Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosen, von - Rosen, Anton - Rosen, Erik Karl Gustaf Bloomfield von - Rosen, Friedrich August - Rosen, Johan Georg Otto von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provins under sv. Overhøjhed, og 3 Brødre af
Slægten naturaliseredes som sv. Adelsmænd 1746;
en af disset er Stamfader til den sv. friherrelige
Slægt von R. Gustaf Fredrik von R.
naturaliseredes som sv. Adelsmand 1714 og er
Stamfader til den sv. grevelige Slægt von R.
Af de sv. Slægtgrenes mere fremragende
Medlemmer skal nævnes Gustaf Fredrik von
R. (1688—1769), der var en af Karl XII’s
Ledsagere i Tyrkiet og fulgte Kongen under den
første Del af Ridtet fra Pitesti til Stralsund.
R. kæmpede senere i Pommern og Norge, og
blev 1722 Generalmajor; han hørte omkr. Aar
1738 til det krigersksindede Hatteparti og blev
1739 Rigsraad, hvilken Værdighed han beklædte
indtil Partiomvæltningen 1765. 1747—52 var han
Generalguvernør i Finland og havde 1757—58
Overkommandoen i Pommern mod den
preussiske Hær, i hvilken Stilling det dog ikke
lykkedes ham at høste Hæder. (Litt.: Beskow,
»Minne af G. F. v. R.« [Svenska Akademiens
Handlingar 1852]). G. F.’s Søn Fredrik
Ulrik von R. (1731—93) bistod Hoffet
(Kronprins Gustaf) i Striden mod Hueraadet 1769 og
indtog senere en fremskudt Stilling ved Hoffet,
skønl han i Gustaf III’s senere Aar nærmede
sig Oppositionen; han var 1788—89 Rigsraad.
Axel Pontus von R., Søn af Fredrik Ulrik
(1772—1834), var fra 1809 Landshøvding i
Göteborg og fik som saadan stor Bet. under
Underhandlingerne med Englænderne, da Sverige af
Napoleon blev tvunget til at slutte sig til
Kontinentalsystemet. Det lykkedes ham at frelse
Göteborg for at blive blokeret. Efter at
Svenskerne 1814 var rykkede ind i Norge, blev R.
Guvernør for den Del af Landet, som besattes af
den sv. Hær. Adolf Eugène von R.
(1797—1886) var den, der gav det første Stød til
Skibshandelen, d. v. s., at Sverige skulde sælge
udrangerede Fartøjer til Republikken Columbia
i dennes Kamp mod det sp. Moderland, en
Transaktion, som dog umuliggjordes ved
Ruslands Mellemkomst og voldte Sverige mange
Ubehageligheder. R. opholdt sig 1834—36 i
Grækenland for at reorganisere dettes
Søkrigsstyrke, arbejdede 1837—39 sammen med John
Ericsson paa Propellerens Udvikling. Efter sin
Tilbagekomst til Sverige 1845 satte R. megen
Kraft ind paa at indføre Jernbanerne i Sverige,
og han har faaet Hædersnavnet, »de svenske
Jernbaners Fader«. A. E.’s Søn er Maleren
Georg von R.
(A. S.). G. C.
Rosen, Anton, dansk Arkitekt, f. 13. Septbr
1859 i Horsens, lærte Murerhaandværket i
Kbhvn og gennemgik tekn. Skole samt
Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis som
Arkitekt 1882. 1894 fik han Akademiets lille
Guldmedaille og foretog paa Akademiets
Stipendium samt Theophilos Hansen’s Rejselegat
en Studierejse til Italien og Spanien. Fik straks
efter Hjemkomsten 1. Præmie ved Konkurrence
om et stort Udstillingsanlæg i Odense 1900. R.
har i øvrigt opført en Række Bygninger i
Silkeborg, Horsens og Kbhvn. Sidstnævnte Sted bl.
a. Paladshotellet og Tuborgs
Administrationsbygning. Byggede ved Aarhus Observatoriet
»Ole Rømer«; men det betydeligste Arbejde var
dog LandsudstilHngen i Aarhus 1909. Udnævntes
efter dette Arbejde til Professor og modtog som
en særlig Paaskønnelse fra Udstillingskomiteen
Joachim Skovgaard’s Udstillingsmedaille i Guld.
R. blev Medlem af Akademiraadet og
Vicedirektør 1922, derefter fungerende Direktør for
Kunstakademiet fra 1. Apr. 1924—1. Apr. 1925.
Har i øvrigt haft en Række faglige Hverv, som
f. Eks. Formand i Akademisk Arkitektforening
og har modtaget Guldmedailler paa forsk.
Udstillinger i Udlandet.
C. B-r.
Rosen, Erik Karl Gustaf
Bloomfield von, Greve, sv. Rejsende og Etnograf,
f. 2. Juni 1879 i Sthlm. Bekostede delvis og
deltog i Erland Nordenskiöld’s Ekspedition til
Grænseegnene mellem Argentina og Bolivia.
Siden har R. især interesseret sig for Afrika
og 1911—12 ledet den af ham selv udrustede
sv. Rhodesia-Kongo Ekspedition, hvis
Hovedformaal var at studere det ukendte Batwa-Folk i
Sumpene ved Bangweolo-Søen. De meget
betydelige etnogr. Samlinger fra disse Rejser findes
i Riksmuseet i Sthlm. R. har skrevet The
Chorotes Indians (1904), Archæological Researches
on the Frontier of Argentina and Bolivia (1904),
»Wissenschaftliche Ergebnisse der schwedischen
Rhodesia-Kongo Expedition« (1914) samt flere
mere populære Værker, som »Träskfolket«, »En
förgången värld« m. m.
K. B.-S.
Rosen [’ro.zən], Friedrich August,
tysk Orientalist, f. i Hannover 1805, d. i
London 1837, studerede først semitiske Sprog i
Leipzig og derefter Sanskrit i Berlin under
Bopp’s Vejledning. Allerede 1827 udgav han
Radices Sanscritæ (1827) og drog derefter til
England, hvor han 1828—31 var Prof. i
orientalske Sprog i London. Fra 1831 beklædte han
Posten som Sekretær i det asiatiske Selskab,
leverede Udgaver af Mohammed ben
Musa’s arab. Algebra (1831) og af Haugthons
Dictionary Bengali and Sanscrit explained in
English (1833), samt forberedte en Udgave af
Rigveda, som han dog ikke fik fuldendt.
D. A.
Rosen, Johan Georg Otto von, Greve,
sv. Maler, f. 13. Febr 1843 i Paris, d. 3. Marts
1923. Han
studerede fra 1855
paa Akademiet
i Sthlm, malede
1860 i Leipzig
under K.
Werner, lærte her
Akvarelmaleriet og søgte
ved de flg. Aars
Studier
Tilknytning til
Udlandets Kunst.
Afgørende Bet.
for R.’s Kunst
fik
Antwerpen-Maleren Leys,
hos hvem han
studerede 1863
og til hvem han atter 1869 søgte tilbage. Men i
øvrigt arbejdede han 1861—62 i Weimar under
Portaels, studerede 1866 i Rom (under
Simonetti), i Paris, i Bryssel, 1870—71 i München,
og hentede (1864) paa en Orientrejse en
 |
| J. G. O. v. Rosen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
