Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roquefort - Roquefort, Jean-Baptiste Bonaventure - Roquemaure - Roqueplan, Joseph Étienne Camille - Roques. Mario - Roquette, La
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egner sig dertil, dyrkes med Esparsette for at
fremskaffe det mest mulige Foder for
Malkefaar, der holdes i stort Antal, og af hvis Mælk
der fremstilles Ost. Den friske Ostemasse
lægges lagvis i Osteformene, idet man søger i
Ostens Indre saa jævnt som muligt at fordele
et fint, graat Pulver af muggent Brød
(penicullum glaucum), der med stor Omhu
fremstilles i et velindrettet Bageri og derfra udleveres
til Osteproducenterne.
Et Døgn ell. to gamle anbringes Ostene i et
køligt, skyggefuldt Lokale, og i Reglen inden
de er en Uge gamle, transporteres de til
Oste-kælderne i R., hvor de vejes og modtages af
Ostehandlere, af hvilke en stor Del allerede
1842 sluttede sig sammen til et Konsortium,
som senere er omdannet til et stort
Aktieselskab, La Société des Caves et des Producteurs
réunis. Ostene lagres i meget store Kældere med
3—4 Lokaler neden under hinanden, og jo
længere man kommer ned og ind i Kalkbjerget,
desto lavere viser Termometret. Medens der i
Juli 1885 maaltes 22° oppe i Skyggen, var der
kun 4 1/2—9° i de forsk. Kældere. Det er en
meget kold Luftstrøm, som man træffer i de
nederste Kældere. Det er en naturlig Sugning,
der fremkalder en stærk Luftcirkulation og en
livlig Fordampning af det i Forvejen kolde
Vand overalt i de talrige Spalter og Huller i
Kalkstenene.
I disse Kældere lagres Ostene 1—4 Maaneder,
efter at de forinden er blevne saltede og
dernæst gennemborede af en stor Mængde, paa et
op- og nedadgaaende Stempel anbragte, lange
Naale. De saaledes dannede talrige, fine
Kanaler skal tjene til at føre Luften ind i Osten,
saa at Skimlen kan trives. — Ostene maa
derfor under Lagringen aldrig ligge paa Fladen
ell. støde op til hinanden, saa at de prikkede
Huller lukkes; men under hele Lagringen er
Ostene stillede paa Højkant, og Vendingen
foregaar ved en Art systematisk Rulning.
Modningen e. en Skimlen, der viser sig ved Ostens
Overskæring som en tydelig, blaagraa
Marmorering, der af Kendere erklæres for at være et
aldeles sikkert Tegn paa Smagens pikante
Finhed.
I Kælderne foregaar Skimlens Vækst i Ostene
ofte saa livlig, at der vokser Børster ud, indtil
5—6 cm lange. Der maa derfor afskrabes et
Affaldsprodukt, der sælges til Svineføde. — Før
Afsendelsen pakkes Ostene omhyggelig i
Tinfolie og lægges fast sammen i Kurve ell. smaa,
aflange Trækasser, hvilke sidste forsendes hele
Verden over, medens de første særlig gaar til
Paris. Alene de forenede Kældere eksporterede
1877 c. 125000 kg og 1888 c. 350000 kg til de
fleste civiliserede Lande.
Tidligere er der vel af og til blevet fremstillet
R. her i Danmark; men det var først efter
Krigens Udbrud 1914, da Tilførslen fra Frankrig
blev standset, at Produktionen blev taget op,
først paa enkelte og snart paa fl. Mælkerier,
endog i ret stor Stil. — Skimmelpulveret
fremstilles i 4—5 Laboratorier, Osten laves af fed
Komælk, og Varen, der i Beg. var noget
uensartet, er nu som Regel af god Kvalitet og
sælges ikke alene her i Danmark, men eksporteres
ogsaa til England og Amerika. (Litt.:
Bernhard Bøggild, »Mælkeribruget i fremmede
Lande« [Kbhvn 1897], S. 52—62).
