Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roquette, La - Roquette, Otto - Ror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gidsler nedskudte af en Pøbelhob under
Regeringstroppernes Fremtrængen i Paris. Til
Minde herom findes en Marmorplade anbragt
paa R.-Pladsen.
A. Gl.
Roquette [rå’kæt], Otto, tysk Digter og
Litteraturhistoriker, i. i Krotoschin i Posen 19.
Apr. 1824, d. i Darmstadt 18. Marts 1896. Han
studerede i Heidelberg, Berlin og Halle Filologi
og Historie, besøgte Italien, opholdt sig derpaa
dels i Berlin, dels i Dresden, blev 1862 Prof. i
Litteraturhistorie ved det kgl. Krigsakademi i
Berlin, 1867 ved Gewerbeakademi, 1869 ved
Polytechnikum i Darmstadt. Som Digter
paavirket af Münchener-Skolen, debuterede han med
det yndefulde romantiske Epos »Waldmeisters
Brautfahrt«, og udgav s. A. (1851) yderligere det
fantastiske Digt »Orion«. Han vandt Læsere i
de Kredse, der stod antipatisk over for det
unge Tysklands Ideer. Senere skrev han
smukke lyriske Digte, samlede i »Liederbuch« (1852)
og »Gedichte« (1859). Populære er saadanne
Digte som »Noch ist die blühende goldene Zeit«
og »Ach Gott, es druckt das Herz mir ab«.
Desuden skrev han Noveller: »Luginsland«, »Welt
und Haus« og »Neues Novellenbuch« (1884),
fremdeles Romaner, som »Euphrosyne«, »Im
Hause der Väter« og »Die Prophetenschule«,
der vandt større Publikum end hans dram.
Arbejder, som Tragedierne »Jacob v. Artevelde«
og »Rudolf v. Habsburg«, Lystspillene
»Hanswurst« og »Der Schelm v. Bergen«. Bl. han
litteraturhistoriske Værker maa særlig
fremhæves »Leben und Dichten J. Chr. Günthers«.
Værdifuld er hans Selvbiografi »Siebzig Zahre«
(2 Bd, Darmstadt 1893). (Litt.: L. Geger,
»Dichter und Frauen« [1900]).
C. B-s.
Ror (Søv.), Benævnelse paa det Apparat, der
anvendes til Styring af mek. Legemer under
deres Bevægelse i Vandet ell. i Luften. R.
bestaar af en Flade, der, drejet ud af sin Stilling
i Bevægelsesretningen, modtager et Tryk,
hvorved der opstaar et Drejningsmoment. Her skal
kun omtales R. i Overfladeskibe, medens
Oplysninger om andre R., som i Undervandsbaade,
Luftskibe, Flyvebaade, Torpedoer m. fl. findes i
de respektive Artikler. R. bestaar af selve R.
og Styremidlerne, hvormed det drejes. R. i sin
simpleste Form, som det anvendes i Sejlskibe
og mindre Damp- og Motorskibe med lille Fart,
bestaar af flg. Dele: Rorfladen, der er den
Del, paa hvilken Vandet virker; den har Form
af et langt Rektangel, stillet paa Højkant,
foroven gaar den over i den cylindriske
Rorstamme, der gaar op gennem et Hul i
Stævnen, Rorhullet, til det Dæk, hvorfra
Styremidlerne skal udgaa. Rorstammen ender
foroven i et Hoved, Rorkoppen, paa hvilken
Styremidlerne virker. I Træskibe er R. af Træ
og er i store Skibe sammensat af fl. Stykker.
Til Fastgørelse og Styring er Rorfladen paa
Forkant forsynet med Rorhager, der gaar
ned i Bøjer, Rorløkker, som er anbragte
paa Skibets Agterstævn. Kun en enkelt af
Hagerne hviler paa Rorløkken, medens de andre
»svømmer« for at lette R.’s Drejning. Saavel
Rorhager som Rorløkker er sat fast med Beslag,
der tillader Skiftning. Rundt Rorhullet spigres
Sejldug ell. Læder, Rorbrog, for at hindre
Tandet i »at trænge ind. Paa Agterkant af R.
er i større Skibe anbragt Øjebeslag til
Befæstelse af Rorkættingerne, der benyttes til
Styring, naar de egl. Styremidler ell.
