Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz (Adelsslægt) - Rosenkrantz, Holger - Rosenkrantz, Holger Ottesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faa Slægter i Danmark har spillet en saa
betydelig Rolle som denne. I den kendte gl.
Fortegnelse over Adelens Tilnavne tales om »de
storhovede« R.’er.
P. B. G.
Rosenkrantz, Holger, dansk Rigsraad og
Teolog, f. 14. Decbr 1574, d. 28. Oktbr 1642,
var Søn af Rigsraad Jørgen R. til
Rosenholm. Efter sin Skolegang i Aarhus Latinskole
studerede han
Teologi og Jura
ved forsk. tyske
Univ. Ved
Faderens Død 1596
overtog han
Fædrenegaarden Rosenholm,
tjente saa en
kort Tid i
Kancelliet
(1597—98), men tog
efter sit
Giftermaal 1598 atter
Ophold paa sit
Gods og
kastede sig med
fornyet Iver over
sine
teologiske Studier.
1599—1600 gennemgik han en alvorlig religiøs
Krise. Oprindelig havde han ved sin
Hjemkomst fra Tyskland staaet som en ivrig
ortodoks. Den stadige Strid mellem de evangeliske
Lærere foruroligede dog hans Sjæl, indtil han
endelig ved ivrigt Studium af Biblen fandt Fred
i en mere praktisk Opfattelse af den kristne
Lære med stærk Fremhævelse af dennes
Kærlighedsbud og et noget asketisk Præg. Han
kastede sig med stor Iver over
Opdragergerningen, havde altid paa sin Gaard en Del unge
Adelsmænd, hvis Opdragelse han ledede, og
mange Studerende opholdt sig ogsaa i
længere Tid hos ham. Ved sin Optagelse i
Rigsraadet 1616 kom han ind i Statstjenesten; han
havde i de flg. Aar forsk. Len og deltog i fl.
diplomatiske Sendelser til Udlandet, men nogen
større Rolle som Statsmand kom han ikke til at
spille. Arbejde for Kirken og Skolen vedblev
stadig at være hans Hovedinteresse. Han
deltog med stor Iver i Drøftelsen af de forsk.
Planer, der da var oppe for at reformere
Skoleundervisningen, virkede særlig for
Oprettelsen af Gymnasier og blev, da Sorø Akademi
oprettedes 1623, dettes øverste Tilsynsmand.
Som saadan var han meget ivrig for Akademiets
Trivsel og indkaldte forsk. udenlandske
Berømtheder som Lærere ved det, saaledes
Meursius. Af den 1621 nedsatte
Universitetskommission var han Medlem og udarbejdede et Udkast
til en fuldstændig Omordning af det teologiske
Studium. Han indtog i det hele i den Tid en
meget fremragende Plads i det videnskabelige
Liv, stod i Brevveksling med Tidens berømteste
Lærde baade ude og hjemme og hædredes med
Navnet »den Lærde«. Forsk. Skr af ham
udkom anonymt i Udlandet, andre cirkulerede i
Haandskrift bl. hans Venner, hvorved han
undgik det teol. Fakultets Censur. Den ulykkelige
Krig med Kejseren og den stærke Splid mellem
Konge, Rigsraad og Stænder rystede ham
stærkt, og han følte store
Samvittighedsskrupler over at have svigtet sit religiøse Kald for
Statstjenestens Skyld. Han indgav sin
Afskedsbegæring som Rigsraad, og midt under et
Raadsmøde i Odense 1627 foretog han det
opsigtsvækkende Skridt at forlade Mødet og drage
til Göteborg med sin Familie. Han levede nu
en Tid i meget trange Kaar i Sverige og vendte
først efter Fredsslutningen 1629 tilbage til
Rosenholm. Han fortsatte i den flg. Tid sine teol.
Studier, der bragte ham ind i forsk.
Konflikter. Særlig galt blev det, da han 1636 i en
Fortale til et Værk (det saakaldte
»Fürstenspiegel«) af Albrecht V af Brandenburg, som
han udgav, havde fremsat en
Retfærdiggørelseslære, der ogsaa lagde nogen Vægt paa de
gode Gerninger. Generalsuperintendent Klotz
indsendte en fordømmende Censur til Kongen,
og det teol. Fakultet sluttede sig hertil. R. fik
med stor Vanskelighed Lov til at svare herpaa
i en Konfession (Veritas viæ vitæ æternæ), men
den gjorde kun ondt værre. Teologerne faldt
med endnu større Heftighed over R., og
Kongen forlangte en Tilbagekaldelse af det
»ugudelige« Skrift. R. nægtede dog bestemt at gøre
dette og fik gennem sin Svigersøn Chr.
Thomsen Sehested endelig Lov til at svare
Fakultetet i en Apologi 1639, hvori han særlig angreb
sin tidligere Ven Prof. Jesper Brochmand.
Striden fortsattes lige til R.’s Død, og han hævdede
til det sidste sine Anskuelsers Rigtighed. (Litt.:
J. O. Andersen, »Holger R. den Lærde«
[Kbhvn 1896]).
L. L.
![]() |
H. Rosenkrantz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>