B. B.
Roquefort [råk’får], Jean-Baptiste
Bonaventure, fr. Sprogmand, f. i Mons
(ell. paa Santo Domingo?) 15. Oktbr 1777, d.
paa Guadeloupe 17. Juni 1834. Var først
Artilleriofficer og levede siden som Litterat; ved
fl. Værker var han Millin’s og Ginguené’s
Medarbejder. Er at nævne som en af de første i
Frankrig, der i større Omfang syslede med
Studiet af oldfransk Sprog og Litteratur. Udgav
mange Skr — ogsaa andre end filologiske og
litteraturhistoriske — deriblandt Glossaire de la
langue romerne, d. e. middelalderlig Nordfransk
(2 Bd, 1808, med Suppl. 1820) og Dictionnaire
étymologique de la langue française (1829). —
R. benytter Udtrykket langue romane, ikke om
Provençalsk, hvad Raynouard gjorde, men om
»Oldfransk«, langue d’oïl.
E. G.
Roquemaure [råk’må.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Gard, ved højre Bred af Rhône,
hvorover der fører en Bro, og Lyon-Banen,
N. f. Avignon, 2200 Indb. R. har Slotsruiner,
Kirke fra 14. Aarh., Silkeavl, Dyrkning af Vin
og Oliven. Her døde Pave Clemens V 1314.
(M. Kr.). E. St.
Roqueplan [råk’plã], Joseph Étienne
Camille, fr. Maler (1802—55). R. begyndte
med Landskabsmalerier. Skønt Elev af Gros og
de Pujol var det dog især den maler. Virkning,
han under Indflydelse fra Bonington’s Kunst
stræbte efter; det lysende Farvespil og den lette
Ynde søgte han ligeledes senere i sine (lidet
indholdsvægtige) Arbejder som
Rousseau-Billederne, Den forelskede Løve, Magdalena, Leda,
Antikvaren, v. Dyck o. m. a. og efterhaanden i
en Mængde Kvinde-Nuditeter af tvivlsom
kunstnerisk Værd. Fra Rokokoemner o. l. slog han
om til kønne Landlivsskildringer, særlig fra
Sydfrankrig og Spanien, men ogsaa til
Historiebilleder af megen Nøjagtighed i hist. Apparat
(»Bartholomæus-Natten«), ogsaa en Del
Søstykker. Nogle Slagstykker m. m. findes i Mus. i
Versailles, andre Værker i Louvre, fr.
Provinsmuseer, Raczynski-Saml. i Berlin m. m. Paa
den fr. Udstilling 1919 i Kbhvn »Le goûter«.
Fra hans Haand har man ogsaa en Del gode
Litografier.
A. Hk.
Roques [råk], Mario, fransk Romanist, f.
1875 i Peru, Prof. ved École des Langues
orientales, directeur d’études ved l’École des Hautes
Études, Docent ved Sorbonnen. Hans Arbejder
vedrører især fr. og rum. Filologi. Efter P.
Meyer’s Død er han Leder af Tidsskriftet
Romania. Udgiver Classiques français du moyen
âge.
K. S.
Roquette, La [la-rå’kæt], Cellefængsel i
Paris, bygget 1831 i Rue de la Roquette (efter
Planten R. = Agerkaal, som vokser i stor
Mængde i Omegnen), nedrevet 1898. R.
benyttedes som dépot des condamnés for
Forbrydere, dømte til over 1 Aars Strafarbejde, som
blev anbragte der midlertidig, indtil deres
endelige Anbringelse i Strafanstalt ell. Kolonier,
samt for dødsdømte Forbrydere, som
forvaredes her indtil Eksekutionen, der foregik
umiddelbart uden for Fængslet. Santéfængslet har
nu overtaget R.’s Funktioner. Umiddelbart ved
R. blev 26. Maj 1871 52 af Paris-Kommunens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
