Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ror - Roraima - rorarii - Rorate - Rorbod - Rore, Cipriano de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarsag bliver bragt ud af sin Stilling, vil dette
straks blive modvirket af det lille R., saa det
store drejes tilbage, hvorved Styringen paa støt
Kurs bliver lettet betydeligt. Under Sakning
slaar R. af sig selv om og anvendes som under
Fart. Det nyeste Flettner-R. har tre Rorflader,
en i Midten, paa hvilken det lille R. er
anbragt, og to med dette parallelle Sideflader,
anbragt paa Arme fra Midter fladen. R. kan paa
den Maade anbringes saaledes, at det ikke let
kommer ud af Vandet og ikke er udsat for
Beskadigelse ved Grundstødninger, ligesom
Skruevandets Paavirkning bliver den bedst
mulige. Til Drejning af det lille R. anvendes kun
5 % af den Kraft, der skal til for at dreje et
R. af det store R.’s Størrelse. Da
Styremaskinen kan undværes, vindes der ved dette R. en
betydelig Besparelse i Vægt, Plads og
Omkostninger. Som Regel har Skibene kun R. i
Agterstævnen, men enkelte Skibe til særlig Brug, der
kræver Manøvrer i begge Fartretninger eller
forøget Manøvreevne, har ogsaa R. i Boven —
Bovror. Disse er som Regel bygget som
en Del af Skibets Stævn, saa denne er ganske
glat, naar R. er i sin Midterstilling ell. ikke
benyttes, i hvilket sidste Tilfælde det fastholdes
af en Bolt, der fra Dækket skrues ned i et
Hul i Overkant af R.
Til Bevægelse af R. anvendes
Styremidlerne, der kan være meget forsk. efter Skibets
og R.’s Art og Størrelse. Den væsentligste
’Forskel ligger i Styremidlernes Anbringelse paa
selve R. Det sker i Almindelighed ved
Rorpind, Kvadrant eller Yok. Rorpinden
er den simpleste og tidligst anvendte Form.
Den er af Træ eller Jern og stikkes gennem
et Hul i Rorkoppen og befæstes til denne.
Smaa Skibe kan styres direkte med Rorpinden,
paa større anvendes Taljer mellem denne og
Skibssiden, og om nødvendigt sættes
Taljeløberne i Forbindelse med et Rat (s. d.). Rorpinden
kan i saa Fald vende saavel for som agter efter,
efter som Pladsen fordrer det.
Rorkvadranten bestaar af en massiv ell.
sammenbygget Plade i Form af en Cirkelsektor, hvis
Centrum fæstnes til Rorkoppen, medens Buen
vender for ell. agter efter. Paa Buens Bagside
findes to Lejer til Styreledningerne, der
fastgøres i Øjer ved Lejernes Yderkant. Fra
Kvadranten gaar Styreledninger ud til Skibssiden
og over Lederuller for efter til Styremaskinen
ell. Rattet. Styreledningerne er af Kæde- eller
Staaltraadstov, hvor de gaar i Bugt, og af
Jernstænger, hvor de gaar lige ud: de er
forsynet med Forkortningsapparater
(Ansætningsskruer) til Stramning. Anvendes Yok, hvilket
særlig finder Sted i Orlogsskibe, anbringes dette
som to Arme, der udgaar fra Rorkoppen lodret
paa Rorfladen. Trækket i Yokarmene, hvorved
R. drejes, kan udøves paa forsk. Maade, som
oftest ved, at Trækstængerne er fastgjort til
en Møtrik, der vandrer paa en Skrue uden
Ende, som gennem en Tandhjulsforbindelse
drejes af Styremaskinen ell. Rattet saaledes, at
den ene Stang gaar frem og den anden
tilbage, naar Rattet drejes. I Toskrueskibe med
skarpe Stævne kan Yokket sidde udvendig, og
Trækstængerne føres da gennem Rør med
Pakdaaser ind i Skibet.
