Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosen, Johan Georg Otto von - Rosen, Julius - Rosén, Per Gustaf og Karl David Petrus - Rosen, Sigismund Ludvig Carl v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mængde Motiver til farvefriske Akvareller. Da han
1871 vendte tilbage til Sthlm, var han i
Besiddelse af højt udviklet malerisk Kultur og havde
en anselig Produktion bag sig. Om den
Anseelse, han hurtig vandt sig, vidner i nogen
Maade de Udmærkelser, der blev ham til Del;
1872 blev han Akademimedlem, 1874
Viceprofessor, 1880 Prof., 1880—87 og 1893—99 var han
Akademiets Direktør. R.’s første større
Arbejder, »Sten Sture’s Indtog i Sthlm« (1864,
Akademiets Medaille) og Akvarellen »Vielse i et
sv. Smedegildes Kapel« o. a., viser stærk
Paavirkning fra Leys’ arkaiserende Stil, der ogsaa
præger mange andre af hans kulturhistoriske
Fremstillinger i middelalderlig Stil:
Raderingerne »Göran Persson ser fra sit Vindu Sten Sture’s
Indtog« (1868), »Ture Jönsson« (1869) m. fl., og
R.’s Hovedværk, det store, i Komposition og
Farve udmærkede, karakterfulde »Erik XIV,
Karin og G. Persson« (1871, Sthlm’s
Nationalmuseum). 1881 malede R., i friere Stil, for den
danske Stat »Erik XIV i Fængsel«, hvor særlig
Karin’s Skikkelse og solbelyste Ansigt er af
højt sjæleligt Værd (Kunstmus. i Kbhvn), 1885
»Den fortabte Søns Hjemkomst« (Sthlm’s
Nationalmus.), »Dronning Dagmar’s Død« (1898,
Frederiksborg Mus.), »Sfinks« (Sthlm’s
Nationalmus.). I Akvareller som »Blomstermarked i
Brabant« (1869), »Fødselsdag« (1872), »Brudefærd«,
»Julemarked« (1872) o. l. gav han hyggelige,
ofte lunerige Folkelivsskildringer, især fra
Middelalderen. Portrættet af Faderen (1868,
Stockholms Nationalmus.) er den første betydeligere
Prøve paa hans fremragende, noble, paa een
Gang intime og fornemme Portrætkunst:
Selvportræt (1869, Sthlm’s Akademi), et andet,
særlig berømt Selvportræt fra 1877 til
Uffizi-Samlingen i Firenze, Karl XV (1873, Frijsenborg
Slot; en Kopi i Sthlm’s Slot), Oskar II (1875),
Grev Lagerberg (1880), .Grevinde Dickson (1885),
det monumentale Portræt af Nordenskiöld (1886,
Sthlm’s Nationalmus.), Maleren Palm (1890) og
G. Cederström (1915), begge i Sthlm’s
Kunstakademi, etc. Andre Værker: Akvarellen »Hr.
Gude Gjädde«, Oliemaleriet »En Bravo« (Mus.
i Aarhus), Tegninger som den gribende
Dødedans »Ödet«, »Luther paa Wartburg« m. m.,
forsk. Landskaber — en mangesidig, aandfuld
og nobel Kunst, der i Historieskildringen ofte
naar den store Stil og de høje Maal gennem
Fremstillingens dybt menneskel. Indhold. R. var
tillige Billedhugger (Buste af Faderen m. m.) og
skrev »Bref från Orienten« (1865), »Ur min fars
minnen« (1880), »Sista dagen« (1880, som
selvstændig Bog 1901, illustr. af Hjortzberg) m. m.
Han var Medlem af det danske Kunstakademi.
(Litt.: E. Wettergren, »G. v. R.« [Sthlm
1913, 1919]).
