Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa - Rosa, Carl August Nicolas - Rosa, Pietro - Rosa, Salvátor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Bladhvepse og Viklere. Meldug bekæmpes
bedst ved Pudring med pulveriseret Svovl.
Rosenrust o. a. ved gentagen Sprøjtning med
1 % Bordeauxvædske. Mod Bladlus o. a.
Insektangreb haves forsk. Nikotinpræparater, og
Kvassiaafkog (1 kg Kvassiaspaan blandet med
1 kg grøn Sæbe overhældes med 10 l kogende
Vand og omrøres; efter at have henstaaet 1
Døgn sies Vædsken fra, og ved Brugen fortyndes
den i Forholdet 0,75 l til 15 l Vand). (Litt.:
Bentzien og Skjoldager,
»Rosengartneren« [1855]; A. Zeiner-Lassen, »Rosen«
[1882]; G. N. Brandt, »Roser« [1915, 2. Udg.
1918 med delvis ny Medarbejdere]; P.
Herring, »De gamle Kulturrosers Historie« [i
»Meddelelser fra Det kgl. danske Haveselskab«
16. Aarg. 1923. 17. Aarg. 1924 og »Haven« 25.
Aarg. 1925]; S. Olbrich, »Der Rose Zucht und
Pflege« [1912]; Wilh. Mütze og Camillo
Schneider, »Das Rosenbuch« [1924]).
P. F.
Rosa (Rose), Carl August Nicolas,
Violinist og Impresario, f. 22. Marts 1843 i
Hamburg, d. 30. Apr. 1889 i Paris, gennemgik
Konservatoriet i Leipzig, var 1863
Koncertmester i Hamburg, optraadte 1865 i London og
derefter i Amerika, hvor han 1867 giftede sig
med Sangerinden Euphrosyne Parepa (f. 7.
Maj 1836 i Edinburgh, d. 21. Jan. 1874 i
London). Med denne som Primadonna dannede han
et Operaselskab, der optraadte i de forenede
Stater; 1871 vendte han tilbage til Europa, og
fra 1875 var Carl Rosa Opera Company en
permanent og meget anset Institution i det eng.
Musikliv.
S. L.
Rosa [’råza], Pietro, ital. Arkæolog, f. i
Rom 1815, d. 15. Aug. 1891, mulig Ætling af
den berømte Salvator R. Han var opr.
Arkitekt hos den ital. Kunstelsker, Fyrst Borghese.
Senere kom han i fr. Tjeneste, blev
Konservator for Kejserpaladserne paa Palatinerbjerget
og fik Ledelsen af Napoleon III’s Udgravninger
smst. For den ital. Regering ledede han efter
1870 Undersøgelser paa og ved Forum, hvor
han bl. a. genfandt via sacra og basilica Julia.
I Annali del’ Instituto har han skrevet forsk.
Afh., bl. a. om Gravene ved via Appia, og
desuden skyldes ham: Carte topografique de
l’ancien Latium.
H. A. K.
Rosa [’råzaj, Salvátor, ital. Maler og
Raderer og Digter, f. i Arenella ved Neapel
1615, d. 1673 i Rom, studerede først ved det
gejstlige Seminar i Neapel; men uden Interesse
for Studierne kastede han sig snart over
Malerkunsten, hvor han fik den første Undervisning
hos sin Svoger Francesco Francazone, senere
kortere Tid var i Ribera’s Atelier og endelig
ogsaa var Elev hos Slagmaleren Falcone. Men
kærere end Undervisning var ham det fri
ubundne Liv, naar han strejfede rundt i
Abruzzerne, sejlede om ved Kysterne og turede
sammen, med Hyrder, Fiskere ell. Banditter.
Motiver fra disse Udflugter gav Stof til hans første
Smaabilleder, der vakte Opmærksomhed, og
i Tyveaarsalderen drog R. til Rom for at erobre
sig og sin Kunst Position i Verdensstaden.
