Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romerske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Senatet ell. Folkeforsamlingen. Paa denne
Maade opnaaede Plebejerne en betydelig
Sikkerhed, navnlig i økonomisk Henseende, over
for de mægtigere Patriciere. Vi hører ogsaa
jævnlig om Tribunernes Bestræbelser for at
skaffe Plebejerne i Rom Jord til Bebyggelse;
saaledes blev 456 Aventinerbjerget overladt til
dem efter en Tribuns Forslag.
En hel Omdannelse af Statsordningen søgte
man at tilvejebringe ved Indsættelsen af
Decemvirer, som skulde give faste Love,
hvilket var af stor Bet. for Plebejerne, eftersom
Retsplejen var i Hænderne paa Patricierne.
Maaske det tillige har været Meningen at
forsøge paa en Sammensmeltning af Patricierne og
Plebejerne ved Oprettelsen af en ny
Regeringsmyndighed, hvortil begge Stænder havde
Adgang. I ethvert Tilfælde mislykkedes dette
Forsøg, hvorimod Decemvirerne i Løbet af deres
Regeringsvirksomhed (451—49) fik givet de 12
Tavlers Love, som blev Grundlaget for Roms
Lovgivning.
Til Trods for den skarpe Adskillelse mellem
Patriciere og Plebejere fik Plebejerne dog
stadig større Rettigheder. I Senatet blev der, uvist
hvornaar, optaget plebejiske Medlemmer, og
ved Afstemningerne i Folkeforsamlingen fik
Plebejerne ogsaa mere Lejlighed til at gøre sig
gældende. Den gl. Afstemningsform efter Kurier
gik efterhaanden af Brug, men i St f. comitia
curiata finder vi to andre Arter af
Folkeforsamlinger, som i lang Tid vedblev at anvendes,
comitia centuriata og comitia tributa. Den
første Slags stod i Forbindelse med en Inddeling
af Folket — Patriciere og Plebejere, —, som af
Traditionen førtes tilbage til Servius Tullius.
Meningen med den var opr. at skabe en Basis
for Bestemmelsen af de enkelte Borgeres
Forpligtelser m. H. t. Krigstjeneste og
Skattebidrag. Efter deres Jordbesiddelses Størrelse
var de inddelte i 5 Klasser, der igen deltes i 193
ell. 194 Centurier, som opr. var militære
Afdelinger, men senere lagdes til Grund for
Afstemningen. P. Gr. a. Forandringer i
Ejendomsforholdene kom denne Ordning med Tiden til i
høj Grad at begunstige de rige, hvilket opr.
ikke havde været Tilfældet. Derimod var comitia
tributa af mere demokratisk Art og omfattede,
i ethvert Tilfælde i den ældste Tid, kun
Plebejerne. I dem afstemtes der efter Tribus,
hvoraf der opr. foruden de 4 i Byen var 16 paa
Landet, men da Statens Grænser udvidedes,
voksede Tallet efterhaanden til 35, hvilket Tal
længe blev staaende. Disse Forsamlinger
lededes af Tribunerne, medens comitia centuriata
lededes af Konsulerne. Men om den
Kompetence, der tilkom comitia tributa, var der i lang
Tid Strid.
Plebejerne rettede mere og mere deres
Bestræbelser mod Fjernelsen af det Skel, som
skilte dem fra Patricierne, og opnaaede 445 ved
den canulejiske Lov, at Ægteskaber mellem
Patriciere og Plebejere fik fuld Gyldighed.
Derefter gjaldt det især for dem om at faa
Adgang til Konsulatet, men herimod rejste
Patricierne en haardnakket Modstand. I nogen Tid
søgte de at forhale Afgørelsen ved helt at
undlade at vælge Konsuler og lade deres
Forretninger besørges af Krigstribuner, hvortil ogsaa
Plebejere kunde vælges, og desuden overlodes
fra 443 en Del af Konsulernes Hverv til
Censorerne. Stridens Afgørelse blev yderligere
udskudt ved farlige Krige. Rollerne laa næsten
stadig i Fejde med deres nærmeste Naboer,
f. Eks. Æquerne og Volskerne i Latium og de
sydligste af de etruriske Stæder, især Veji.
Denne blev efter en langvarig Krig erobret af
Diktatoren Camillus (396), der senere i de indre
Stridigheder optraadte som Patriciernes
vigtigste Fører. En langt farligere Fjende truede
Rom i Gallerne, som trængte frem fra
Norditalien og oversvømmede Etrurien. Ogsaa
Romerne kom i Kamp mod dem og blev
fuldstændig slagne ved Floden Allia. Gallerne erobrede
og plyndrede derefter Rom, men lod sig til
sidst købe bort (390 ell. maaske snarere 382).
Dog strejfede de endnu længe omkr. i Italien
og blev først efterhaanden uskadeliggjorte. Men
efter at denne Fare var afvendt, begyndte de
indre Stridigheder paa ny. Tribunerne Licinius
Stolo og Sextius fortsatte Bestræbelserne for
at skaffe Plebejerne Adgang til Konsulatet.
Endelig maatte Patricierne give efter og
samtykke i de liciniske Love (367). Men
samtidig med, at Plebejerne fik Adgang til
Konsulatet, udskilte man herfra et nyt Embede,
Præturen, som udelukkende skulde
forbeholdes Patricierne, men alligevel ogsaa snart
blev tilgængeligt for Plebejerne; Prætorernes
Hverv var at lede Retsplejen. Det vigtigste Skel
mellem Patriciere og Plebejere var nu faldet;
Plebejerne fik endnu 300 Adgang til de fleste
Præsteskaber, og 286 blev det fastslaaet, at
Beslutninger af comitia tributa skulde have
Lovgyldighed. Fra nu af var de to Slags
Folkeforsamlinger omtr. ligeberettigede, og det kunde
nu ogsaa hænde, at comitia tributa lededes af
en Konsul ell. Prætor; dog skulde de højere
Embedsmænd altid vælges paa comitia
centuriata, som ogsaa alene have Retten til at
dømme i Livssager. Stænderkampens Afslutning
havde selvfølgelig ikke gjort Ende paa al social
Ulighed, men bidrog dog i høj Grad til at styrke
den rom. Stat og fremme Romernes Enighed og
Kraft, saa at de i den flg. Tid kunde skride til
en betydelig Udvidelse af deres Herredømme.
Romerne besad endnu kun en ringe Del af
Italien, men havde dog allerede gjort nogle
Erobringer. I den ældste Tid plejede de, naar
de erobrede en By, ikke blot at indlemme dens
Territorium i deres eget, men ligefrem at
overflytte dens Indbyggere til Rom, hvor de
optoges i Borgerskabet — blandt Plebejerne.
Senere lod de imidlertid de ejrobrede Byer
bestaa, idet de enten lod dem beholde en vis
kommunal Selvstændighed under Navn af
Municipier ell. gennem udsendte Præfekter havde
Tilsyn med den kommunale Forvaltning, i
hvilket Tilfælde Byen kaldtes et Præfektur. I
begge Tilfælde regnedes dog Indbyggerne for
romerske Borgere, selv om de undertiden i Beg.
maatte undvære politisk Stemmeret. Desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