Rorkoppen har lidt Havari. I Jernskibe er R. samlet
af Jernplader, ofte bestaar det af en Ramme,
til hvilken Pladerne er fastgjorte, og som
indvendig er udfyldt med Træ, ell. af en svær
Plade, forsynet med Ribber. Ved større R. er
Rorpladen og Rorstammen sammenholdte med
Flanger. Enkelte af Rorhagerne er
»Bæretappe«, der er afrundede forneden og hviler paa
en Staalskive i Rorløkken; den nederste
Bæretap — Hæltappen — hviler paa et Fremspring
paa Kølen. Rorstammen gaar op gennem
Rorbrønden, der er lukket med en Pakdaase.
Paa saavel R. som paa Agterstævnen er
anbragt Stopklodser for at forhindre, at R. drejer
mere end de nødvendige 35—40° til hver Side,
da det ellers let vil blive beskadiget under
Bakning. For at forhindre Rortappene fra at
hoppe ud af Løkkerne, er der anbragt en
Rorlaas, der som oftest bestaar i, at den øverste
Rortap har en fremspringende Krave paa
Undersiden. I Skibe med enkelt Skrue drejer R.
om en særlig Stævn — Rorstævnen —
agten for Skruen. I Skibe med stærk Fart gaar
der megen Kraft paa R., hvorfor et R. af
ovennævnte Konstruktion bliver vanskeligt at dreje;
man har da i den nyere Tid konstrueret R., som,
uden at Virkningen formindskes, lettere lader
sig manøvrere. Dette er opnaaet ved at anbringe
Rorstammen saaledes, at en Del (c. 1/3) af
Rorfladen kommer foran og Resten agten for
Stammen, hvorved Trykcentret kommer nærmere
Omdrejningsaksen end ved det gamle R. Et
saadant R. kaldes et Balanceror; det er
ikke hængt paa en Stævn, men Rorstammen
bæres forneden af en Hæl paa Kølen, og
foroven af en Indretning i Skibet, undertiden
forsynet med koniske Ruller til Formindskelse af
Gnidningsmodstanden. I toskruede Skibe er
Balanceroret delt, saa kun den nederste Del
ligger paa begge Sider af Rorstammen, medens
den øverste Del er konstrueret og ophængt som
et alm. R. Til Torpedobaade anvendes
undertiden et særligt Balanceror — Thornycroft’s
Spaderor, der bestaar af to spadelignende
R., der omslutter Skruen, saa den vandrer som
i en Tunnel, hvorved Skruevandets Virkning til
Drejning forøges. I den nyeste Tid har en
Tysker, Flettner, konstrueret et R., der virker ved
saa lille Paavirkning, at R. kan manøvreres med
Haandkraft, selv i store Skibe med stor Fart.
Flettner-R. bestaar af to R., et større, der
er frit ophængt i Agterstævnen ved Hjælp af
en hul Rorstamme; forneden støtter R. med en
Tap i en Hæl fra Kølen; samt et mindre R. i
Agterkant af det store. Det mindre R. kan
drejes uafhængigt af det store ved et Sæt
Snækker, Tandhjul og Stænger, der gaar fra
Rattet gennem den hule Rorstamme til R. Naar
det lille R. drejes ud af sin Stilling i Flugt
med det store, vil Vandets Tryk paa det lille R.
dreje det frithængende store R., indtil
Momentet af de to Paavirkninger bliver lige store.
At det lille R. formaar at dreje det store,
ligger i, at det p. Gr. a. dets Anbringelse paa
Bagsiden af det store R. virker paa en længere
Arm end dette. Hvis det store R. af anden«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