Opsigt lykkedes det R. at gøre; alsidig begavet,
som han var, optraadte han som Musiker og
Sanger, Improvisator og Skuespiller, lyrisk og
satirisk Digter (Satire di Salvator R. er oftere
trykt, bl. a. i Firenze 1831, ogsaa
Teaterstykker), og vakte særlig i den sidste Egenskab
Forargelse ved sine hidsige Udfald mod alle
Slags Autoriteter. Ogsaa med sin Malerkunst
slog han igennem, tilbragte en Række
produktive Aar i Rom, arbejdede, kaldet til
Storhertugens Hof, derefter 9 Aar i Firenze, og drog
derfra atter tilbage til Rom, hvor han levede
(med eget Hus paa Monte Pincio og i
kunstneriske og intelligente Kredse) den sidste Snes
Aar af sit Liv. — R.’s Kunst falder i 3
udprægede Retninger, hans Billeder i den »store
Stil« med religiøse og hist. Emner, hans
Landskaber og endelig hans Bataillemalerier. Selv
agtede R. de første for det betydeligste, han
havde skabt, men allerede Samtiden tilkendte
med Rette Prisen til hans Landskaber; det er
Erindringerne fra hans Ungdoms Flakken rundt
i hans Hjemstavns Egne, der har faaet Liv i
hans Landskabskunst: Vilde, øde Bjergegne
med spredte, forpiskede Skove og skummende
Vandfald ell. Kystpartier med dybtindskaarne
Bugter mellem stejle, kløftede Klipper, endelig
ogsaa Havnepartier med Fyrtaarne og Skibe er
de hyppigste Emner for hans, i deres
Enkeltheder naturalistiske, i deres Stemning og
Opfattelse romantiske Landskaber. I Modsætning
til Claude Lorrain’s Landskabskunsts ideale
Fred giver hans Billeder Naturen i en
Stemning af hvileløs, mørk og dyster Kamp og Uro;
— senere, paavirket af Claude, skildrer han
dog ogsaa fredeligere Stemninger. Af R.’s c.
hundrede bevarede Landskaber er de mest
fremragende i Firenze (Palazzo Pitti): to store
Billeder med Havnepartier samt Bjerg- og
Skovlandskaberne, efter Staffagen kaldte:
»Diogenes, der bortkaster sit Bæger« (La selva dei
filosofi) og »Freden, der brænder Vaabnene«,
endvidere i engelske Galerier: National Gallery
(»Merkur og Brændehuggeren« o. fl.) og
Privatsamlinger. — Af R.’s Figurbilleder
(Selvportræt i Uffizi og Pitti), der, selv om de ikke ejer
Landskabernes betagende Magt og friske
Originalitet, dog bærer Vidne om deres Mesters
ildfulde kunstneriske Temperament, skal
nævnes »Catilina’s Sammensværgelse« (Pitti,
Firenze), »Prometheus« (Pal. Corsini, Rom),
»Kristus bl. de Skriftkloge« (Neapel), »Saul hos
Heksen i Endor« (Louvre), »Den fortabte Søn«
(Petrograd), »Jonas prædiker for Ninives
Indbyggere« og »Kadmus og Minerva« i Galeriet i
Kbhvn, der ogsaa ejer Billedet af en italiensk
Søhavn (samt Kopier af Fr. de Jongh). — I
Bataillemalerierne med deres komponerede
»ideale« Kampscener (hyppigst
Ryttertræfninger) har R. skabt livfulde, malerisk kraftig
virkende Billeder af Kampens Tummel og
Vildskab; de betydeligste af disse findes i Louvre,
i Pal. Pitti i Firenze og i Wien. Endelig skal
fremhæves hans med fin Naal frisk og energisk
udførte Raderinger med mytologiske og
antikke Emner og med Grupper af Bønder og
Røvere, svarende til den hyppigste Staffage paa
hans Malerier. (Litt.: Salvini, Satire e vita
di S. R. [Firenze 1833]; Regnet, »S. R.«
[Leipzig 1879]; W. Kirchbach, »R.« [1880];
L’Ozzola, Vita e opere di S. R. [Strasbourg
1908]; D. Battisti, Saggio sulla vita e le
satire di S. R. [Bourges 1914]).
(A. R.). A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
