Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romerske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strakte Romernes Indflydelse sig gennem
Forbundet med Latinerne og Hernikerne endnu
noget videre. Men der var endnu Folk i Italien,
som i Magt kappedes med Romerne, deriblandt
særlig Samniterne og Etrurerne.
Med det samnitiske Bondefolk, som beherskede
en stor Del af Syditalien, førte Romerne tre
Krige. Den 1. samnitiske Krig (343—41) drejede
sig om Herredømmet over Campanien, som
deltes mellem de to stridende Parter. Men straks
efter maatte Romerne kæmpe med deres
tidligere Forbundsfæller, Latinerne, som fandt
Forbundets Bestemmelser saa ufordelagtige, at
de ønskede at frigøre sig. Da den lat. Krig var
endt til Roms Fordel, blev Latinernes Forhold
helt forandrede. Romerne ophævede det gl.
Forbund, som hidtil havde bestaaet mellem alle
de lat. Stæder indbyrdes, men fandt det
alligevel ikke hensigtsmæssigt at inkorporere dem alle
i Romerstaten. Derimod søgte de at sikre sig
Overhøjheden ved at slutte et separat Forbund
med hver enkelt lat. Stad, som forpligtede sig
til i Krigstilfælde at stille et bestemt Antal
Tropper til Romernes Disposition. Ved at give
Forbundstraktaterne et forsk. Indhold søgte
Romerne at skabe modstridende Interesser for
de forsk. Stæder for saaledes at vanskeliggøre
en fælles Optræden imod dem. Snart efter
begyndte paa ny Kampene med Samniterne; den
2. og 3. samnitiske Krig (326—04 og 298—90)
førtes imed vekslende Held, og foruden med
Samniterne maatte Romerne ogsaa kæmpe med
mange andre Folk, Etrurerne, Umbrerne,
Sabinerne, Gallerne m. fl., men deres Sammenhold
og Energi skaffede dem til sidst Sejren. Under
disse Krige udviklede Romerne den Taktik, som
i den flg. Tid bragte dem saa mange Sejre. Den
rom. Slagorden plejede at være opstillet i
Afdelinger (Manipier; se Legion) med visse
Mellemrum, hvorved Hæren opnaaede en betydelig
Bevægelighed, samtidig med at hver Afdeling
udgjorde en fast forbunden Enhed. Den gl.
Inddeling i Klasser, som havde forsk.
Bevæbning, var nu opgiven, og i Stedet derfor var
Soldaterne inddelte efter Aargange. Hærens
Førere var de aarlig valgte Konsuler; men
undertiden, naar der trængtes til Enhed i
Ledelsen, valgtes en anset Mand til Diktator med
uindskrænket Myndighed; han maatte dog ikke
beklæde denne Stilling længere end et halvt
Aar og skulde nedlægge den efter
Tilendebringelsen af det Hverv, for hvis Skyld han var
valgt.
Over for de overvundne fulgte Romerne den
samme Politik som over for Latinerne: de søgte
saa vidt muligt at slutte Særoverenskomster
med hver enkelt By ell. Stamme for sig, og de
lod de overvundne Folk nominelt beholde deres
Uafhængighed. Formelt var det kun et
Forbundsforhold, der stiftedes, og den officielle
Betegnelse for de Folk, som Romerne saaledes
knyttede til sig, blev ogsaa Forbundsfæller
(socii). Der paalagdes dem ingen Skat, men de
skulde hjælpe Romerne i Krig med et vist
Antal Soldater; det var dog Romerne alene, der
raadede for Krigen, og Forbundsfællerne kunde
ikke drive nogen selvstændig Udenrigspolitik.
Endvidere søgte Romerne ved Indrettelsen af
Kolonier, hvortil der udsendtes dels rom.
Borgere, dels Latinere, hvem der blev anvist
Jord i Forbundsfællernes Land, at sikre sig
deres Troskab.
Efter at saaledes hele Mellemitalien og en
stor Del af Syditalien var blevne afhængige af
Romerne, kom Turen til de gr. Stæder i
Syditalien, især Tarent. Tarentinerne bad, da de
kom i Strid med Romerne, den gr. Konge
Pyrrhos af Epeiros om Hjælp, og han blev
Romerne en farlig Modstander (280—75). Men da
han var fordreven, maatte ogsaa Tarent
underkaste sig Romerne (272). I de flg. Aar gjorde
Romerne sig til Herrer over hele Italien,
hvortil dog ikke regnedes Po-Sletten, som
beherskedes af Gallere. Ved Aar 266 kan Italiens
Undertvingelse regnes for fuldbyrdet. Der var
nu dannet en Beg. til et r. R., endskønt den
overvejende Del deraf formelt kun gennem
Forbundstraktater var knyttet til Rom.
2. Det r. R.’s Udvidelse over
Middelhavslandene (266—133).
Da den italiske Halvø var bleven direkte ell.
indirekte afhængig af Romerne, kunde de
umulig undgaa at komme ind paa en yderligere
Udvidelse af deres Magtomraade. Det r. R. var
ved de sidste Landerhvervelser kommet i nært
Naboskab til det karthagiske
Landomraade, der indbefattede den største Del af
Sicilien. Hidtil havde Forholdet mellem Rom og
Karthago været godt, og de havde nærmest
betragtet hinanden som naturlige Forbundsfæller
over for fælles Fjender, Etrurere og Grækere
(f. Eks. Pyrrhos); men da der var Fare for, at
Karthagerne skulde bemægtige sig Messina,
indsaa Romerne, at det ikke gik an at lade en
anden Stormagt faa Herredømmet over
Messina-Strædet, og dette blev den første Anledning til
de puniske Krige. Den 1. puniske Krig
(264—41) drejede sig om Herredømmet over
Sicilien, men Romerne udrustede ogsaa en
Flaade for at kunne møde Karthagerne paa
Havet og gjorde endog under Regulus’ Anførsel
et mislykket Angreb paa dem i deres eget Land.
Da Karthagerne til sidst maatte slutte Fred og
afstaa deres Besiddelser paa Sicilien, havde
Romerne faaet Herredømmet over et Land, der
ikke kunde knyttes til dem under samme Form
som Landstrækningerne paa Fastlandet. Kun
enkelte Dele af Øen, som Syrakus, der først
havde kæmpet mod Romerne, men allerede i
Beg. af Krigen havde sluttet Fred og Forbund
med dem, vedblev at staa i Forbundsforhold til
Rom og beholdt af Navn Uafhængigheden,
hvorimod den største Del, som forhen havde tilhørt
Karthagerne, nu gik over til at blive det rom.
Folks Ejendom og organiseredes som
Provins under en rom. Statholder (241). Paa
samme Maade gik det snart efter med Sardinien
og Corsica, som Romerne uden videre tog fra
Karthagerne paa en Tid, da de p. Gr. a. deres
Lejetroppers Opstand var aldeles hjælpeløse
(238). Kort efter gav Illyrernes Sørøverier ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
