Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa, Sisto - Rosaceæ - Rosa di Tivoli, Philipp Peter Roos - Rosafarver - Rosales - Rosales, Paso Perez Rosales, Boquete Rosales - Rosales, Eduardo - Rosalia - Rosalie - Rosa, Mt. - Rosamunde (Kongedatter) - Rosamunde (Henrik II's Elskerinde) - Rosanaftylamin - Rosanilin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosa [’råza], Sisto. Om denne Maler,
der nævnes som Elev af Ann. Caracci, er
identisk med Sisto Badalocchio, staar hen.
Badalocchio arbejdede i den første Halvdel af
17. Aarh. Fra Parma, hvor han antagelig er
født, kom han til Rom som Ann. Caracci’s
Hjælper ved Udsmykningen af Palazzo
Farnese, malte ogsaa i Palazzo Verospi efter
Albani. Senere udførte han Freskerne med
mytologiske Scener (Herkules’ Bedrifter) i det
hertugelige Palads i Gualtieri og
Kuppelmaleriet med Kristus i Skyerne, omgivet af Engle
i S. Giovanni i Reggio. Mere kendte end hans
Malerier er dog hans Raderinger. Sammen
med Lanfranco udgav han 51 Blade efter
»Rafaels Bibel«, af hvilke de 23 er af ham selv,
endvidere forsk. andre frit udførte
Raderinger efter egne og andres Kompositioner.
Pinakoteket i Parma ejer et Alterbillede af ham,
Frans af Assisi.
L. S.
Rosaceæ, se Rosenfamilien.
Rosa di Tivoli [’råza-di-’tivoli], Philipp
Peter Roos, kaldet R. d. T., tysk Maler, f. i
Frankfurt a. M. 1651, d. i Tivoli ved Rom 1705,
var Elev af sin Fader Johann Heinrich Roos
(s. d.) og uddannedes videre i Italien, hvor han
slog sig ned i Tivoli. En letsindig Karakter, som
han var, tog han det ikke alt for nøje med sin
Kunst: hans Billeder, der ligesom Faderens,
gerne fremstillede Hyrdescener med Mennesker
og Dyr i naturlig Størrelse, viser ret sikker
Tegning og flot, bred Penselbehandling, men er
i Reglen af en ganske overfladisk dekorativ
Karakter; tilmed nu matte og sortladne i Farven
p. Gr. a. hans sjuskede Teknik. Talrig findes
R. de T.’s Arbejder i ital., særlig romerske
Galerier; for øvrigt lærer man ham bedst at kende
i Dresden, hvor bl. 181 Billeder fremhæves »Noah
efter Syndfloden« med en Vrimmel af forsk.
Dyr om sig, ligesom »Orpheus« paa Billedet i
Prado, Madrid, to Billeder, der falder uden for
Rammen af de alm. Hyrdestykker, han —
foruden ogsaa i de nævnte Samlinger — særlig er
repræsenteret ved i Kassel, Braunschweig og
Petrograd.
(A. R.). A. Hk.
Rosafarver kaldes navnlig forsk. Lakfarver,
der benyttes ved Fremstilling af lyserøde
Nuancer.
Rosales, se Rosenordenen.
Rosales [rå’salæs], Paso Perez Rosales,
Boquete Rosales, 1000 m højt Pas over
Cordilleren mellem Lago Nahuel Huapi i
Argentina og Lago de Todos Santos i Chile.
M. V.
Rosales [rå’salæs], Eduardo, sp. Maler
(1837—73), Elev af Akademiet i Madrid, senere
Direktør for det, nød i sin Tid stor Anseelse
for sine Figurbilleder og Historiemalerier:
»Badende Kvinde«, »Tobias og Englen«, »Isabella
den Katolske dikterer sit Testamente«, »Don
Juan d’Austria forestilles for Karl V« (begge i
Madrids Mus. for moderne Kunst), »Lucretia’s
Død« m. v.; ogsaa Portrætter.
A. Hk.
Rosalia, rom.-kat. Helgeninde, levede i 12.
Aarh. paa Sicilien, hvor hendes Fader var Greve.
