Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosanilin - Rosaplet - Rosario - Rosario de Cucuta - Rosas - Rosas, Juan Manuel de - Rosazurin - Roscellinus - Roscher, Albert - RoscherWilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som bevirker, at Opløsningen antager en
violetrød Farve. Indføres Alkyl eller Aryl i St f.
Brint i Amidogruppen, fremkommer de meget
anvendte Farvestoffer Metyl- og Krystalviolet,
Malakitgrønt og Anilinblaat. Ved Ophedning af
R. med Klorbrinte ell. Jodbrinte til 200° spaltes
det i Anilin og Toluidin. Se ogsaa
Tjærefarvestoffer.
(O. C.). S. P.
Rosaplet, se Tyfus.
Rosario [rå’sariå], Navn paa en stor Mængde
Byer og Landsbyer i den spansk- og
portugisisktalende Del af Verden, hvoriblandt 1)
Argentinas næststørste By ved højre Bred af Rio
Paraná med (1922) 265000 Indb. Indtil R. plejer
de store oversøiske Fragtdampere at gaa op ad
Floden, saa denne By bliver Omladeplads for
hele den nordlige Del af Argentina, hvormed
den staar i Forbindelse med talrige
Jernbanelinier. Der udføres Hvede, Majs, Hør, Uld,
Huder og Quebracho. Der findes store
Fabrikker for Fremstilling af Quebrachoekstrakt,
Sukkerfabrikker, Dampmøller, Bryggerier,
Garverier og Jernstøberier. Ved Havnen ligger store
Silopakhuse, men Havneanlæggene har svært
ved at følge med Trafikkens stærke Vækst. 2)
Asilo del R., lille By i Staten Sinaloa, Mexiko,
tidligere betydelig som Bjergværksby, yndet
Sommeropholdssted for velhavende Folk fra
Kystbyerne.
M. V.
Rosario de Cucuta [rå’sariå-ðæ-], d. s. s.
Cúcuta.
Rosas [’råsas], By i Nordspanien, Provins
Gerona. ligger 43 km NØ. f. Gerona ved Foden
af Pyrenæerne og ved R.-Bugten fra
Middelhavet. (1920) 2710 Indb. R. har et Citadel og
driver Tunfiskeri samt Vin- og Cementudførsel.
R. er det gamle Rhoda, der 713—797 tilhørte
Araberne og senere gentagne Gange
Franskmændene.
C. A.
Rosas [’råsas], Juan Manuel de,
Præsident i Argentina 1828—52, f. 30. Marts 1793,
d. 14. Marts 1877 i Southampton i England. Han
tilbragte sin Ungdom bl. Gauchoerne og optog
deres vilde Sæder og Tænkemaade; optraadte
første Gang i det offentlige Liv 1820 som Fører
for en Rytterskare, blev Oberst og senere Chef
i Kampen mod Indianerne. Han vandt derved
stor Indflydelse paa Gauchoerne og lod sig
Decbr 1828 vælge til Guvernør i Buenos Ayres;
afgik vel formelt 1832, men beholdt Anførslen
over Hæren og dermed Magten. Efter en ny
alvorlig Krig mod Indianerne blev han Marts
1835 genvalgt med diktatorisk Myndighed og
herskede uafbrudt i 17 Aar efter gentagne
Omvalg. Skønt han opr. var Fører for
Føderalisterne, rasede han med stor Grumhed mod
sine politiske Modstandere »Unitarierne«, der
mest havde deres Styrke i Byerne og i de
dannede Klasser, men gennemførte dog selv et
strengt Enheds styre over hele Landet fra
Buenos Ayres. Han overholdt god Orden og
fremmede den materielle Udvikling; men hans
Overmod bragte ham i Strid saavel med England
og Frankrig som med Nabolandene. Endelig
rejste General Urquiza, som styrede Entrerios,
sig mod ham og slog ham ved Brasiliens Hjælp
Febr 1852, hvorefter R. paa et eng. Skib
flygtede til England. Den store Formue, han havde
samlet sig, blev inddraget, og han selv
dødsdømtes 1861, efter at en langvarig Undersøgelse
havde godtgjort, at over 2000 Mennesker var
blevne myrdede efter hans udtrykkelige Bud, og
at i alt 22400 var faldne som Ofre for hans
Tyranni. Hans Datter Manuelita tog under
hans Diktatur ikke ringe Del i Statsstyrelsen.