R. drejes, som omtalt, ved Hjælp af Rattet;
det er opstillet paa et for Styringen bekvemt
Sted, som oftest sammen med Styremaskinen
i et særligt Hus (Rorhus ell. Styrehus)
paa ell. lige under Kommandobroen. Manden,
der drejer Rattet (har Rortørn), kaldes
Rorgængeren. Han modtager Ordrer
vedrørende Styringen af den Kommanderende
gennem Rorkommandoer, der er ens for alle
Skibe. De vigtigste af Rorkommandoerne er:
»Styrbord«, »Bagbord« og »Støt saa« (Støt det,
ret saa). I nogle Lande, deriblandt England og
Danmark, betyder Styrbord (Bagbord), at
Rattet skal drejes mod Bagbord (Styrbord), hvilket
bevirker, at Skibet ligeledes drejer Bagbord
(Styrbord); saavel Rattet som Skibet drejer
saaledes den modsatte Vej af, hvad Kommandoen
udtrykker. Dette stammer fra den Gang, der
styredes aned Rorpind, idet denne ved,
Kommandoen Styrbord (Bagbord) førtes over i
Styrbords (Bagbords) Side, medens Skibet drejede den
modsatte Vej. For at Rattets og Skibets
Drejning kan følge Kommandoen, er en Del Lande i
den senere Tid gaaet over til at ombytte de to
Rorkommandoer. »Støt saa« betyder, at den i
Øjeblikket styrede Kurs skal holdes. I Sejlskibe
anvendes tillige Kommandoerne: »Roret i Læ«
(Læ), der i Analogi med det Ovenstaaende i
Danmark betyder, at Rattet drejes mod
Luvard, og at Skibet luver; skal Skibet falde af
for Vinden, er Kommandoen »Op med R.«.
»Mindre R.«, »haardt R.«, »helt over med R.«,
»midtskibs med R.«, »skift R.« er andre
Kommandoer, hvis Bet. fremgaar af Ordene.
C. B-h.
Roraima, 2600 m højt plateauformet Bjerg
ved Grænsen mellem Venezuela, Brasilien og
Britisk Guyana, bestaar af Sandsten fra
Kridttiden og hæver sig med 600 m høje, stejle
Vægge over det omgivende, med Savanne og
aaben Skov bevoksede Plateau. R. ligger paa
Vandskellet mellem Rio Orinoco, Rio Amazonas
og Essequibo.
M. V.
rorarii var hos Romerne et Navn paa en
Slags letbevæbnede Soldater.
H. H. R.
Rorate (lat.: »drypper«), fjerde Søndag i
Advent, benævnt saaledes efter Dagens
Introitus: Jes. 45, 8. Den kat. Kirke holder i
Adventstiden særlige Roratemesser til Ære for
Maria, Herrens Moder.
A. Th. J.
Rorbod kaldes i det nordlige Norge en Stue
for Fiskere og Søfolk i et Fiskevær. Ordet er
en forkortet Sammensætning for
Rorsfolkbod: Rorsfolk kaldes de Fiskere, som i
Fisketiden samles ved Kysten. Første Led er oldnorsk
rodr, »Roning, Roen« (etymologisk samme Ord
som ror, der egl. betyder »Styreaare«, smlg.
tysk Ruder, »Aare«).
H. F.
Rore 8’ro.rə], Cipriano de, nederlandsk
italiensk Kontrapunktiker, f. 1516 i Antwerpen,
d. 1565 i Parma. Som ung drog R. til Italien og
gik i Lære hos sin berømte Landsmand
Willaert, Kapelmester ved S. Marco i Venedig.
Til denne Kirke blev R. knyttet den meste Tid
af sit Liv, dels som Sanger, dels som
Vicekapelmester og, efter Willaert’s Død,
Kapelmester (1563—65). Nogen Tid havde han
endvidere Tjeneste som Kapelmester ved Hoffet i
Ferrara, og ikke længe før sin Død forlod han
Venedig for at beklæde Kapelmesterstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