Hun trak sig tidlig tilbage fra Verden og levede
i Huler paa Bjergene. Hun døde efter 1160 i
en Hule paa Bjerget Pellegrino ved Palermo.
4. Septbr er hendes Helgendag, og hun er i
særlig Grad Palermos Skytshelgen.
A. Th. J.
Rosalie (tysk »Schusterfleck«), Øgenavn paa
en musikalsk Manér, der bestaar deri, at et
Tema uden indre Motivering gentages fl. Gange
paa forsk. Tonetrin, som oftest en Tone højere
for hver Gentagelse. Navnet stammer fra en
gammel ital. Vise Rosalia, mia cara, hvis
Melodi er bygget efter dette Princip.
S. L.
Rosa, Mt. [’monte-råza], se Monte Rosa.
Rosamunde, Datter af Gepidernes Konge
Kunimund, blev, efter at Langobarderkongen
Alboin havde styrtet Gepidernes Rige og fældet
Kunimund, tvunget af Alboin til at være hans
Hustru. Hun fulgte ham til Italien 568; men da
han ved et Gilde i Verona 573 havde nødt
hende til at drikke af Kunimund’s Hovedskal, fik
R. Alboin’s Vaabendrager Helmichis til at
myrde Kongen. R. ægtede derpaa Helmichis og
flygtede med ham til den byzantinske Eksark
Longinus i Ravenna. Da Longinus imidlertid
bejlede til R., lokkede hun Helmichis til at
drikke Gift; men før sin Død tvang Helmichis
hende til selv at tømme Resten af Giftbægeret.
(J. L.).
Rosamunde [eng. ’rozəmənd], den eng. Konge
Henrik II’s Elskerinde, var Datter af Walter de
Clifford, en Ridder fra Berkshire, og synes at
være født kort før 1140. Alt, hvad der vides
oim hende fra hendes nærmeste Samtid, er: at
Kong Henrik først hemmelig levede i Elskov
med hende, men at han efter at have sat sin
Dronning Eleonore i Fangenskab aabenlyst
vedkendte sig R. som sin Elskerinde. Tidspunktet
herfor er 1174—75. Kort efter døde R. c. 1177
og blev begravet i Klostret Godstow. De
fantastiske Fortællinger om R. og Dronning
Eleonore stammer fra Folkedigtningen.
(J. L.).
Rosanaftylamin, se Naftalinrødt.
Rosanilin, C20H21N3O ell. C(OH) (C6H4NH2)2
[C6H3(CH3)]NH2, og Pararosanilin, C19
H19N3O, er de Baser, som ligger til Grund for
Fuchsinfarvestofferne. I Teknikken fremstiller
man Fuchsin ved Iltning af en Blanding af Anilin
og Toluidin (Para- og Ortotoluidin) med
sirupstyk Arsensyre ell. ved Ophedning af en
Blanding af Nitrobenzol med Anilin og
Toluidin under Tilsætning af Jern og
Saltsyre. Ved Behandling af Iltningsproduktet
med Natriumklorid faas saltsur R. (Fuchsin).
Hvis man ved Iltningsprocessen udelader
o-Toluidin, faar man Pararosanalin i Stedet for R.
De fri Baser faas ved Fældning af deres
Saltopløsninger med Alkalier; de krystalliserer af
deres Opløsninger i varmt Vand ell. Alkohol
i farveløse Naale ell. Blade, som bliver røde i
Luften. Ved Brintning bliver R. til den
farveløse Leukanilin, der er identisk med
Metylamidotrifenylmetan: det tilsvarende gælder
Pararosanilin. De egl. Rosanilinfarvestoffer er
Fuchsin, som er saltsur R., Azaleïn eller
salpetersur R. og Rosein ell. eddikesur R.
Disse Farvestoffer danner i fast Tiistand
prægtige kantarideglinsende grønne Krystaller,
men deres Opløsning har en prægtig rød
Farve og besidder intensiv Farveevne; de farver
Uld og Silke røde uden Anvendelse af Bejdse.
Fuchsinets Opløsning affarves ved Tilsætning
af Svovlsyrlingvand, idet der dannes
Fuchsinsvovlsyrling. Den affarvede Opløsning er et fint
Prøvemiddel for Nærværelsen af Aldehyder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