(Litt.: O. Martins, »Ein Caligula unseres
Jahrhunderts« [1896]).
E. E.
Rosazurin, C35H28N6O6S2Na2, er substantive
Tjærefarvestoffer, f. Eks. Natriumsaltet af
o-Tolidindisazometyl - β -
naftylaminmonosulfonsyre; det danner et rødbrunt Pulver, som kan
opløses i Vand med kirsebærrød Farve. R.
farver Bomuld blaaligrødt i Sæbebad.
(O. C.). S. P.
Roscellinus, rom.-kat. Teolog og Filosof,
levede omkr. 1100, men om hans Liv vides kun
lidet. Han var født i det nordlige Frankrig, og
i Slutn. af 11. Aarh. dukker hans Navn for
første Gang op, idet der 1092 blev holdt en
Synode i Soissons, foranlediget ved hæretiske,
triteistisk klingende Udtalelser af R. om
Treenigheden. R.’s Udtalelser blev enstemmig
fordømte, og han blev nødt til at tilbagekalde
dem. Anselm af Canterbury skrev ogsaa imod
ham. Men alligevel fastholdt han sine
Anskuelser og maatte som Følge deraf flakke om fra
Sted til Sted. En Tid var han vistnok i
England, og senere var han Kanonikus i Tours og
Besançon. Under det sidstnævnte Ophold kom
han i en skarp Strid med Abailard, der
tidligere havde været hans Discipel, ogsaa om
det trinitariske Spørgsmaal, men derefter
forsvinder R. af Historien. R.’s Anskuelse er, ikke
med Urette, betegnet som Læren om de 3
Guder. Han vil nemlig bekæmpe enhver
Sammenflydning af de 3 Personer i Treenigheden, og
han opstiller derfor de 3 Personer som 3
selvstændige Væsener, dog med den Bemærkning,
at de i Henseende til Magt og Villie er eet. R.
var Nominalist, og man har endog, men med
Urette, villet gøre ham til Nominalismens
Ophavsmand.
A. Th. J.
Roscher [’rå∫ər], Albert, tysk
Afrikarejsende (1836—60), studerede Arabisk og
Medicin og rejste 1858 til Afrika for det paafølgende
Aar fra Sansibar at rejse til Kilwa og herfra
drage ind i Landet, hvor han i Nærheden af
Njassa-Søen, som Livingstone kort i Forvejen
havde opdaget, blev myrdet. R. er Forfatter
af: »Claudius Ptolemäus und die
Handelsstrassen in Zentralafrika« (1857).
(O. I.). C. A.
Roscher [’rå∫ər], Wilhelm, tysk
Nationaløkonom, f. 21. Oktbr 1817 i Hannover, d. 4. Juni
1894 i Leipzig, hvor han siden 1848 havde
været Professor. R. var en af Førerne af den
hist. Skole inden for den økonomiske
Samfundslære. Hans »Grundriss zu Vorlesungen
über die Staatswirtschaft nach geschichtlicher
Methode« (1843) blev i saa Henseende
epokegørende. Hans Program var at forklare Nutiden
ved at forstaa Fortiden, og paa den bredeste
Basis af encyklopædisk Lærdom opbygger han
den hele Socialøkonomi som et System af
Udviklingsresultater, idet han stedse underkaster
de herhen hørende Kendsgerninger en
Undersøgelse i deres sociologiske Forbindelse med
andre Sider af Kulturlivet som Sprog, Religion,
Forfatningsvæsen, Ret, Videnskab, Kunst.
Rigtignok opløser han paa den Maade de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
