sammenlignes med
den gr. (mykenæiske). En Del af
Bronzealderens Typer genfindes uforandrede ell. noget
tillempede, dels i den lange Overgangsperiode
mellem den og Jernalderen, dels inden for
selve den sidstnævnte Periode. Overgangen har
fundet Sted omkr. Aar 1000, noget senere end
i Grækenland, men adskillige Aarhundreder før
Jernalderen begyndte i Danmark. Samtidig med
det ny Metal kom ogsaa en geometrisk
Ornamentik af lgn. Art som i Grækenland, medens
Bronzealderssagerne gennemgaaende var lidet
ornamenterede. Det første store Fund fra
denne Tidsalder fremkom 1853 ved
Villanova nær Bologna; det var et stort Fund og
overraskede ved sit ny, hidtil ukendte Indhold,
hvorfor det har givet hele Perioden Navn. I
dette Fund, hvis Tid sættes til 9.—10. Aarh. f.
Kr., er der endnu nogen Blanding mellem
Bronze- og Jernalderssager, men fra en Rk. af
Gravpladser hele Italien over er Perioden nu
velkendt. Mellemitalien, navnlig Etrurien er
stærkest fremtrædende. I Antiksamlingen i
Kbhvn haves forsk. Gravfund fra c. 800 fra
Chiusi og Corchiano ved Falerii. I Norditalien
kendes Perioden fra Pladser som Este ved
Padova og St. Lucia hen mod Østerrigs Grænse;
disse Fund synes dog noget yngre. Om
Forholdene i Etrurien, se Etrurien,
etruriske Oldsager, etruriske Vaser og
etrurisk Kunst; jfr desuden
Bronzealder, Jernalder og Stenalder.
Ang. Forholdene i den historiske Tid skal her
kun tales ganske kort. Indtil c. 100 f. Kr.
modtog Romerne paa alle Omraader en stadig
Paavirkning fra den helleniske Verden. Fra dette
Tidspunkt fremtræder derimod en særlig rom.
Stil og Særpræg saavel i Litteraturen som i
Kunst og Kunstindustri. Med det stigende
Herredømme over først Italien, senere talrige
andre Landes Folk fulgte gunstigere
Betingelser ogsaa for rom. Handel og Industri, ligesom
Billedkunstens og Bygningskunstens Udøvere
havde let ved at finde Beskyttere og Arbejde,
først og fremmest hos Kejserne (se herom
Billedhuggerkunst og Bygningskunst).
Om den rom. Industris høje Stade i den første
Kejsertid vidner især Fundene i Herculaneum
og Pompeji, men samtidig bredte den sit
Omraade over største Delen af den til Rom
knyttede Kulturkreds, og ligesom Købmændene
fulgte i Legionernes Spor, opstod der hurtig paa
Grænserne romerske Handels- og Industribyer,
hvor Varer fabrikeredes og spredtes ud over
de tilgrænsende Lande, saaledes at der selv i
Lande som Danmark, hvor der højst kan være
Tale om Besøg af enkelte vandrende Købmænd,
kan tales om en rom. Periode, præget af den
store Mængde af rom. Importgenstande,
Bronzekar af forsk. Art, Bægre, Glas, Spejle, Perler,
selv Statuetter o. s. v., som optræder i
Fundene, samtidig med at de indførte Sager ikke
undlod stærkt at paavirke ogsaa de barbariske
Haandværkeres Smag og Formsans. Mod 3. og
4. Arh. e. Kr. bliver Industrien væsentlig en
Masseproduktion, hvori de gode Former og det
solide Arbejde gaar tabt, og med
Folkevandringerne taber det rom. Særpræg sig hurtig og
afløses af Barbarernes. Gode Prøver paa r. O.,
især fra Tiden omkr. den første Kejsertid,
findes i Antiksamlingen i Nationalmuseet i Kbhvn,
ligesom nogle Sider er vel repræsenterede i Ny
Carlsbergs Glyptotek. (Litt. [jfr Romersk
Arkæologi]: O. Montelius, La
civilisation primitive en Italie, Tekst og Plancher
[Sthlm fra 1895]; I. Undset, »Jernalderens
Begyndelse i Nordeuropa« [Kria 1881]; Guhl
u. Koner, »Leben der Griechen und Römer«
[6. Udg., Berlin 1893]; E. Hübner, »Gesch.
u. Encyklopädie der klass. Philologie« [2. Udg.
Berlin 1889]; Gercke u. Norden,
»Einleitung in die Altertumswissenschaft«, I—III
[1909 o. flg.]).
H. A. K.
romerske Perler kaldes Perler, uddrejede
af Alabast og dyppede i Voks, og som derefter
har faaet et Overtræk af Perleessens (se
Perler), der dog hurtig slides af ved Brugen.
K. M.
romerske Rige (hertil 1 litograferet
Oversigtskort) kaldes det store Rige, som i
Oldtiden samlede sig om Rom som Hovedstad,
og, da det var paa sit Højdepunkt, omfattede
alle Landene omkr. Middelhavet foruden store
Dele af Vesteuropa og Mellemeuropa og
endelig en betydelig Del af Vestasien. Sin store
Interesse for os har det r. R. faaet dels derved,
at de moderne Stater i mange Henseender er
opbyggede paa dets Grundvold, dels derved, at
vi kan forfølge dets Vækst og Udvikling langt
bedre, end vi er i Stand til m. H. t. de andre
store Verdensriger, som Historien kender. Dog
er der i denne Henseende en stor Forskel
mellem de enkelte Tidsperioder; medens vi for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