A. Hk.
Rosen [’ro.zən], Julius, (opr. Nikolaus
Duffek), tysk Lystspilforf., f. i Prag 8. Oktbr
1833, d. i Görz 4. Jan. 1892. Han stud. Filosofi
og Jura i sin Fødeby, blev 1855 ansat som
Embedsmand i Siebenbürgen, senere ved
Politidirektionen i Prag. Han tog selv sin Afsked og
blev derefter knyttet som Regissør til
Carltheatret i Wien, senere til Theater an der Wien,
men trak sig tilbage 1891. Han skrev en Række
virkningsfulde og underholdende Lystspil og
Farcer, som blev yndede i Tyskland og selv i
vore Dage nu og da dukker op paa Teatrene
— f. Eks. »Die Kompromittierten«, »Hohe
Politik«, »Eine innere Stimme«, »Das Hemd des
Glücklichen«, »O diese Männer«. Paa
Folketeatret i Kbhvn er hans Lystspil »Min
Svigermoder« blevet opført. »Gesammelte Werke«,
14 Bd (Wien 1870—88).
C. B-s.
Rosén, 1) Per Gustaf, sv. Geodæt, f. 17.
Juni 1838 i Linköping, d. 11. Jan. 1914 i Sthlm,
opholdt sig en Tid i Pulkovo beskæftiget med
Astrofotometri (»Messungen an einem
Zöllnerschen Astrophotometer« [1869]) og var
1869—1905 Prof. ved den sv. Generalstabs
topografiske Afdeling og Lærer i Geodæsi ved den milit.
Højskole. I sin Embedsstilling har R.
trianguleret store Partier af Sverige, maalt Basis,
bestemt Polhøjde af 1. Ordens Punkter, udført
Længdebestemmelser, Præcisionsnivellement,
anstillet Pendulundersøgelser til Maaling af
Tyngden etc. Bl. hans talrige Publikationer kan
nævnes: »Die astronomisch-geodätischen Arbeiten
der topographischen Abtheilung des
schwedischen Generalstabes«, I, II (1882—1903),
Projet de mesure d’un arc du méridien de 4° 20′
au Spitzberg (1893), »Höjdbestämming af
Sveriges högsta fjäll« (1903), »Precisionsnivellement
öfver Öresund« (1902), »Meridiangradmätning
ved Sveriges västra Kust« (1911).
2) Karl David Petrus R., ovenn.’s Søn,
f. 29. Juni 1874 i Sthlm, studerede Astronomi
og Geodæsi i Upsala, blev 1903 Docent i
Geodæsi i Upsala, efterfulgte 1905 sin Fader som
Prof. i Generalstaben, 1907 blev han Medlem af
Sthlm’s Triangelmätningsnämd og Delegeret i
den internat. Jordmaalingskommission (1922), i
Union géodesique et géophysique internation.
S. A. Præsident i Balt. geodæt. Kommission. R.
har 1901 udført Pendelobservation paa
Gradmaalingsekspeditionen til Spitsbergen. Af hans
Publikationer kan nævnes: »Studien und
Messungen an einem Dreipendelapparate« (1904),
»Noggranheten hos polygonmätningen« (1916),
»Sven Hedin’s forskningar«, 2 Kortarbejder
»Nordisk Världsatlas« (sammen med S.
Zetterstrand) (1919—24). Han har givet en Oversigt
over de sv. geodætiske Arbejder i »Inter.
Jordmätningshandlingar« og i »Svenska
Krigsvetenskapsakademien«.
J. Fr. S.
Rosen, Sigismund Ludvig Carl v.,
dansk Officer, f. 23. Febr 1827 i Segeberg,
falden ved Dybbøl 18. Apr. 1864. Han blev Officer
1845 og deltog 1848 ved 1. Jægerkorps i
Kampene ved Bov og ved Slesvig, hvor han
saaredes. Udnævnt til Premierløjtnant 1849 ansattes
han som Adjutant ved Artillerikommandoen paa
Als og deltog 13. Apr. sammen med Kaptajn H.
A. T. Kauffmann i Erobringen af 2 sachsiske
Kanoner. Ved Isted var han Adjutant ved
Armeens Artillerikomirwando og gjorde sig her
bemærket ved sin store Koldblodighed og
Dygtighed. Efter Fredsslutningen kom han tilbage til
Højskolen og blev 1853 Generalstabsaspirant
samt 1855 Kaptajn i Generalstaben. 2 Aar senere
ansattes han som Stabschef ved 3.
Generalkommando, og han var endnu i denne Stilling, da
det tyske Forbunds Tropper i Slutn. af 1863
forlangte Holsten rømmet. Kort efter blev han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
